I slutningen af marts begyndte bylærerne i Bolivia en 48-timers strejke.
Siden har flere strejker af samme varighed præget folkeskolerne i Bolivias byer gennem april og maj, ofte fulgt af protester på gaderne især i hovedstaden La Paz, hvor de demonstrerende lærere har smagt politiets tåregas og knippelsuppe.
Ulandssekretariatets partner CTEUB, som organiserer lærerne i byerne, har ført an i protesterne, og de har flere typer krav, som afspejler deres frustration, lige fra utilfredshed med løn- og arbejdsvilkår til bekymring for kvaliteten af elevernes uddannelse.
Den største knast har dog været, at lærerne ikke mener, at regeringen har været villig til at indgå i dialog og forhandling med dem.
Derfor har CTEUB krævet en national uddannelseskonference med bred deltagelse af sektorens interessenter, hvor lærerne kan forklare deres krav.
Overordnet set er de bekymret for, at uddannelsessystemet bliver udsultet i takt med at elevtallet stiger – og at der ikke bliver ansat flere lærere. Det er ikke ualmindeligt, at der er 40-50 elever i en boliviansk skoleklasse.
Regeringen har imødekommet ønsket om en konference, og faktisk har regeringen sammen med fagbevægelsen skrevet under på et dokument, som skal udgøre en slags dagsorden for konferencen.
Lærerne har ønsket konferencen siden 2022, hvor regeringen også lovede at indgå i forhandlinger, men da intet siden skete, greb lærerne altså til strejker og protester i foråret 2024.
Historisk gæld
Og der er mange andre knaster. Et af lærernes krav er det, som de kalder ”historisk gæld”. Det vil sige forskel på timer med løn og reel arbejdstid, samt ophobet overarbejde, både på timekontoen og som ubetalte overarbejdstimer.
Det er lærerne utilfredse med, fordi de selvfølgelig vil have løn for deres arbejde og mangler pengene. Det står i kontrast til, at regeringen ønsker, at lærerne i fremtiden skal arbejde mere fleksibelt og med længere arbejdstid.
I det hele taget mener lærerne, at lønnen er for lav. En offentligt ansat lærer i Bolivia tjener i gennemsnit 5.000 kroner om måneden. Efter 25 års tjeneste tjener en lærer 7.000.
Bekymring for elevernes uddannelse
Antallet af folkeskolelever stiger i takt med befolkningstilvæksten, men ressourcer, antal skoler og lærerkræfter følger ikke med, mener lærerne.
”Vi mener ikke, at den nuværende undervisningslov afspejler de udfordringer, som Bolivia står overfor endsige den globale og teknologiske udvikling,” siger Patricio Molina Polanco, der er faglig sekretær i lærerforbundet CTEUB, der påpeger, at lærerne mangler efteruddannelse.
Manglende dialog og forhandling
Patricio Molina Polanco fortæller, at det især er manglen på dialog med regeringen, som lærerne er utilfredse med:
”Vi har altid været klar til topartsdialog med regeringen, men de er ikke interesseret i at lytte til os. De foretrækker at bestemme over os gennem direktiver og administrativ regulering. I stedet lytter de til lærer- og elevorganisationer og eventuelt hovedorganisation COB.”
”Derfor håber vi nu på uddannelseskonferencen, så vi kan debattere lærernes situation, kvalitet af folkeskolen og undervisningsloven. Vi er også i gang med at udarbejde vores egne forslag til en ny undervisningslov,” siger han.