I begyndelsen af juli blev søgetallene til de videregående uddannelser offentliggjort, og de viste en skuffende søgning til professionsuddannelserne. Særligt søgetallene til pædagog- og socialrådgiveruddannelserne var bekymrende.
Og desværre skete der ikke noget mirakel forud for offentliggørelsen af optagelsestallene, hvor antallet af optagne på professionsuddannelserne er faldet med 80 personer fra sidste år, selvom 1.348 flere i år har fået en plads på en videregående uddannelse.
Ser man isoleret på de fire store professionsuddannelser – lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver – er der sket et fald på 165 personer. Faldet er størst på pædagoguddannelsen, som falder med fem procent i forhold til sidste år. Læreruddannelsen falder en smule, mens der er en lille fremgang for sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne. Dermed er der altså ikke tegn på genopretning efter de seneste års meget store fald.
”Det er godt, at flere samlet set vælger at få en uddannelse. Men igen i år savner jeg balance i, hvad vi uddanner til. Faktum er, at vi stirrer ind i en kæmpe mangel på personale i den offentlige velfærd, og problemet bliver kun større med de her relativt små årgange på professionsuddannelserne,” fastslår Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Frem mod 2030 vil hver sjette offentligt ansatte nå pensionsalderen, og det sker i en tid, hvor der kommer flere børn og ældre, mens der allerede i dag er stor mangel på uddannede indenfor mange af professionerne på velfærdsområdet.
”Der kan ikke være nogen tvivl om, at den mangel kun bliver større. Og det kan blive svært at forhindre, for de årgange, der kommer ud af professionshøjskolerne i disse år, er i forvejen alt for små. Hvis du spørger mig, har vi har ladet stå til for længe, og jeg er bange for, at det vil gå ud over fremtidens velfærd,” siger Nanna Højlund.
Investeringer og reformspor
Inden sommerferien indgik regeringen og en lang række partier en aftale om reform af universitetsuddannelserne, som blandt andet indebærer, at otte procent færre skal optages på de akademiske bacheloruddannelser. På den måde sikrer aftalen om universitetsuddannelserne en bedre balance i de videregående uddannelser, og det er der behov for.
”Jeg er glad for, at politikerne er enige i, at der er behov for at skabe en bedre balance i de videregående uddannelser – det vil styrke rekrutteringsgrundlaget til de store professionsuddannelser på velfærdsområdet – men det er altså også i sidste øjeblik,” siger Nanna Højlund.
Ifølge aftalen skal der fra 2025 investeres 200 millioner om året i professionsuddannelserne, og det stiger til 300 millioner i 2029. Derudover bliver der sat gang i et reformarbejde målrettet de professionsrettede uddannelser på velfærdsområdet, blandt andet med fokus på overgangen til arbejdsmarkedet. Samt nye uddannelsesmodeller med mulighed for, at man kan uddanne eller videreuddanne sig, mens man er i job.
”Færre optagne på universiteterne er et vigtigt første skridt, som vil skabe et bedre rekrutteringsgrundlag til professionsuddannelserne. Det næste skridt er at gøre uddannelserne til et attraktivt valg for langt flere unge – det indebærer blandt andet styrket overgang til praksis, bedre muligheder for kompetenceudvikling og tydeligere karriereveje. Det kommer til at kræve massive investeringer. Men det skal der være råd til – det er jo vores velfærd, det handler om,” understreger Nanna Højlund.
Reformarbejdet om professionsuddannelserne forventes igangsat senere i år.