I denne uge offentliggjorde Lønstrukturkomitéen sin rapport om lønnen i den offentlige sektor. Et yderst grundigt værk på over 1.000 sider, når man tager baggrundsrapporterne med.
Det, som er løbet med næsten hele opmærksomheden, er den statistiske analyse af sammenhængen mellem ledelse, erfaring og uddannelse på den ene side, og lønnen på den anden.
Der er en meget klar sammenhæng, og disse tre faktorer kan tilsammen forklare cirka halvdelen af lønvariationen i den offentlige sektor. Modellen gør det muligt at sammenligne lønnen mellem grupper når man korrigerer for disse tre faktorer samtidigt. Det er smart og giver nyttig ny viden.
Rapporten giver de offentlige parter et godt grundlag for videre diskussioner, og et godt afsæt for treparten.
Men, trods de mange overskrifter om, hvilke grupper af offentligt ansatte, der får for lidt eller for meget i løn, så er det ikke en rigtig udlægning af modellens resultater.
Hensigten med modellen er ikke at sætte løn på en simpel formel og beregne en ’korrekt’ eller ’retfærdig’ løn. Selvom det er fængende overskrifter, så er det en alt for unuanceret udlægning af rapporten. Man kan ikke tage én figur ud af rapporten og finde en facitliste for løn.
En vigtig pointe fra rapporten er, at vi fortsat har et kønsopdelt arbejdsmarked. Komitéen finder en forholdsvis tydelig tendens til, at personalegrupper, hvor en stor andel udgøres af kvinder, i gennemsnit har en lavere timeløn end andre grupper med samme ledelses-, erfarings- og uddannelsesniveau. En tilsvarende tendens findes for grupper med en høj andel af deltidsansatte.
Læs FH’s samlede konklusioner
Her er FH’s samlede fælles konklusioner om Lønstrukturkomiteens arbejde
Omvendt finder man frem til den modsatte tendens, hvis størstedelen af personerne med en konkret jobfunktion er ansat i den private sektor. Så har gruppen i gennemsnit en højere timeløn end andre grupper med samme ledelses-, erfarings- og uddannelsesniveau.
I alt tre eksempler på, hvordan komitéens statistiske model kan bruges til at sige noget om de overordnede tendenser på det offentlige arbejdsmarked.
Regeringen har gjort rekruttering til det helt centrale tema i den kommende trepart, og rekruttering er også en del af lønstrukturkomitéens rapport.
Det er dog ikke hovedtemaet i rapporten, og det er relativt få personalegrupper, der indgår i den analyse. Der er derfor behov for at se langt bredere på rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor og på et opdateret grundlag frem mod den kommende trepart.
Rapporten giver de offentlige parter et godt grundlag for videre diskussioner, og et godt afsæt for treparten.
De enkelte faggrupper, såvel som de offentlige arbejdsgivere, vil i den kommende tid naturligt fremhæve forskellige tal og argumenter fra rapporten, som er vigtige set fra deres perspektiv.
Det er naturligt, da løndannelsen, modsat det indtryk man har fået de seneste dage fra medierne, ikke kan sættes på én simpel formel.
Indlægget er bragt i Børsen 16.06.23