Jeg er gammel nok til at kunne huske dengang Fremskridtspartis leder og stifter Mogens Glistrup kom med den idé, at vi i Danmark skulle nedlægge vores forsvar og erstatte det med en telefonsvarer, der på russisk sagde ”vi overgiver os”.
Det var i 1973, jeg var 13 år og dengang oplevede jeg, at de voksne grinede rigtigt meget af det, for de vidste jo alle sammen godt, at det danske forsvar nok ikke var verdens stærkeste – og at vi satsede på, at USA ville forsvare os, hvis det virkelig gjaldt.
Nu har Rusland invaderet Ukraine og vi kan ikke udelukke, at Trump ender i Det Hvide Hus igen. Og så er joken ikke helt så god længere…
Millioner er på flugt og et stort flertal i Folketinget er enige om, at vi i Danmark skal investere i forsvaret for at leve op til vores forpligtelser overfor vores allierede i NATO og dermed bidrage til et reelt afskrækkende forsvar. Og det samme store flertal i Folketinget er også enige om, at vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet i EU.
Tiden er ikke til forbehold mod europæisk samarbejde om sikkerhed, fred og demokrati. Og tiden er slet ikke til en telefonsvarer, som på russisk siger: ’Vi overgiver os.
Som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation anbefaler jeg meget klart at støtte op om det flertal og stemme for en afskaffelse af forbeholdet.
Jeg er blevet spurgt: Hvorfor blander du dig i den debat?
Krig påvirker lønmodtagere direkte
Det gør jeg fordi en af de ting, vi har lært af krigen i Ukraine er, at den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation har stor betydning for lønmodtagere i Danmark. Krig i Europa påvirker i dén grad energipriser, realløn og job.
Inflationen er den højeste i 30 år. Det betyder, at reallønnen bliver udhulet pga. prisstigninger. Samtidig falder væksten i Europa og i Danmark, og det får naturligvis betydning for vores BNP, danske arbejdspladser og beskæftigelsen – blot for at nævne nogle af udfordringerne.
For mig at se handler afstemningen den 1. juni om, hvorvidt Danmark skal være med i kernen af EU, når det gælder udviklingen af den fremtidige europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik.
En afskaffelse af forbeholdet handler også om, at Danmark skal bidrage til et Europa som kan stå selv, når det gælder forsvars- og sikkerhedspolitik.
I dag har vi Joe Biden som præsident i USA, og det skal vi prise os lykkelige for. For vi har kendt til andre tider, hvor USA valgte at isolere sig internationalt. Ikke blot under Trump, men også fx mellem de to verdenskrige.
USA klarer ikke ærterne i al fremtid
Der er således ingen garanti for, at Demokraterne i al fremtid vil have samme positive holdning til Nato, FN og det internationale samarbejde, som Biden har – og måske stiller Trump op til det næste præsidentvalg i USA.
Europa kan altså ikke bare regne med, at USA klarer ærterne i al fremtid.
Hvis forbeholdet afskaffes vil Danmark være med ved bordet, når EU’s strategi og kapacitetsudvikling inden for cybersikkerhed, hybride trusler og militær mobilitet bliver lagt. I stedet for at stå udenfor døren, som det eneste land i EU.
Det vil også være en markant værdimæssig beslutning for Danmark at være helhjertet med i det europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde med vores allierede – vel at mærke uden forbehold.
Men den vigtigste betydning af at afskaffe forbeholdet er, at Danmark på lige fod med de øvrige EU-lande kan præge, hvilken vej den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik skal rykke sig, så vi bedre kan stå på egne ben i Europa.
Modstanderne af afskaffelsen af forsvarsforbeholdet maler et skræmmebillede op og siger, at Danmark kan blive tvunget ind i en EU-hær.
Det er langt fra sandheden, for det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde kræver enstemmighed. Og det er op til de enkelte lande selv, om de ønsker at bidrage til EU’s militære operationer og i de øvrige initiativer, der hører under EU’s forsvarssamarbejde. Danmark vil aldrig blive tvunget til at deltage i noget, som vi ikke ønsker.
Tiden er ikke til forbehold mod europæisk samarbejde om sikkerhed, fred og demokrati. Og tiden er slet ikke til en telefonsvarer, som på russisk siger: ’Vi overgiver os’.
