FH anbefaler et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet
Det er vigtigt for danske lønmodtagere, at Danmark får mere indflydelse på den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Derfor anbefaler Fagbevægelsens Hovedorganisation et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Gennem 30 år har Danmark haft et forbehold i forhold til det europæiske forsvarssamarbejde, men nu har den sikkerhedspolitiske situation i Europa ændret sig drastisk. Med Ruslands ulovlige invasion af Ukraine er der igen krig på europæisk jord, og det har medført et forandret sikkerhedsbillede for Danmark og Europa. Samtidig har europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik stor betydning for lønmodtagernes tryghed, job og velfærd:
”Krig og ustabilitet i Europa har betydning for væksten og velfærden – og dermed også for europæiske og danske arbejdspladser” forklarer formand for FH, Lizette Risgaard.
Lizette Risgaard pointerer, at et lille land som Danmark har brug for et stærkt internationalt samarbejde og stærke internationale institutioner. Samtidig understreger hun, at Danmark ikke kommer til at afgive suverænitet i det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde; magten til at deltage i eventuelle operationer vil fortsat ligge i Folketinget.
Danskerne skal til stemmeurnerne om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022, og her er det altså FH’s anbefaling at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Joe Biden gæstede Bruxelles
Det Europæiske Råd mødtes den 24.-25. marts, hvor der foruden invasionen af Ukraine bl.a. var sikkerhed og forsvar, energi samt økonomiske spørgsmål på dagsordenen.
Det Europæiske Råd består af de europæiske stats- og regeringsledere og har ansvaret for at lægge den overordnede linje og prioritering samt politiske retning for EU.
Det centrale punkt på mødet var selvfølgelig krigen i Ukraine, og her var der prominent besøg af den amerikanske præsident, Joe Biden. Biden skulle sammen med de europæiske stats- og regeringschefer drøfte støtte til Ukraine og dets befolkning samt styrkelse af det transatlantiske samarbejde som reaktion på Ruslands aggression.
Den amerikanske præsident var også forbi NATO, hvor han gæstede det ekstraordinære NATO-topmøde, hvor Ukraine også var i fokus.
Efter Joe Bidens besøg i Bruxelles skal han videre til Polen. I Polen skal Biden mødes med Polens præsident, Andrzej Duda, for at diskutere, hvordan Polen håndterer situationen med flygtninge fra Ukraine.
Debat om Ukraine på plenarforsamlingen i ØSU
Den 23.-24. marts afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) plenarforsamling, hvor bl.a. kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, deltog i en debat om krigen i Ukraine. Baggrunden for debatten var en resolution om krigen i Ukraine og dens økonomiske, sociale og miljømæssige betydning.
I resolutionen bliver det fremhævet, at ØSU på det stærkeste fordømmer Ruslands aggression mod Ukraine. I forlængelse heraf understreges det, at EU’s primære mål er at promovere fred.
Plenarforsamlingen handlede ikke kun om krigen, da der bl.a. også på dagsordenen var en udtalelse om arbejdsforhold på platforme. I udtalelsen oplyses det, at der er sket en markant udbredelse af platformsarbejde under pandemien. ØSU støtter, at der skal være klare kriterier for, hvordan man definerer arbejdsforholdene på platformene, og at der sker en regulering af de algoritmer, der bliver anvendt på platformene. Det skal danne grundlag for, at EU kan sikre social beskyttelse og arbejdstagerrettigheder.
Fremtiden kalder på globale løsninger for kunstig intelligens
Europa-Parlamentet besluttede i juni 2020 at oprette et særligt udvalg, der skulle arbejde med kunstig intelligens i den digitale tidsalder. For at indsamle den nødvendige viden på området har udvalget afholdt høringer og workshops for at få indsigt i de forskellige aspekter af kunstig intelligens.
Arbejdet er nu afsluttet med vedtagelse af en betænkning, der giver nogle bud på de centrale rammer for udviklingen af kunstig intelligens frem mod 2030.
I udkastet til betænkningen bliver der lagt særligt fokus på, at der skal være gennemsigtighed ved anvendelse af kunstig intelligens. Herunder skal det sikres, at kunstig intelligens ikke anvendes til uretmæssig overvågning. Endelig bliver det pointeret, at EU har sovet i timen og er kommet bagud i forhold til at skabe en global løsning for anvendelsen af kunstig intelligens.
Betænkningen blev vedtaget med 25 stemmer for, 2 stemmer imod og 6 undlod at stemme. Næste skridt er nu, at Parlamentet tager stilling til betænkningen på plenarforsamlingen i maj.
Læsetips
Det sker
28. marts – EMPL:
Beskæftigelsesudvalget holder udvalgsmøde, hvor de skal debattere mental sundhed i den digitale arbejdsverden. Samtidig kommer konkurrencekommissær Magrethe Vestager til en udveksling af holdninger. Læs mere om dagsordenen her.
28. marts – ØSU:
ØSU’s arbejdsmarkeds observatører holder en offentlig høring om inddragelse af unge på arbejdsmarkedet i EU. Tilmeld dig høringen her.
29. marts – Rådsmøde:
EPSCO holder møde, hvor bl.a. EU’s strategi for solidaritet med covid-19 vacciner er på dagsordenen. Læs mere her.
30. marts – S&D:
S&D-gruppen holder webinar om kunstig intelligens i forhold til ligstilling mellem kønnene. Læs mere om webinaret her.
31. marts – TRAN:
Parlamentets transportudvalg holder udvalgsmøde, hvor bl.a. ændring af forordning om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af covid-19-pas for at lette fri bevægelighed under pandemien er på dagsordenen.
30.-31. marts – OECD:
OECD afholder møde i den politiske komité om miljø for ministrene. Temaet for mødet er sikring af et modstandsdygtigt og sundt miljø for alle. Læs mere om mødet her.