Det er blevet svært for mange at få økonomien til at hænge sammen, fordi udgifter til bl.a. opvarmning, el, og fødevarer er steget markant efter Ruslands invasion af Ukraine.
”Løn og dagpenge rækker ikke så langt, som de plejer. Og det er rigtig hårdt for mange familier, da prisstigningerne jo rammer forbrug, som det er svært at regulere særlig meget på – som varme, el og mad”, siger Lizette Risgaard.
Prisniveauet i 2022 ser ud til at blive mindst 5 procent højere end i 2021. Det vil være den højeste inflation siden midten af 1980’erne, og det er ikke givet, at det stopper her.
15.000 kroner dyrere årligt
Prisstigninger på fem procent årligt betyder, at en gennemsnitlig husholdning skal betale over 15.000 kroner mere om året for det samme forbrug som året tidligere.
Har man gasfyr, bliver regningen væsentligt højere.
Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår derfor en økonomisk håndsrækning. FH foreslår at afsætte mindst 2,5 milliard kroner udover den ene milliard, regeringen allerede har afsat til varmehjælp.
”Det var en god start, at der blev afsat én milliard i varmehjælp til de hårdest ramte husholdninger med de laveste indkomster. Men det har vist sig ikke at være nok. Derfor foreslår vi nu ekstra 2,5 milliarder kroner, så en bredere del af befolkningen kan blive kompenseret for de store prisstigninger”, siger Lizette Risgaard.
Luft i økonomien til at hjælpe trængte danskere
De 2,5 milliarder kroner skal udover varmehjælp bruges til at udfase brugen af fossile brændsler, ikke mindst gas. Det kan fx være i form af tilskudsordninger eller skrotpræmier.
Pengene til varmehjælp, tilskudsordninger m.m. skal være midlertidige.
”Dansk økonomi er heldigvis fortsat meget stærk, og da der er udsigt til overskud på de offentlige finanser i de kommende år, er der luft i økonomien til at komme danskerne til undsætning”, siger Lizette Risgaard.