Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) takker for muligheden for at komme med input til Klimarådets fremadrettede arbejde. Nedenstående input supplerer de input, som FH gav på mødet i Klimarådets Dialogforum den 22. november.
FH foreslår, at Klimarådet fremadrettet igangsætter eller styrker arbejde på fire områder:
- Uddannelse og beskæftigelse i den grønne omstilling: Uddannelse og beskæftigelse er afgørende i den grønne omstilling. Kompetent arbejdskraft bliver således afgørende for omstillingens hastighed og omkostningseffektivitet. FH (2020a) og Dansk Energi (2020) vist, at 2030-målets implementering indebærer et arbejdskraftsbehov på mere end 200.000 årsværk, herunder ikke mindst faglært arbejdskraft. Dertil kommer et evt. øget arbejdskraftsbehov i forbindelse med en stigende grøn eksport (se også CONCITO, 2021).
Klimarådet har imidlertid ikke beskæftiget sig nævneværdigt med uddannelse og beskæftigelse. Fx påpeger Rådets statusrapport fra 2021 blot, at omstillingen vil betyde forskydninger af jobs mellem brancher (Klimarådet, 2021: 65).
Dermed overser rapporten, at beskæftigelse ikke blot er et hensyn i omstillingen, men også en vigtig forudsætning for omstillingen. Forskydning af job mellem brancher er et væsentligt beskæftigelsesmæssigt aspekt i den grønne omstilling, men det er ikke det eneste beskæftigelsesmæssige aspekt.
Da Klimarådet skal fremme ’et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik’ bør rådet i sit kommende arbejde analysere den grønne omstillings uddannelses- og beskæftigelsesmæssige behov og konsekvenser– eller som minimum sammenfatte eksisterende analyser – og komme med relevante anbefalinger.
Det bemærkes i øvrigt, at uddannelses- og beskæftigelsesindsatser kan fremme social balance og sammenhængskraft og dermed opbakningen til den grønne omstilling (FH, 2020a).
- Fordelingsmæssige aspekter i den grønne omstilling: Klimaloven fastlægger, at der skal ’(…) bibeholdes et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres’. Klimarådet behandlede kort ’sammenhængskraft’ og ’social balance’ i statusrapport fra 2021, men uden at fremlægge egentlige analyser eller anbefalinger. Klimarådet bør i sit kommende arbejde adressere social balance og sammenhængskraft nærmere og komme med relevante anbefalinger. Det kan både være i form af 1) nye analyser, 2) sammenfatning af eksisterende analyser, fx som led i statusrapporter, eller 3) indtænkning i relevante rapporter. Fx bør der i evt. analyser af klimaafgifter eller persontransport indgå beregninger af fordelingseffekter, herunder ikke blot på tværs af indkomstgrupper, men også på tværs af uddannelse og geografi (se også FH, 2020b).
- Analyser af veje til klimaneutralitet: Klimarådets hidtidige fokus på 2030 bør suppleres med analyser af, hvordan Danmark opnår klimaneutralitet på længere sigt, og hvilke tiltag der bør igangsættes på kort sigt for at opnå klimaneutraliteten så omkostningseffektivt som muligt. Det kunne fx være udbygning af energiproduktion, udbygning af infrastruktur, skovrejsning eller forskningsindsatser. Ved at identificere veje til klimaneutralitet og relevante tiltag ville en analyse styrke beslutningsgrundlag og skabe større vished for virksomheder, organisationer og den enkelte dansker. Analyserne bør, jf. ovenfor, adressere uddannelse, beskæftigelse og fordelingsmæssige aspekter, fx ved at specificere hvordan forskellige veje til klimaneutralitet og konkrete tiltag forventes at påvirke kompetencebehov, beskæftigelse og økonomi i forskellige brancher og områder.
Der vil naturligvis være store usikkerheder forbundet med analyser af omstillingen frem mod 2050, men dette betyder ikke at sådanne analyser ikke kan have merværdi. Alene en identificering af, hvor de største usikkerheder er, kan bidrage til afklaring og fremdrift. FH bemærker da også, at andre instanser er begyndt at analysere veje til klimaneutralitet. I 2021 har Energistyrelsen således fremlagt fire scenarier, der viser forskellige veje til klimaneutralitet i Danmark (KEFM, 2021; ENS, 2021), og det britiske finansministerium har fremlagt en ’net zero’ rapport om Storbritanniens omstillingen til klimaneutralitet, der bl.a. indeholder analyser af effekter for arbejdsmarked og husholdninger (HM Treasury, 2021).
- Vurdering af fremdrift i den grønne omstilling på landbrugsområdet: Der blev den 4. oktober 2021 indgået en politisk aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, der forventes at reducere drivhusgasudledninger med op til 7.4 mio. tons. Aftalens effekt er imidlertid afhængig af udviklingen af grønne teknologier og frivillige virkemidler. Dette indebærer usikkerheder, som smitter af på andre sektorer, fordi reduktioner, der måske ikke opnås i landbruget, vil skulle finde i andre sektorer. Klimarådet bør, forud for det aftalte genbesøg af aftalen i 2023, vurdere fremdriften i den grønne omstilling på landbrugsområdet med henblik på at styrke det politiske beslutningsgrundlag.
CONCITO (2021), Fremtidens grønne arbejdsmarked i støbeskeen, https://concito.dk/nyheder/fremtidens-groenne-arbejdsmarked-stoebeskeen, CONCITO, 2021
ENS (2021), Resultater for KP21-scenarier, Energistyrelsen, 2021
FH (2020a), Sammen skaber vi Danmark – sammen skaber vi grøn omstilling: FH’s helhedsplan for en retfærdig grøn omstilling, FH, 2020, https://fho.dk/wp-content/uploads/2020/06/fh-sammen-skaber-vi-grn-omstilling.pdf
FH (2020b), ’Det kræver analyse at sikre social balance i klimaafgifter’, Politiken, 11. oktober, 2020, https://fho.dk/blog/2020/10/11/det-kraever-analyse-at-sikre-social-balance-i-klimaafgifter/
KEFM (2021), Klimaprogram 2021, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2021.
Klimarådet (2021), Statusrapport 2021: Danmarks nationale og globale klimaindsats, Klimarådet, 2021.
HM Treasury (2021), Net Zero Review: Analysis exploring the key issues, HM Treasury, https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/1026725/NZR_-_Final_Report_-_Published_version.pdf