FH har modtaget høring over udkast til bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet og udkast til bekendtgørelse om behandling af ansøgning om og betingelserne for overgang til tidlig pension.

Udarbejdelse af bekendtgørelserne sker som led i implementeringen af tidlig pension som følge af lov nr. 2202 af 29. december 2020 om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig pension).

Udkast til bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet

FH konstaterer, at der stilles betydelige krav til borgerne om fremlæggelse af dokumentation, som kan indgå i beregningen af anciennitet i de tilfælde, hvor der ikke findes direkte registerbaseret dokumentation.

Det gør sig fx gældende i forhold til krav om dokumentation af perioder med henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge i årene 1971-1979, sygedagpenge før 1993 og feriegodtgørelse under ferie fra en tidligere arbejdsgiver.

FH anerkender, at muligheden for at den enkelte selv kan fremlægge dokumentation sker for at råde bod på manglende registeroplysninger, hvilket ellers ville kunne resultere i en undervurdering af den enkeltes anciennitet på arbejdsmarkedet, såfremt man alene baserede sig på disse.

Men de omfattende dokumentationskrav vil være et problem for mange borgere, der typisk ikke har gemt fysisk dokumentation 30-40-50 år tilbage tiden, især ikke fordi den enkelte lønmodtager ikke har kunne forudse nødvendigheden af at gemme lønsedler mv. gennem et helt arbejdsliv.

FH hilser derfor den fleksibilitet i forhold til dokumentationskrav, som fremgår af bekendtgørelsen, for velkommen og ser gerne, at fleksibiliteten får endnu større vægt, således at det tydeligt fremgår, at sandsynliggørelse af en given anciennitet er tilstrækkelig dokumentation.

Det vil bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med dokumentationskravene til beregning af anciennitet i forbindelse med ansøgning om tidlig pension.

I administrationen af Tidlig Pension skal der såvidt muligt tilstræbes et objektivt og klart administrationsgrundlag, men det er også vigtigt, at der i administrationen udvises den fornødne fleksibilitet, hvor borgerne får mulighed for at sandsynliggøre anciennitet, uden at der foreligger en helt specifik dokumentation. 

Konkret peger FH på, at medlemskab af en a-kasse i kombination med en tro- og love-erklæring bør anerkendes som tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag, som kan sandsynliggøre perioder med arbejdsløshedsdagpenge, sygedagepenge og uddannelsesgodtgørelse, når der ikke findes specifik dokumentation i offentlige registre, eller kan sandsynliggøre perioder med beskæftigelse, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag.

Det betyder, at arbejdsløshedsperioder før 1979 bør kunne sandsynliggøres gennem dokumentation af a-kassemedlemskab, når der ikke har været indbetaling til ATP. Det samme bør gøre sig gældende i forhold til perioder med uddannelsesydelse før 1. juli 1993 og perioder med uddannelsesgodtgørelse fra 1. juli 1993 til den 30. september 1997.

Ligeledes bør dokumention af a-kassemedlemskab være tilstrækkelig dokumentation for perioder med sygedagpenge før 1993, i perioder hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag.

I forhold til opgørelse af anciennitet for lærlinge i perioden 1971-1977 bør basisåret i EFG-forsøgsuddannelsen fra 1971-1977 tælle med som anciennitet for at undgå forskelsbehandling af de unge, der i denne periode benyttede den nye forsøgsordning frem for mesterlæren. Indførelsen af EFG-forsøgsordningen gjorde det betydeligt sværere at opnå en lærekontrakt, før basisåret var overstået.

Bekendtgørelsen er mangelfuld i forhold til inklusion af en række former for atypisk beskæftigelse, herunder selvbeskæftigede. FH foreslår, at bekendtgørelserne tilpasses, så disse grupper også får medregnet anciennitet. Det gælder fx personer beskæftiget efter privat dagpleje, jf. § 21, stk. 2 eller 3, i

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge. Mange private dagplejere er ikke CVR-registrerede, der udbetales ikke løn, og indbetaling af ATP er frivillig. De pågældende vil derfor hverken blive omfattet af optjening af anciennitet som lønmodtager eller selvstændig, selvom de udfører præcis det samme arbejde som fx kommunalt ansatte dagplejere.

Bekendtgørelsen ønskes tydeliggjort, så det eksplicit tilkendegives, at politistuderende og politikadetter anses for lønmodtagere, også for de perioder, hvor de ikke har oppebåret løn, da der i begge tilfælde er tale om et ansættelsesforhold. De vil derved kunne dokumentere beskæftigelse ved ansættelseskontrakter og dokumentation for gennemført uddannelse.

Bekendtgørelsen syntes at give en særlig udfordring for søfarende. De bliver, som beskrevet, ikke undtaget for bestemmelserne om muligheden for en eventuel tidligere pension. Men det kan blive betydelig vanskeligere for en søfarende bosiddende i udlandet at dokumentere arbejde og sejltid i et dansk skib. Dels da de søfarende selv har pligt til at registrere sejltiden i Søfartsstyrelsens database.

Dels da rederierne ikke længere er forpligtiget til at indsende mønstringsoplysninger. Udenlandske søfarende hyret på danske skibe kan være undtaget fra ATP og kan dermed have en særlig udfordring med dokumentation.

Udkast til bekendtgørelse om behandling af ansøgning om og betingelserne for overgang til tidlig pension

Det er et krav for at få den tidlige pension, at man skal have en arbejdsmarkedstilknytning. Beskæftigelse som lønmodtager dokumenteres ved hjælp af indberetninger til e-indkomstregistret.

Da lønmodtagere med ferie uden løn ikke vil få indberettet deres arbejdsmarkedstilknytning i ferieperioder er det i §10 gjort muligt for 14-dages lønnede, ugelønnede eller løsarbejdere, der ikke modtager løn under ferie, at kunne fremlægge dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning i ferieperioder i form af udbetalingsmeddelelse af feriepenge eller lignende.

FH vil anbefale, at disse manuelle dokumentationskrav erstattes af en automatiseret løsning, hvor man ”binder over” i e-indkomstregistret, hvis der er et et hul på mindre end 45 dage imellem to lønperioder. Samme metode benyttes af Danmarks Statistik, når de opgør antallet af lønmodtagere på arbejdsmarkedet. På den baggrund undgås det, at de timelønnede kommer i klemme.

Med venlig hilsen

Arne Grevsen