Igennem flere år er kravene til ledelser og bestyrelser i finanssektoren blevet strammet igen og igen, men på flere fronter er det nu gået for langt, så kravene ganske enkelt går imod samfundets og lønmodtagernes interesser.

Fagbevægelsen er og har været repræsenteret i flere bestyrelser på tværs af finanssektoren. Det skaber en god og vigtig tilknytning mellem de finansielle institutioner og lønmodtagerne.

Vi risikerer nu at udelukke alle andre end en lukket finanskreds i at få indblik i, hvad der foregår i samfundets største pengetanke.

Skrevet af:

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Per Christensen, forbundsformand, 3F
Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal
Ulrik Nødgaard, administrerende direktør, Finans Danmark
Kent Damsgaard, administrerende direktør, Forsikring & Pension

Banker og pensionsselskaber har altid nydt godt af et naturligt engagement fra arbejdsmarkedets parter. Fagbevægelsen er og har været repræsenteret i flere bestyrelser på tværs af finanssektoren. Det skaber en god og vigtig tilknytning mellem de finansielle institutioner og lønmodtagerne, og det skal vi holde fast i nu og i fremtiden.

Rigid praksis

Vi har igennem længere tid oplevet, at reglerne er blevet strammet, og at Finanstilsynet anlægger en rigid og firkantet praksis, der går længere, end hvad vi ser i andre lande i Europa.

Oven i det kommer nu, at det såkaldte ansvarsudvalgs forslag lægger op til, at bestyrelsesmedlemmer, der vælges til formand for bestyrelsen, skal fit and proper vurderes igen af tilsynet, selvom de allerede er blevet vurderet, da de blev bestyrelsesmedlemmer.

Vi har brug for at gå den anden vej – og bane vejen for mere mangfoldighed i bestyrelserne, og i det hele taget har vi brug for en godkendelsesproces, der understøtter den bedst mulige sammensætning af ledelserne i hele vores finansielle sektor, frem for at indføre benspænd og unyttig ensretning.

Mere holistisk tilgang

Derfor vil vi opfordre vores politikere til at sende et klart signal til tilsynet om, at der er brug for en mere individuel og holistisk tilgang, der er åben for, at kompetente personer kan skifte mellem forskellige job.

Her er det helt centralt, at vurderingen ikke alene ser på, om man har bestyrelseserfaring fra en finansiel virksomhed – men også lægger vægt på, om man har anden relevant erfaring. Det er heldigvis vores opfattelse, at der er forståelse for det vigtige hensyn.   

For ja, det er bestemt fornuftigt at stille krav til medlemmerne af vores bestyrelser. De bærer et stort ansvar. Men jo flere krav, jo mere indskrænkes feltet. Konsekvensen kan blive, at det kun er ganske få, der kan bestride posterne i banker, forsikrings- og pensionsselskaber. Og dermed risikerer vi, at bestyrelserne bliver mindre mangfoldige og repræsentative for virksomhedens kunder.

Diversitet

Undersøgelser viser i øvrigt også, at mangfoldighed i ledelserne ikke kun er godt for oplevelsen af, at ledelsen ligner resten af befolkningen. Det betaler sig også. Virksomheder med den mest mangfoldige ledelse klarer sig bedre end virksomheder med lav mangfoldighed. Diversitet er godt.

Men mangfoldigheden og demokratiet kan blive udfordret. For jo flere krav, man lovgivningsmæssigt stiller til, hvem der må bestride bestyrelsesposter i finanssektoren, jo mindre bliver det op til aktionærer og medlemmer at beslutte, hvem man vil have, der skal repræsentere dem. Er det den vej, vi vil gå?

Indlæg bragt i Berlingske 30.04.21