FH’s økonomiske prognose / November 2020
Coronakrisen har ramt dansk økonomi og arbejdsmarkedet hårdt. Trods en delvis genopretning efter nedlukningen i foråret er krisen langt fra overstået. Der vil gå nogle år, inden det tabte fra krisen bliver hentet, viser FH’s nye økonomiske prognose. Der er derfor behov for at sætte ekstra skub i økonomien. Vi skal investere os ud af krisen. Og det skal ske på en måde, der sikrer, at vi kommer tilbage i en stærkere og grønnere form.