Af: Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og Charlotte Jepsen, adm. dir., FSR – danske revisorer

Danmark kan bidrage langt mere til klimakampen, end vores størrelse tilsiger. For selvom vi kun er en lille plet på verdenskortet og står for 0,1 pct. af de globale drivhusgasudledninger, så har vi gode klimaløsninger.

Ikke kun på ét forretningsområde, men på mange. Danske virksomheder og deres medarbejdere er i front over en bred kam. Det gælder fx Grundfos, Danfoss, Vestas, Ørsted og mange andre. Danmark eksporterer løsninger til hele verden. Det skal vi være stolte af.

Det er afgørende, at de forskellige aktører koordinerer deres arbejde, både herhjemme og på EU-siden.

Lizette Risgaard, formand for FH, og Charlotte Jepsen, adm. dir., FSR – danske revisorer

Mens vi glæder os over de klimaløsninger, vi allerede har, skal vi fortsat udvikle nye løsninger. Hvis vi også om 10 år vil være i front i kampen for et bedre klima, er det nødvendigt, at vi allerede nu baner vejen.

En vigtig løftestang for nye klimaløsninger er beregning af ’klimaaftryk’, dvs. den drivhusgasudledning, som en virksomhed eller virksomhedens forskellige produkter, medfører.

Virksomhederne skal kende deres klimaaftryk

En stor del af vores drivhusgasudledninger kommer – ikke overraskende – fra virksomhederne. De er derfor helt afgørende for klimaindsatsen.

Men hvis den enkelte virksomhed skal have bedre rammer for at styrke sin klimaindsats, så kræver det større kendskab til det klimaaftryk, som den selv og dens produkter har i dag.

Man skal vide, hvor skoen trykker, før man kan gøre det bedre. Desværre er det ofte svært for virksomhederne og deres medarbejdere at finde frem til klimaaftrykket.

Manglende klimaviden kan koste på bundlinjen

Større danske virksomheder er forpligtet til at rapportere om deres klimaaftryk, men en nylig undersøgelse fra KPMG og FSR – danske revisorer viser, at kun godt hver tiende rapporterer på en måde, som er pålidelig og gør det muligt at sammenligne med andre virksomheder.

Andelen er formentlig endnu lavere blandt mindre og mellemstore virksomheder, hvor fokus ofte er på de nære udfordringer og den daglige drift.

Når virksomheden ikke kender sine produkters klimaaftryk og heller ikke ved, om den gør det godt eller dårligt sammenlignet med andre, er det et problem. Så har virksomheden nemlig dårlige forudsætninger for at finde klimaløsninger, udvikle nye idéer eller konkurrere med andre virksomheder, når det kommer til klimahensyn.

Og det kommer til at koste på bundlinjen, når ansatte, investorer og kunder, herunder den offentlige indkøbs- og udbudsmaskine, fremover lægger mere vægt på det grønne.

Dét, der er brug for, er fælles metoder og modeller til beregning af klimaaftryk.

Klimaberegninger skal udvikles og udbredes

Fælles metoder og modeller er en forudsætning for, at man kan sammenligne forskellige virksomheders og produkters klimaaftryk og udbrede løsninger på tværs. Derfor skal vi allerede nu i gang med at udvikle dem.

Det er afgørende, at de forskellige aktører koordinerer deres arbejde, både herhjemme og på EU-siden. Hvis beregningen af klimaaftryk for alvor skal understøtte konkurrenceevnen og eksporten, skal den harmonere med internationale retningslinjer.

Vi må ikke ende med 10 forskellige metoder og modeller, som gør forskellige klimaaftryk svære at sammenligne. De fælles metoder og modeller skal ikke blot udvikles. De skal også udbredes. Derfor skal det gøres mere fordelagtigt at bruge dem, også for de små og mellemstore virksomheder med særlige udfordringer.

Både Fagbevægelsens Hovedorganisation og FSR – danske revisorer har hver især foreslået, at der afsættes penge til formålet. Konkret kunne man fx afsøge mulighederne for at anvende midler fra EU’s Genopretningsfond eller give mindre virksomheder et økonomisk skub fra staten til opbygning af klimarapportering.

Inddrag de ansatte – det betaler sig

Vi har en lang tradition i Danmark for at være åbne og snakke om problemerne i fællesskab. Og vi har også en lang tradition for at løse problemerne lokalt og i fællesskab. Den tilgang skal vi bringe med ind i klimakampen.

Virksomheders beregning af klimaaftryk rummer et stort potentiale for at inddrage medarbejderne og drage nytte af deres viden og forslag. Det er ofte de enkelte medarbejdere med jord under neglene, der kan se nye løsninger. Elektrikeren, sygeplejersken og kontorassistenten kan have idéer, som sikrer energibesparelser, mindsker spild eller fører til indkøb af mere klimavenlige råvarer.

Næsten fire ud af 10 har oplevet, at deres arbejdsplads inden for de sidste 5 år har gjort brug af medarbejdernes grønne forslag. Forslagene kan ikke blot mindske virksomhedernes klimaaftryk, de kan også mindske spild og omkostninger.

Tørre klimatal kan give grønne resultater

Det er værd at kippe med flaget for. Virksomheder kan give deres medarbejdere bedre mulighed for at bidrage med grønne forslag. Fx ved at sikre viden om virksomhedens klimaaftryk, måle klimaaftrykket over tid og styrke medarbejdernes kompetencer.

Viden om klimaaftryk er en vigtig løftestang for udvikling af nye klimaløsninger, hvor også medarbejdere kan bidrage. Tørre klimatal kan bane vejen for nye grønne løsninger.

Indlæg bragt på finans.dk 02.12.20

Sammen om grøn omstilling

FH’s helhedsplan indeholder i alt 113 forslag. Den første del af planen foreslår 89 konkrete klimatiltag indenfor 10 områder – fra grønne og socialt bæredygtige indkøb i den offentlige sektor til flere havvindmølleparker og klimaaf- gifter.

LÆS MERE