Når vi diskuterer Nærhedsreformen, så er det svært at spotte store uenigheder. Vi er alle enige om, hvilke knapper reformen skal skrue på.

Det interessante er ikke, hvad vi skal med Nærhedsreformen. Det interessante er, hvordan reformen kan ændre en styringsfilosofi, som har domineret det offentlige i mange årtier.

Majbrit Berlau

Fokus på kerneopgaven, lokalt manøvrerum, mindre kontrol og regelstyring. Mulighed for, at medarbejderne i mødet med borgeren kan tilpasse indsatsen efter borgerens behov.

Tillid til, at ledere og medarbejdere med udgangspunkt i deres faglighed kan udføre et godt stykke arbejde – uden overdrevne proces- og dokumentationskrav. Det er nogle af de vigtigste forventninger til reformen.

Det interessante er ikke, hvad vi skal med Nærhedsreformen. Det interessante er, hvordan reformen kan ændre en styringsfilosofi, som har domineret det offentlige i mange årtier.

Hvis Nærhedsreformen skal lykkes, skal den både konkretisere nærheden og gøre op med overstyringen i den offentlige sektor. Det kan kun ske ved en bred og helhjertet indsats fra alle parter i den offentlige sektor.

Vis tillid og sæt færre mål

FH lancerer snart en række visioner for den offentlige sektor og tiltag, der kan give inspiration til, hvordan Nærhedsreformen kan gøre en reel forskel. Her vil jeg highlighte nogle af tiltagene.

Relationer i den offentlige sektor skal bygges på tillid. Fra centralt hold skal der anvendes få mål gennem hele styringskæden og sikres tilstrækkelig tid i lovgivnings- og implementeringsprocessen.

Her kan et kodeks for politisk handling, der bl.a. indeholder krav om medarbejderinddragelse og tidsfrister, sikre tålmodighed og ordentlighed.

Der skal vises tillid til ledere og medarbejdere. Det gøres ved at sikre, at de få mål fokuserer på faglig kvalitet tæt på borgerne og er tilpasset fagområderne i den offentlige sektor.

Kvalitet skal defineres med udgangspunkt i fagligheden. Hvordan målene indfries, bør være op til ledere og medarbejdere, som har faglig indsigt og kontakt til borgerne. Derfor skal de inddrages i formulering af mål og delmål.

Medarbejdere skal inddrages – og påtage sig øget ansvar

Omvendt skal ledere og medarbejdere tage det øgede ansvar på sig, når overstyringen fjernes. Det er kun naturligt, når der skrues ned for styringen og op for det faglige handlerum.

Vejen mod en større ansvarliggørelse kan være gennem ”samskabt styring”. Det betyder, at ledere og medarbejdere inddrages tættere i udviklingen og brugen af styringsredskaber. Det kan også være gennem arbejdsfællesskaber, hvor kerneopgaverne sættes i fokus og hvor alle tager medansvar for de beslutninger, man træffer.

SU/MED-systemet er et naturligt afsæt til at sikre medarbejderinddragelsen. Systemet er flere steder en del af det strategiske arbejde mellem ledere og medarbejdere. Samarbejdet er lige nu med til at sikre bedre implementering lokalt. Men der er plads til mere og bedre samarbejde.

En fundamental men nødvendig ændring

Målet er en offentlig sektor, hvor medarbejdere og ledere har langt mere tid, mulighed og fagligt ansvar til at skabe en mere nær og relevant velfærd.

Flere års reformarbejde har lært os, at der ikke findes et enkelt tiltag, som kan realisere visionerne for Nærhedsreformen. Hvis tilliden i den offentlige sektor skal styrkes, så kræver det, at der sættes ind på mange fronter og styringsniveauer.

Kun med en bred indsats, at vi kan øge tilliden og forbedre styringen mellem offentligt ansatte og deres ledere samt politikere, og mellem kommuner, regioner og Christiansborg.

Majbrit Berlau

Vi taler om en fundamental ændring af tænkningen i toppen og en bred indsats gennem hele systemet. For det er kun med en bred indsats, at vi kan øge tilliden og forbedre styringen mellem offentligt ansatte og deres ledere samt politikere, og mellem kommuner, regioner og Christiansborg.

Men det er heller ikke en naturlov, at det skal tage et årti at forandre den offentlige sektor. Det så vi med coronakrisen. Den offentlige sektor omstillede sig med rekordfart.

Krisens erfaringer bør bruges som vejviser for Nærhedsreformen, der skal være startskuddet til et helhjertet opgør med den nuværende styring af den offentlige sektor.  

Indlæg bragt i Altinget 22.09.20