I JydskeVestkysten d. 19. juni 2020 skriver Britt Bager (V) et debatindlæg med henvisning til den nyligt indgåede trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om ekstraordinær hjælp til elever, lærlinge og virksomheder.
Læs hele Britt Bagers indlæg her
Bager skriver her, at ”…virksomhederne ikke skal være malkeko for statskassen”. Med det argument, at ”der allerede i forvejen er opkrævet 4,6 milliarder kroner for meget i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er virksomhedernes penge, og de har ligget ubrugte hen som en stor pengetank.”
Det får mig uvægerligt til at tænke: Små slag – stop lige en halv!
Lærlingenes penge
Jeg kunne jo på samme måde hævde, at det vel i ligeså høj grad er lærlingenes penge, som har ligget og samlet støv, fordi virksomhederne ikke har levet op til deres uddannelsesforpligtelse om at oprette 8.000-10.000 flere praktikpladser frem mod 2025. En målsætning, som de oven i købet selv har været med til at aftale.
Det er altså hverken virksomhedernes eller lærlingenes penge, men parternes penge, som vi i fællesskab har aftalt formålet med og anvendelsen af.
Nanna Højlund
Eller sagt på en anden måde, hvis virksomhederne i tilstrækkelig grad havde levet op til deres uddannelsesforpligtelse, så ville der ikke blive opsparet penge i AUB-ordningen.
Alt i alt, er det altså hverken virksomhedernes eller lærlingenes penge, men parternes penge, som vi i fællesskab har aftalt formålet med og anvendelsen af.
God trepart
Derfor er jeg helt enig med Britt Bager i, at det er super godt, at FH, DA og regeringen netop har indgået en trepartsaftale om de opsparede midler i AUB, der sikrer mange lærlinge og elever en praktikplads på trods af coronakrisen.
Aftalen er både en hjælp til de lærlinge og elever, der ellers risikerede at miste deres læreplads, og samtidig er den en stærk motivation til virksomhederne til at ansætte nye lærlinge og elever. Og den indeholder et hidtil uset stort økonomisk incitament for virksomhederne til at oprette praktikpladser til elever og lærlinge.
Svært for de unge
Det er også på høje tid. For til sommer skal ca. 14.500 erhvervsskoleelever ud at finde en praktikplads, imens mange virksomheder lider økonomisk under følgerne af coronakrisen. Det bliver det en markant sværere opgave for de unge mennesker.
Vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte, fordi der heller ikke før coronakrisen blev uddannet nok.
Nanna Højlund
Heldigvis er der bred enighed om, at vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte, fordi der heller ikke før coronakrisen blev uddannet nok.
Derfor er den klare opfordring til virksomhederne med denne aftale: Åbn dørene for de unge mennesker – I får massivt brug for dem om bare få år, og året ud koster det jer nærmest ingenting, så what’s not to like?”
FAKTA om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
AUB er en selvejende institution, der administreres af ATP. Pr. 1. januar 2018 er der indført en ny ordning med praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
Mål: at sikre 8.000-10.000 flere praktikpladser om året til erhvervsuddannede.
Metode: belønning af arbejdsgivere, der opretter nok praktikpladser – afgifter til de arbejdsgivere, der ikke bidrager nok.
Obligatorisk for alle arbejdsgivere, der i det forudgående år har haft en eller flere fuldtidsmedarbejdere med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse.
Rigsrevisionens seneste rapport (slutningen af april) viser, at der er en opsparing på 4,5 mia. og et løbende overskud på 1,5 mia. kr. i ordningen.
Hvis arbejdsgiverne får tilbagebetalt en del af deres indbetalinger, sådan som den borgerlige opposition foreslår, vil det estimerede overskud i 2020 blive vendt fra 1,5 mia. til et underskud på 1,4 mia.