Den grønne omstilling af Danmark og resten af verden kan og bør forenes med forbedret levestandard og gode job. For FH er det vigtigt, at Danmark er et foregangsland, at den grønne omstilling skaber flere gode job, at løsninger afspejler kollektive beslutninger og internationalt forpligtende samarbejde, og at klimakrisen og den grønne omstilling ikke øger uligheden i Danmark.

FH har på den baggrund nedenstående kommentarer til lovforslaget.

Grøn omstilling, social balance og sammenhængskraft

FH støtter lovforslagets stk. §1 stk. 2,2 og 2,3. FH finder det afgørende, at Danmark viser, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibeholdes et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres. Ligeledes finder FH det vigtigt, at der tages hensyn til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, og at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Der bør være fokus på både den private sektor og den offentlige sektor med henblik på at sikre samme muligheder for udvikling og grøn omstilling. FH vurderer, at 70 pct.-målet og klimaindsatsen vil give nye og vigtige muligheder for teknologiudvikling, kompetenceudvikling blandt lønmodtagerne samt eksport.

FH finder, at social balance og sammenhængskraft med fordel kunne foldes ud og i det videre arbejde operationaliseres, bl.a. med henblik på at identificere eller udvikle relevante indikatorer. Disse kunne f.eks. omfatte ændringer i

a) jobmuligheder, beskæftigelse og arbejdsløshed på lokalt og nationalt niveau,
b) udbud og efterspørgsel på arbejdskraft og kompetencer, herunder uddannelses- og opkvalificeringsbehov,
c) indkomst for relevante grupper, og d) geografisk mobilitet.

For så vidt angår kompetencer, herunder uddannelses- og opkvalificeringsbehov, finder FH det vigtigt, at der fokuseres på både

1) job- og uddannelsesskift og på
2) videreuddannelse af lønmodtagere til at bidrage til implementeringen af de tekniske løsninger, der allerede findes.

Effekterne på social balance og sammenhængskraft bør opgøres både for a) konkrete klimatiltag, b) det samlede, årlige klimaprogram og i c) klima-, energi-, og forsyningsministerens redegørelse til Folketinget.

Klimarådet, dets ekspertise og sekretariat

FH støtter styrkelsen af Klimarådet. Dog finder FH, at §10, stk. 3 i lovforslaget bør justeres, så Rådet også sikres ekspertise, der gør det muligt for Rådet dels at vurdere effekterne af konkrete klimatiltag og det samlede årlige klimaprogram for social balance og sammenhængskraft. Ligeledes finder vi, at der bør tilføjes ekspertise på området omkring beskæftigelsesmuligheder og kompetencer målrettet vedvarende produkter og teknologier, ekspertise inden for industri (i tillæg til landbrug, energi etc.), og at ekspertisen omkring økonomi også bør indbefatte samfundsøkonomien bredt med henblik på at inddrage både gevinster og omkostninger.

Ydermere kan det overvejes at styrke Klimarådets internationale ekspertise, bl.a. med henblik på at kunne opgøre internationale effekter og indtænke, udnytte og styrke regulering på EU-niveau, jf. nedenfor.

FH støtter ligeledes tildelingen af flere ressourcer til sekretariatet, idet der må forudses et stort og stigende behov for understøttelse af rådet og den generelle klimadebat fremover, og fordi Rådet bør sikres de nødvendige forudsætninger for at kunne vurdere, hvilke effekter enkeltstående klimatiltag og det samlede, årlige klimaprogram har for social balance og sammenhængskraft. Det er ligeledes afgørende, at sekretariatet sikres tilstrækkelige ressourcer til løbende at kunne inddrage interessenter, jf. nedenfor.

Klimarådets analyser

FH støtter bestemmelsen i §5, stk. 2 og 3, om at Klimarådet skal udarbejde et katalog over mulige virkemidler, og at Klimarådet kan udarbejde analyser af og anbefalinger til klimaindsatsen mv.

FH finder dog, at det med fordel kunne gøres klart, hvorvidt Klimarådet med udarbejdelsen af virkemiddelkataloger forventes at skulle varetage opgaver, der hidtil har fundet sted i ministerier. I givet fald bør det specificeres, at Klimarådet vil etablere følgegrupper og lignende med henblik på at inddrage faglig ekspertise og bemærkninger fra andre aktører. Dette vil i FH’s optik ligge i naturlig forlængelse af etableringen af klimapartnerskaber og Grønt Erhvervsforum, hvormed man har mobiliseret ikke-statslige aktører til at tage del i omstillingen og komme med konkrete forslag.

FH finder ligeledes, at Klimarådet skal forpligtes til at offentliggøre bagvedliggende antagelser, modeller mm. Det kan sikre gennemsigtighed, informere den generelle klimadebat og gøre det muligt for ikke-statslige aktører at bidrage til udviklingen af konkrete forslag og vurdere deres effekter. Dette kunne fa gøres vha. metodenotater.

Endelig finder FH, at det ville være nyttigt, hvis Klimarådet ikke først i februar det følgende år skulle vurdere regeringens klimaindsats på grundlag af det forudgående års klimaprogram, som fremlægges i september (et halvt år før), og redegørelse til Folketinget (se side 15). Dette ville styrke andre aktørers mulighed for at bidrage med bemærkninger og konkrete forslag til den fremadrette indsats. Det kunne evt. overvejes at opsplitte Klimarådets aktiviteter, således at Rådet allerede i fa december skulle vurdere regeringens klimaindsats på baggrund
af klimaprogrammet fra september, mens dets anbefalinger fortsat kunne fremsættes i februar.

Klimadialogforum

FH støtter oprettelsen af et klimadialogforum, jf. §12. FH finder det positivt, at arbejdstagerorganisationer vil være repræsenteret i forummet og ser frem til klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af nærmere regler om, hvilke organisationer og institutioner, der indstiller medlemmer til klimadialogforummet. FH opfordrer til, at forummet snarest etableres konkret.

Internationalt perspektiv

FH støtter, at loven også har et internationalt sigte, jf. bl.a. §1. FH finder det afgørende for den samlede klimaeffekt og dermed også opbakningen til omstillingen i Danmark, at konkrete klimatiltag ikke blot forskyder produktion og dermed arbejdspladser og udledninger til udlandet. Lovforslagets bestemmelse på dette punkt (§1, stk. 2,4) kunne med fordel strammes, så­ledes, at danske tiltag ikke blot må flytte “en væsentlig del af” drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser (i det rundsendte lovforslag står der “hele” drivhusgasudledningen).

FH støtter, at der i den årlige klimastatus og -fremskrivningen vil indgå en særskilt global afrapportering på Danmarks klimaindsats i forhold til de globale udledninger, jf. §6, stk. 3. FH vil dog samtidig opfordre til, at man ikke blot i en samlet afrapportering men også for hvert enkelt virkemiddel og tiltag opgør internationale klimaeffekter (positive og negative), herunder som følge af fortrængning af fossile brændsler, udvikling og udbredelse af teknologi, teknologisk lock-in, ‘carbon leakage’ og lignende.

Endelig finder FH det vigtigt, at den danske klimaindsats og Klimarådets arbejde aktivt indtænker, udnytter og styrker regulering og tiltag på EU-niveau, herunder Green Deal og Just Transition Fund, EU’s langsigtede strategi frem mod 2050, EU’s byrdefordeling og LULUCF-forordning samt Florizon, bl.a. med henblik på at mindske lækage, fremme forskningsindsatser og sikre beskæftigelse, social balance og sammenhængskraft i Danmark.