Inden tårerne fra onsdagens afstemning om Brexit er nået at blive tørre, er blækket på det første udkast til en handelsaftale med Storbritannien størknet.

Det kan godt være, at Union Jack ikke længere vajer i Bruxelles, men det er i princippet også den eneste ændring, indtil året er omme. De næste 11 måneder skal bruges på at forhandle en handelsaftale mellem Storbritannien og EU.

– Vi følger forhandlingerne tæt, for vi er selvfølgelig meget interesserede i, at brexit ikke åbner op for unfair konkurrence, hvor der bliver konkurrereret på arbejdstagerrettigheder, hvilket ud over at gå hårdt ud over britiske arbejdstagere også kan risikere at koste Danmark arbejdspladser, siger Bente Sorgenfrey, næstformand, FH.

Større krav til Storbritannien

Når Storbritannien ikke længere er en del af EU, vil kongeriet i teorien være på linje med alle andre lande uden for EU, men i praksis er det ikke så enkelt.

– Der er ingen tvivl om, at FH ønsker, at EU stiller langt højere krav til en frihandelsaftale med Storbritannien end til øvrige lande. Storbritannien har været medlem af EU i over 40 år og har et arbejdsmarked, der både geografisk og på mange andre måder er tæt forbundet med de fleste andre medlemslande. Derfor er det vigtigt for os, at EU står fast på et stærkt krav om, at Storbritannien også i tiden efter overgangsperioden forpligter sig til at følge EU-regler, siger Sorgenfrey.

Aftalen skal indeholde klare sanktioner

I EU-sprog kaldes en sådan harmonisering for ”level playing field”, og umiddelbart er der ingenting, der tyder på, at den britiske regering er særlig interesseret i at indgå den slags aftaler. Derfor er der også risiko for, at EU og Storbritannien ikke kan nå til enighed, inden året er omme.

– Det skaber en naturlig bekymring hos os, at der er så lidt tid til at nå til enighed. Og der er heldigvis også mulighed for forlænge perioden. Det vil være fuldstændigt uacceptabelt, hvis en hurtig aftale betyder, at der bliver gået på kompromis med beskyttelse af arbejdstagere og arbejdsmiljøregler, siger Bente Sorgenfrey.

Fra britisk side har CETA-aftalen mellem EU og Canada ind imellem været nævnt som mulig model for en aftale mellem Storbritannien og EU.

– Der er nogle gode takter i den aftale, men når vi taler om, at EU skal stille større krav til Storbritannien handler det i lige så høj grad også om at sikre, at aftalen bliver overholdt. Det vil sige, at den også skal indeholde væsentlige sanktioner i tilfælde af brud på aftalen, og at sager kan føres ved EU-domstolen, siger Bente Sorgenfrey.

Forhandlingerne forventes at gå i gang 3. marts.