Så snart vi danskere er udenlands, kan vi ikke lade være med at prale af vores samfund. Og hvorfor ikke? Gratis sygebehandling, uddannelse til alle, barsel, fem til seks ugers betalt ferie – ja, jeg kunne blive ved.
Det er sejre, som fagbevægelsen har været med til at kæmpe hjem. For os handler det om at skabe frihed til den enkelte ved at klare udfordringerne i fællesskab.
Der bliver ført en politik, som i mine øjne forværrer alt det, vi danskere er så stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Og det sker endda midt under et økonomisk solskinsvejr. Helt ærligt, hvor fattigt kan det blive?
Lizette Risgaard, Formand FH
Men der er noget galt. Det er, som om troen på den danske vej vakler.
Politikerne har prioriteret skævt. Afstanden imellem os vokser, og fællesskabet svækkes gradvist.
De sidste ti år er de rigeste blevet rigere og de fattigste fattigere. Siden 2016 har de unge lidt under uddannelsesbesparelser svarende til 6,7 milliarder kroner.
Velfærden presset i bund
Og de sidste mange år er presset på hospitaler, plejehjem og børnehaver vokset, uden at der er tilført tilsvarende penge – ligesom det meste af den offentlige sektor. Efterlønnen er levende begravet. Regeringen har trykket på klimabremsen i denne valgperiode. Og dagpengene bliver år for år mindre værd.
Sagt med andre ord: Der bliver ført en politik, som i mine øjne forværrer alt det, vi danskere er så stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Og det sker endda midt under et økonomisk solskinsvejr. Helt ærligt, hvor fattigt kan det blive?
Det, som har gjort Danmark rigt, det er jo, at vi er forholdsvis lige og trygge.
Den kommende regering skal vise mere mod
Derfor bør en kommende regering udvise lidt mere mod. En kommende regering bør tro mere på den tankegang, som Danmark er bygget op om.
En kommende regering bør begrave skattestoppet og i stedet indføre et ulighedsstop. Afstanden mellem top og bund må ikke vokse. Vi vil ikke tolerere, at børn fødes med ringere livsodds, fordi nogle politikere blæser på, at der kommer flere fattige børn.
Én ting er, hvilke vilkår vi fødes ind i. Noget andet er, hvilke vilkår vi lever og arbejder under det meste af vores liv. Langt de fleste af os bruger hovedparten af vores leveår på jobbet. Men desværre rammes flere og flere af os af alvorlig stress, udbrændthed og fysisk nedslidning. For alt for mange fører det til udstødning fra arbejdsmarkedet.
Hvad er økonomisk vækst værd når flere og flere går ned med stress?
Derfor handler en af de helt store velfærdspolitiske kampe i det 21. århundrede om, hvordan vi sikrer et godt og sundt arbejdsmiljø. Den kamp er lige vigtig for håndværkeren, sekretæren, sygeplejersken, folkeskolelæreren og akademikeren.
Dét er en kamp, som forener alle lønmodtagere.
Og det er en udfordring, som en kommende regering bør tage seriøst. Der er behov for massive investeringer i forebyggelse på arbejdspladserne.
Aldrig vækst på bekostning af velfærd
Det er godt, at politikerne tænker over, hvordan vi som samfund bliver rigere, så vi har råd til mere velfærd i fremtiden. Men fokus på vækst må aldrig ske på bekostning af vores livskvalitet hverken i eller uden for arbejdet. For hvad er økonomisk vækst værd, hvis flere og flere går ned med stress?
Hvad er økonomisk vækst værd, hvis nogle faggrupper må tage smertestillende piller hver morgen for overhovedet at kunne komme igennem arbejdsdagen? De spørgsmål er værd at overveje, inden du sætter dit kryds til folketingsvalget på onsdag.
Debatindlægget “Der er noget galt i Danmark når…….” er bragt på avisen.dk 02.05.2019