44 kommuner brugte sidste år færre penge på serviceudgifter, end de havde afsat i deres budgetter. Det viser FH-beregninger af kommunernes endelige regnskabstal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

Resten af kommunerne brugte omvendt flere penge på service, end de havde budgetteret. Det samlede underforbrug på serviceområdet er for alle landets kommuner ca. 100 mio. kr.

Umiddelbart et pænere tal end det massive underforbrug på service, som kommunerne har praktiseret i de senere år: Siden 2011, hvor der blev indført et sanktionssystem over for kommunerne, har de samlet brugt hele 23,3 mia. kr. mindre, end de havde afsat i budgetterne.

Det er meget uheldigt, at vi har et system, som tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme. De økonomiske rammer er i forvejen meget stramme og hver en velfærdskrone skal derfor bruges. Underforbruget har kostet dyrt i velfærd.

ARNE GREVSEN, NÆSTFORMAND I FH

Velfærden fortsat presset

Men det er vigtigt at huske, at det nye samlede tal dækker over et fortsat underforbrug i en lang række kommuner. Det understreger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Arne Grevsen.

”Det er positivt, at underforbruget samlet set er bremset lidt op. Men tallet dækker over, at en stor del af kommunerne nu på ottende år stadig bruger mindre på service, end de har afsat i deres budget. Hvis man ser isoleret på de kommuner med underforbrug overstiger beløbet 1,1 mia. kr. Det går ud over velfærden til borgerne,” siger Arne Grevsen.

Læs: Finansministeriets pressemeddelelse

Han peger på, at underforbruget skyldes budgetloven og det tilhørende sanktionssystem, som pålægger kommunerne økonomisk straf, hvis de overskrider deres budgetter. Derfor sparer kommunerne ikke af lyst, men af frygt for benhård økonomisk straf, påpeger Arne Grevsen.

Underforbruget har kostet dyrt

”Det er meget uheldigt, at vi har et system, som tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme. De økonomiske rammer er i forvejen meget stramme og hver en velfærdskrone skal derfor bruges. Underforbruget har kostet dyrt i velfærd.”, siger Arne Grevsen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer politikerne til at justere budgetloven: Der bør indføres flerårige budgetter, og sanktionssystemet skal tilpasses denne model, mener FH. På den måde får kommunerne mulighed for at overføre ubrugte midler fra ét år til det næste, uden at pengene går tabt.

”Vi opfordrer ikke til, at offentlige arbejdspladser skal sprænge deres budgetter. Men de skal bruge de penge, de rent faktisk har mulighed for. Det er hul i hovedet, at kommuner på grund af budgetloven skal straffes, hvis de bruger lidt for mange penge et år og til gengæld mister dem, hvis de har opsparet dem et andet år. Det er alt for kortsigtet og ineffektivt, og det bør stoppes,” siger Arne Grevsen.