Flere syge patienter og færre varme hænder til at tage sig af komplicerede sygdomsforløb stresser og giver flere sygemeldinger hos blandt andet landets sygeplejersker og øvrige sundhedsansatte.
På Sjælland valgte 11 fagforeninger i november at udsende et nødråb, fordi stigende problemer med arbejdspres på Holbæk Sygehus sender de ansatte til tælling med sygemeldinger og opsigelser.

En af de sygeplejersker, der er hårdt spændt for, er Nicole Gøthche Christensen. Hun har været ansat fem år på hjerteafdelingen på Holbæk Sygehuse, siden hun blev færdiguddannet.
”Følelsen af ikke at kunne gøre sit arbejde godt nok rammer hårdt. Vi skal være nærværende, omsorgsfulde, rummelige, informerende overfor patienterne. Det har de en klar forventning om – med god grund. VI vil patienterne det bedste, men tit har vi følelsen af, at det ikke er godt nok. Jeg skal give hr. Jensen medicin og være der for ham, men det er svært, når jeg lynhurtigt skal videre til den næste patient, der kommer akut ind med ambulancen med blodprop i hjertet”, forklarer Nicole Gøthche Christensen.

Følelsen af utilstrækkelighed
”Vi sygeplejersker er stolte af vores fag, men vi føler ofte, at vi ikke kan leve op til det, vi skal, og det gør mig ked af det. Man kan godt være sød og smilende overfor patienterne, men ked af det indeni over, at man ikke føler, at man har gjort det godt nok og har haft alt for travlt”.
En travl hverdag med alt for få sygeplejerske og mange patienter, der ryger ind og ud af afdelingen, er en giftig cocktail.
”Vi har akut dårlige patienter, der kommer direkte med ambulance, og vi står ofte alene uden en læge om aftenen og natten og skal med det samme vurdere, om der skal tilkaldes en læge. Vi har for travlt, og den vigtige tid med patienterne er der for lidt af.”
”Vi tager selvfølgelig de dårligste patienter først, mens nogle må vente på at få deres medicin. Det er svært at følge med. Derfor har vi flere kolleger, der har været sygemeldt med stress”.

Altid patienter liggende på gangene
Der er de senere år blevet markant flere patienter med flere forskellige sygdomme, og det stiller ekstra store krav. På hjerteafdelingen er indlæggelsestiden i dag nede på kun et til to døgn i gennemsnit. Ind og ud hurtigt er mantraet på de danske sygehuse, der ofte effektiviseres og målstyres ud fra fx LEAN-filosofien. Det giver besparelser, men koster på længere sigt i form af bl.a. forringet arbejdsmiljø, viser erfaringerne.
”Vi har altid patienter liggende på gangene. Vi har plads til 23 patienter, men der er næste altid flere. Vi er 5-6 sygeplejersker på arbejde i dagvagten til at tage sig af de akut syge patienter, der ofte har blodpropper i hjertet. Vi har et kæmpe patientflow. På en travl dag kan vi få udskiftet en hel afdeling på et døgn, fordi folk bliver udskrevet så hurtigt,” beretter den sygeplejersken fra Holbæk.
Det store patientflow optager en sygeplejerske i det meste af dag og aften og i perioder flere sygeplejersker, der skal tage imod og registrere patienterne, når de ankommer. Der er knap tid til overlevering mellem sygeplejerskerne, forklarer Nicole Gøthche Christensen.
”Det er typisk om aftenerne, at vi har den største spidsbelastning. Vi er mange, der oplever symptomer på stress, hjertebanken, hovedpine. Når man er stresset, er man mere modtagelig for andre sygdomme, så arbejdspresset betyder flere sygemeldinger,” vurderer hun.
Mange sygehuse mangler penge til blandt andet at ansætte flere sygeplejersker, hvilket ifølge Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland er hovedproblemet på Holbæk Sygehus.

Færre sygeplejersker til flere patienter skader arbejdsmiljøet
”Vi arbejder med LEAN, hvor der er fokus på målstyring, men vi opnå sjældent målene. Det er målstyring fra uge til uge, men der mangler tid og fokus,” forklarer hjertesygeplejersken.
Samtidig er der knap nok tid til oplæring af nye kolleger, beretter fagforeningerne i Holbæk og deres medlemmer.
”Vi får nye medarbejdere, der skal oplæres, men det er svært at få tid til at oplære dem og vejlede dem. Sidemandsoplæring er guld værd, men det tager tid. Det kan eksempelvis en ny kollega, der skal oplæres i telemetri – et system, der måler hjerterytme, men det har vi knap nok tid til. Der mangler faglig sparring”, forklarer Nicole Gøthche Christensen.