En af denne tids helt store faglige EU-sager, nemlig revisionen af udstationeringsdirektivet, er ved at runde to milepæle. Et direktiv, der er helt afgørende, når det gælder kampen mod social dumping.
Efter planen skal Europa-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg stemme om dets betænkning om revisionen af direktivet den 16. oktober. Og Ministerrådet efter planen vedtage dets indstilling den 23. oktober. Dermed er revisionen snart to store skridt videre på vejen til at blive til virkelighed.
Hvad er kernen i revisionen af direktivet?
Udstationeringsdirektivet regulerer vilkår og rammer for udstationeret arbejdskraft på tværs af grænserne i EU. Herunder blandt andet lønspørgsmål. Det oprindelige direktiv er fra 1996.
Udstationeringsdirektivet regulerer vilkår og rammer for udstationeret arbejdskraft på tværs af grænserne i EU. Herunder blandt andet lønspørgsmål. Det oprindelige direktiv er fra 1996.
Sidste år præsenterede Kommissionen sit forslag til en revision af direktivet. Fra Danmark og en række andre lande blev der rejst krav om, at et revideret direktiv i tråd med traktaterne skal bevare den nationale kompetence, når det gælder løndannelsen, hvor arbejdsmarkedets parter og kollektive overenskomster jo spiller den centrale rolle i Danmark.
Hvad mener dansk fagbevægelse?
Fra dansk faglig side er man udover spørgsmålet om den nationale kompetence på løn optaget og tilhængere af det princip, som der lægges op til i det reviderede direktiv, nemlig at samme arbejde samme sted skal udløse samme aflønning i bred forstand.
Fra dansk faglig side er man udover spørgsmålet om den nationale kompetence på løn optaget og tilhængere af det princip, som der lægges op til i det reviderede direktiv, nemlig at samme arbejde samme sted skal udløse samme aflønning i bred forstand.
Desuden er det en dansk faglig prioritet, at vikarer er fuldt omfattet, og at der stilles yderligere krav i forhold til underleverandører.
Endelig har man et ønske om, at direktivet skal have en hjemmel i traktaterne, der gør at arbejdstagerrettigheder ikke er underordnet hensynet til det indre marked. Du finder de danske faglige prioriteter
Hvad er knasterne?
Både i Ministerrådet og Beskæftigelsesudvalget arbejdes der i disse dage på at lande en række kompromisser. Blandt andet skal man blive enige om, hvilken tidsperiode der skal være for vilkårene for udstationerede medarbejdere. Spørgsmålet om, hvorvidt transportsektoren skal nævnes som særskilt punkt i et endeligt direktiv, er også et stridspunkt.
Både i Ministerrådet og Beskæftigelsesudvalget arbejdes der i disse dage på at lande en række kompromisser. Blandt andet skal man blive enige om, hvilken tidsperiode der skal være for vilkårene for udstationerede medarbejdere. Spørgsmålet om, hvorvidt transportsektoren skal nævnes som særskilt punkt i et endeligt direktiv, er også et stridspunkt.
Hvorfor er det blevet storpolitik?
Revisionen af direktivet har indskrevet sig i en kamp mellem særligt de østlige og vestlige medlemslande. De nye medlemslande mod øst mener, at princippet om lige aflønning for lige arbejde er med til at mindske deres borgeres muligheder for at udnytte deres konkurrencefordel på de vestlige arbejdsmarkeder.
Revisionen af direktivet har indskrevet sig i en kamp mellem særligt de østlige og vestlige medlemslande. De nye medlemslande mod øst mener, at princippet om lige aflønning for lige arbejde er med til at mindske deres borgeres muligheder for at udnytte deres konkurrencefordel på de vestlige arbejdsmarkeder.
Omvendt mener en række vesteuropæiske lande, at direktivet kan dæmme op mod social dumping. Særligt den franske præsident Macron har kastet sig ind i kampen for et revideret direktiv.
Ordfører: Det her er hjerteblod for mig!
"Det handler ikke blot om at revidere et direktiv. Det handler om, hvad vi vil med Europa og EU. Vi skal i hus med dette direktiv, da det er med til at skabe grundlaget for et EU, der leverer over for dets borgere og som er socialt orienteret. Vi skal finde balancen mellem et velfungerende Indre Marked og så beskyttelse af arbejdstagere.
"Det handler ikke blot om at revidere et direktiv. Det handler om, hvad vi vil med Europa og EU. Vi skal i hus med dette direktiv, da det er med til at skabe grundlaget for et EU, der leverer over for dets borgere og som er socialt orienteret. Vi skal finde balancen mellem et velfungerende Indre Marked og så beskyttelse af arbejdstagere.
Jeg er fast besluttet på at få en aftale landet. Selvfølgelig er der nogen, som er mere tilbageholdende, når det gælder sociale forhold. Men mit mål er at bygge bro og få så mange som muligt til at bakke op om et mere socialt Europa".
Sådan siger Élisabeth Morin-Chartier, fransk medlem af EPP-gruppen, som er den ene af to ordførere på sagen i Europa-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg til Fagligt.EU.
LO i Danmark: Dette er afgørende for os og vores medlemmer
”Der er to helt væsentlige faglige standpunkter. For det første at fastsættelse og definition af løn er en national kompetence, så vi også fremadrettet kan sikre, at den danske model kan fungere i EU-rammerne.
”Der er to helt væsentlige faglige standpunkter. For det første at fastsættelse og definition af løn er en national kompetence, så vi også fremadrettet kan sikre, at den danske model kan fungere i EU-rammerne.
For det andet er princippet om den samme løn for det samme arbejde på det samme sted et instrument til sikring mod social dumping i et EU med store forskelle i levestandard. Et princip, jeg derfor varmt kan tilslutte mig.
Jeg håber, at ordførerne kan nå frem til et dækkende kompromis, især hvis det indebærer, at direktivet også får hjemmel i social- og arbejdsmarkedspolitikken. Det vil jo gøre direktivet til et noget mere afbalanceret instrument end det er i dag”, siger næstformand i LO Arne Grevsen til Fagligt.EU
Kilde: fagligt.eu