Kommissionen kom i januar med et forslag til et såkaldt elektronisk tjenesteydelseskort – læs mere 
Kortet skulle gøre det nemmere for virksomheder, der sælger ydelser på tværs af grænser, at håndtere administrative byrder. Vi har tidligere beskrevet, hvordan byggesektoren i EU, både arbejdstagere og arbejdsgivere, en lang række brancheorganisationer samt den europæiske fagbevægelse er imod kortet. Dels fordi man ikke mener, det tilfører nogen reel lettelse for virksomhederne, og dels fordi man mener, kortet kan åbne for mere social dumping. 
Flere nej’er
I sidste uge blev der afholdt en række events om kortet i Bruxelles og nu kan en række yderligere kritiske røster tilføjes til listen. Her har vi kun plads til fire:
Tysk topjurist: Nej tak
Franz Lorenz har gransket forslaget om kortet og kommer med en række kritikpunkter. Der er for korte tidsfrister for værtslandet i forhold til at kontrollere om kortets oplysninger, som virksomhedernes hjemlande skal tilvejebringe, er korrekte. Kvaliteten af de dokumenter, som kortet baserer sig på, er for lav. Der er tale om en forordning, som ikke kan implementeres fleksibelt. Kortet er uden en udløbsdato. Og måske vigtigst: det risikerer fundamentalt at undergrave eksisterende beskyttelses- og kontrolmekanismer, når det gælder social dumping. 
Det Økonomiske og Sociale Udvalg: Nej tak
Udvalget, der er både erhvervslivets, fagbevægelsens og civilsamfundets stemme i EU, har lavet en betænkning om kortet.  Her lægges op til, at kortet afvises. Man er bange for misbrug, da kortet giver virksomhedernes hjemlande for stor en rolle, og man frygter, at det kan gå ud over eksisterende ID-kort på eksempelvis byggepladser.
Tysk regering: Nej tak
Det tyske Økonomiministerium sår tvivl om, hvorvidt kortet reelt er en frivillig ordning, som Kommissionen ellers fastslår. Når alle medlemslande gennem en forordning vil blive tvunget til at lave et set up til at få kortet til at fungere, vil det netop ikke være frivilligt. Fokus bør i stedet være på at få eksisterende systemer og instrumenter til at håndtere og reducere administrative byrder på det indre marked til at fungere.
Företagarna: Nej tak
Sveriges største virksomhedsorganisation med et netværk af 90.000 virksomheder vender også tommelfingeren ned ad. Herfra lyder det, at der slet ikke er efterspørgsel efter kortet fra virksomhederne. Der vurderes ikke at være en merværdi ved at indføre kortet – tværtimod frygtes det at ville føre til mere bureaukrati. Man mener også, at kortet de facto ikke vil være frivilligt, hvis det først er sat i værk, ligesom man mener, at man burde have satset på at få det eksisterende systemer til at fungere, før man indfører nye tiltag.
Kommissionen: Kritik er bizar
Generaldirektøren for Kommissionens generaldirektorat med ansvar for Det Indre Marked, Lowrie Evans, afviser kritikken af kortet. På et møde i Europa-Parlamentet onsdag kaldte hun kritikken for ”bizar” og mente, at der var tale om falske anklager om social dumping. Hun medgav dog, at kortet ikke er frivilligt for så vidt som at medlemslandene, såfremt det vedtages, bliver tvunget til at iværksætte de nødvendige instrumenter for at få det til at fungere.
Ikke alle er imod
Det skal retfærdigvis tilføjes, at blandt andet Dansk Erhverv og BusinessEurope bakker op om kortet.
Næste skridt
Det er Europa-Parlamentets Indre Marked udvalg, som sidder med sagen. Her er frist for ændringsforslag sidst i oktober og efter planen afstemning i januar.
Sagen behandles også på et Ministerrådsmøde den 30. november, hvor Rådets holdning skal fastlægges. Derfor skal den forbi Folketingets Europaudvalg den 13. oktober. Her har en række medlemmer allerede udtrykt sig kritisk om kortet.
Kilde: fagligt.eu