Hvilke rettigheder har man som arbejdstager, når det gælder ansættelseskontrakter? I det såkaldte direktiv om den skriftlige erklæring er der vedtaget regler på området på EU-niveau. Nu skal dette revideres og Kommissionen har inviteret både arbejdsgivere og fagbevægelse til forhandlinger i denne proces. 
I 1991 vedtog EU-Rådet direktivet om den skriftlige erklæring, som havde til formål at fastsætte hvad en arbejdsgiver har pligt til at oplyse en arbejdstager om, når denne ansættes. Direktivet berører også, at det for eksempel ikke gælder for ansatte, som er ansat under en måned eller hvis ugentlige arbejdstid, er kortere end 8 timer. Samtidig fastslår det, at arbejdstageren skal have enten en skriftlig arbejdskontrakt eller et ansættelsesbrev senest to måneder efter, at denne har påbegyndt arbejdet. 
I takt med at arbejdsmarkedet ændrer sig med både freelancere, atypiske ansættelser og beskæftigelse på online platforme, mener Kommissionen, at der er behov for ny EU-lovgivning på området. EU-kommissær Marianne Thyssen siger: ”Arbejdstagere har ret til ved ansættelsesforholdets start at blive underrettet skriftligt om deres rettigheder og pligter. Men millioner af europæere med ikke-standardkontrakter er usikre på deres rettigheder. Jeg ønsker, at de grundlæggende rettigheder skal gælde tydeligt for alle arbejdstagere i EU, uafhængigt af beskæftigelsesstatus, uanset om de arbejder via en IT-platform eller som bude”. 
Derfor foreslår Kommissionen nogle nye tiltag. Det er både en bredere vifte af informationer som arbejdsgiveren har pligt til at oplyse, men også et forslag om at kunne udbygge direktivets berøringsflade. Den skriver følgende i sit første forslag til forhandlinger om en revision af direktivet: ”I dag handler direktivet om den skriftlige erklæring kun om forpligtelser vedrørende information snarere end standarder, der styrer indholdet af de kontraktmæssige forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager”. Forslaget, der er oppe til forhandling, lægger op til en diskussion af, hvorvidt man også skal sætte nogle minimumsstandarder for arbejdstageren ind i kontrakten.
Parterne skal høres, før Kommissionen fremlægger EU-lovgivning på arbejdsmarkedsområdet. Det er fastslået i Lissabon-traktaten. Derfor foregår der nu en proces, hvor både arbejdsgivere og fagbevægelse kommer med input til, hvordan de helst ser at den nye lovgivning ser ud. Første runde af input fandt sted i foråret 2017. I mandags startede 2. runde af forhandlinger mellem parterne, som begge har indtil d. 3. november til at dele deres synspunkter. Kommissionen forventer at kunne fremlægge et lovforslag på området inden året er omme. 
Det afventes lige nu, hvad den europæiske fagbevægelse, ETUC, og dennes pendant hos arbejdsgiverne, BusinessEurope, foreslår indtil d. 3. november. Både spørgsmål om hvem direktivet skal omfatte, hvad det skal indeholde og hvornår, en arbejdstager skal have papir på sin ansættelse, er oppe til diskussion.