Hvad der tidligere var et traditionelt venstreorienteret budskab, bliver i dag favnet bredt af næsten alle økonomer og internationale organisationer: Ulighed – stigende forskel mellem rig og fattig – er noget skidt, fordi det skader væksten og sammenhængskraften. 
OECD, IMF, Verdensbanken og FN har de seneste år udgivet analyser, der fastslår, at økonomisk ulighed skader væksten i samfundet og forringer velfærd, løn- og levevilkår. 
Men ikke nok med det: OECD advarer nu imod, at udviklingen med flere usikre job, flere såkaldte ’non-standard workers’ eller ’atypiske ansatte/arbejdere’, som fx er freelancere, vikarer, daglejere, der har ringere løn- og arbejdsvilkår end ansatte, vil øge uligheden de kommende år til skade for os alle.
Så kontant er analysen fra Céline Thévenot fra OECD, der i slut februar har været i Danmark og præsenteret nye analyser og tal i forbindelse med Ulighedens Topmøde arrangeret af Cevea og støttet af bl.a. FTF.
”Atypiske arbejdere får ringere løn, ingen uddannelse, mangler social sikkerhed og får ingen støtte ved sygdom, barsel og ledighed. Det øger uligheden i samfundet”, konkluderer Céline Thévenot, der peger på, at en aktiv, understøttende social-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik er afgørende i kampen mod fattigdom og den stigende ulighed i Vesten. 
Det gælder også i Danmark, hvor stigende ulighed er et problem, som vi bør tage alvorligt, fastslår Céline Thévenot, der sammen med sit analyseteam i OECD siden 2015 har været med til at bryde 35 års konsensus i de internationale økonomiske institutioner om, at skattelettelser og liberaliseringer ville give mere økonomisk velstand. Det passer simpelthen ikke, understreger Céline Thévenot.
Hun peger på, at årsagerne til øget ulighed bl.a. er politiske reformer og nedskæringer, der har gjort folk fattigere og skubbet dem længere væk fra et job – i stedet for at understøtte dem via mere uddannelse. 
”Der er en lang række politiske, sociale, etiske og økonomiske konsekvenser af ulighed. Der har været et fald i væksten på grund af ulighed i OECD-landene. Det er blevet sværere at få sociale ydelser, og ydelserne er blevet sat ned”, siger Céline Thévenot.
Der er ifølge OECD sket et fald i væksten i OECD-landene på 4,7 procentpoint på grund af en stigning i uligheden i perioden fra 1985-2005. 

140.000 danskere er ufrivilligt i usikre job
Der er ifølge Cevea cirka 500.000 danskere, der er ”atypiske ansatte”, hvilket dækker over en lang række grupper på arbejdsmarkedet: Alt fra freelancere, der ikke er ansat, over vikarer til time-, deltids- og kortidsansatte i usikre, midlertidige job. Cirka 140.000 af dem er ifølge en undersøgelse fra Cevea på baggrund af data fra Eurostat ufrivilligt havnet i denne usikre arbejdssituation, hvor de gerne vil have et fast arbejde eller arbejde flere timer. 
Ifølge Céline Thévenot er det en advarsel, som vi bør tage alvorligt: Flere usikre job i OECD-landene, hvor den nye underklasse af arbejdere har lavere løn, ikke får tilbudt uddannelse, løn under barsel, ledighed og sygdom, skaber øget ulighed til skade for samfundet og den enkeltes livsmuligheder, chance for uddannelse og god livsindkomst, lyder budskabet.
FTF: Social uro og fattigdom er en trussel
I hovedorganisationen FTF peger formand Bente Sorgenfrey på, at der er brug for at sætte en stopper for de seneste års benhårde reformer, der i Danmark har nedsat de sociale ydelser og skabt ny fattigdom via nye fattigdomsydelser, fx kontanthjælpsloft, 225-timers-reglen og integrationsydelse. 
”Reformerne i Danmark har trukket den gale vej og skabt øget ulighed. Samtidig er de offentlige ydelser holdt nede ved kun at regulere dem efter prisstigninger og ikke lønstigninger. Når folk bliver fattigere, bliver de mere utrygge. Det hæmmer fleksibiliteten og skaber ustabilitet i økonomien og skader sammenhængskraften.” 
”Når dagpengene tilmed er blevet markant mindre værd samtidig med, at ydelserne holdes nede, fordi de ikke stiger i takt med lønstigningerne, er det med til at skabe usikkerhed i samfundet, hvilket er dårligt for økonomien og sammenhængskraften”, siger Bente Sorgenfrey.
En ny OECD-analyse fra januar i år viser, at lønnen for almindelige arbejdere i de fleste OECD-lande ikke følger produktiviteten. Til gengæld stiger lønnen markant for topchefer og højtlønnede. Det medvirker til øget ulighed, når medarbejderne ikke får del i afkastet fra produktivitetsstigningen, fastslår OECD.
”Vi kan se, at topcheferne belønner sig selv og stikker af med markante lønstigninger, mens lav- og mellemindkomstgrupper ikke i samme grad får del i gevinsten”, advarer FTF-formanden.
FTF: Ny dagpengeløsning er vigtig
”Når eksempelvis it-folk ikke kan blive ansat, men kun tilbydes opgaver som freelancere eller løst tilknyttede med et CVR nummer uden de samme rettigheder som ansatte, må vi som samfund skabe bedre rammer for dem og sikre en social tryghed. Der er blandet andet derfor brug for en ny dagpengeløsning for freelancere, hvilket FTF har arbejdet længe for, og det ser nu ud til at give pote”, forklarer FTF-formanden.

”Der præsenteres snart en ny løsning, der skal lette optjeningen af dagpenge for freelancere. Men det er ikke nok. Vi skal i fagbevægelsen blive bedre til at organisere og kæmpe for rettigheder til de her grupper af mennesker i usikre job. Vi skal tilbyde et fællesskab for dem på lige fod med ordinært ansatte. Samtidig må politikerne tage problemet med usikre job mere alvorligt. Sporene fra fx Tyskland skræmmer. Her er lønnen for mange grupper så ringe, at den er svær at leve af, og de har samtidig færre rettigheder og dårligere social beskyttelse ved ledighed, sygdom, barsel”, siger Bente Sorgenfrey.