Det er til gavn for både samfundsudviklingen og den offentlige debat, når offentligt ansatte bidrager i debatten om fx velfærd og besparelser, mener FTF. Offentligt ansatte har viden og erfaringer, som er vigtig at få frem i den offentlige debat, for at politikere kan tage kvalificerede beslutninger, og så den øvrige offentlighed får viden om, hvordan politiske beslutninger påvirker den velfærd, vi alle sammen bruger.
Folketingets ombudsmand er netop kommet med en ny udtalelse om en sag, der viser, hvor grænsen for offentligt ansattes ytringsfrihed går. I en kommentar på facebook beskrev en offentligt ansat kommunaldirektøren som ”en person, der måske ikke har sandhed som sin største spidskompetence”.
Den udtalelse var over grænsen for offentligt ansattes ytringsfrihed, fordi det er en urimelig grov udtalelse om chefen, siger Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han tilføjer, at en sådan beskyldning må anses for meget grov, hvis den ikke nærmere dokumenteres eller sandsynliggøres, hvilket medarbejderen ikke havde gjort.
Kommunen reagerede på udtalelsen med en advarsel til den ansatte med den begrundelse, at han optrådte illoyalt over for kommunen. Men den håndtering var ikke efter bogen, fastslår Ombudsmanden. Loyalitetspligten er nemlig ikke relevant i denne sag, og bør ikke blandes ind i spørgsmål om ytringsfrihed.
”Myndigheder bør ikke tale om loyalitetspligt i sammenhæng med offentligt ansattes ytringer. Det fører alt for let til fejl. De skal nøjes med at fokusere på, om ytringen holder sig inden for de udtrykkelige grænser, der gælder på området”, siger Jørgen Steen Sørensen.
At loyalitetspligten ikke begrænser offentligt ansattes ytringsfrihed var også et af budskaberne på en høring for et par måneder siden.
Stadig tvivl om ytringsfrihed og loyalitet
Den aktuelle sag om kommentaren på facebook viser, at der både blandt offentlige arbejdsgivere og medarbejdere fortsat er tvivl om reglerne for ytringsfrihed og begrebet loyalitetspligt, mener Helle Hjorth Bentz, der er advokat i FTF og har beskæftiget sig med ytringsfrihed i mere end 10 år.
”Vi ser stadig sager med arbejdsgivere, der fejlagtigt henviser til loyalitetspligten, når medarbejdere helt lovligt ytrer sig om forhold på arbejdspladsen. Flere undersøgelser har vist, at medarbejdere frygter fyringer eller andre sanktioner, og derfor undlader at sige deres mening. Det er et demokratisk problem, at medarbejdere med viden og erfaring frygter at deltage i debatten”, siger hun.
Hvis vi skal usikkerheden til livs – og skabe trygge rammer at ytre sig i – er det vigtigt, at både medarbejdere og arbejdsgivere i den offentlige sektor kender reglerne og grænserne for ytringsfriheden. Derfor er det også vigtigt, at få et eksempel som det seneste fra Ombudsmanden frem i lyset. Det kan være med til at vise, hvad der er i orden, og hvad der ikke er – og hvorfor, mener Helle Hjorth Bentz.
”Debatten på sociale medier kan være hård og grov. Men som eksemplet viser, så er det vigtigt at gå efter bolden – ikke spilleren. Man skal holde sig til sandheden og saglige argumenter og undlade personangreb. Både fordi det giver en bedre og mere konstruktiv debat, som har chance for at påvirke samfundsudviklingen i den rigtige retning, og altså også for at passe på sig selv”, siger hun.
Ud over oplysningsarbejdet, mener FTF også, der er brug for bedre ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte, der bruger deres ytringsfrihed. Det forslag har FTF præsenteret for Justitsministeriet – bl.a. i et fælles høringssvar med de to andre hovedorganisationer i Danmark LO og Akademikerne.