Der er fyldt godt op i togene fra Bruxelles til Strasbourg i dag. For i denne uge er der plenarforsamling i Europa-parlamentet, som bliver afholdt i den franske by.
Men lad os begynde uge-overblikket herhjemme og med fokus på fly.
I dag afholder Folketinget en konference om en kommende national luftfartsstrategi. Læs socialdemokraten Ramus Prehns opvarmning til konferencen 
Luftfart er i sagens natur ofte et grænseoverskridende spørgsmål. Også når det gælder arbejdsvilkårene i branchen. Kommissionen er derfor også kommet med et udspil til en strategi på området og Europa-Parlamentet har ligeledes en betænkning i forhold til en europæisk luftfartsstrategi på vej. 
Tilbage i Strasbourg går pleanarsamlingen i Europa-parlamentet for alvor i gang tirsdag
Her skal medlemmerne vælge en ny formand for parlamentet. Noget tyder på, at det fremover bliver en kristendemokrat, som skal afløse den socialdemokratiske Martin Schulz på posten. 
I så fald er der borgerlige på alle EUs topposter.
Fagligt.eu følger op, når resultatet foreligger. 
Tirsdag sker der også en række andre ting, det er værd at holde øje med:
Tirsdag bliver luftrummet over Schweitz flydt af privatfly, når det årlige økonomisk topmøde i Davos indledes.
Tilbage på plenarforsamlingen er der onsdag apropos de store penge behandling af spørgsmålet om en fælles europæisk finansskat. 10 EU-lande ønsker skatten på finansielle transaktioner. Danmark glimrer ved sit fravær, men i weekenden skiftede Socialdemokraterne herhjemme kurs, så måske kommer Danmark efter et valg med i det kor, medmindre de radikale igen blokerer for det. 
UGENS FAGLIGE FOKUS:
Torsdag er der desuden en sag med stor faglig betydning på dagsordenen. Her skal der nemlig stemmes om parlamentets betænkning om den såkaldte søjle for sociale rettigheder. 
Den vil vi godt bruge et par ekstra bogstaver på i dette uge-overblik, for den kommer til at fylde en del i året, som lige er begyndt.
Kommissionen kom sidste år med et udspil til en sådan søjle. 
Lad os først knytte bare et par få ord til den, da det også er udgangspunktet for parlamentets arbejde:
Søjlen er et af Junckers større projekter, som han allerede lancerede i sin State Of The Union tale i 2015. 
Fra dansk side er man meget optaget af, at de kompetencer, som arbejdsmarkedets parter har til selv at aftale og regulere forhold på arbejdsmarkedet i Danmark, ikke bliver truet med søjlen. Ikke mindst retten til at forhandle løn. 
Kommissionen præsenterer sit endelige udspil til marts.
I forhold til parlamentets betænkning, som der altså stemmes om torsdag, er der lidt de samme ting på spil. 
I udkastet er det slået fast, at retten til at forhandle løn er national kompetence. Men på en række andre områder, der omhandler bredere arbejdsvilkår, står det ikke lige så klart.
Derfor er afstemningen, også om ændringsforslag til dette, vigtig. 
Vi følger den tæt her på fagligt.eu og indhenter politiske reaktioner. 
Er du stadig ikke på fornavn med søjlen for sociale rettigheder? 
JOBNYT: