Offentligt ansatte har meget vide rammer for deres ytringsfrihed, men det er der mange medarbejdere, ledere og arbejdsgivere, der ikke er klar over. Problemet er bl.a., at arbejdsgivere og ledere misbruger loyalitetspligten til at lukke munden på de ansatte, men det er ikke tilladt, fastslår Ombudsmanden.
”For mange ledere i det offentlige forstår ikke reglerne for de offentligt ansattes ytringsfrihed,” sagde ombudsmand Jørgen Steen Sørensen ved en høring på Christiansborg i går. Her deltog også direktør for Folketingets Ombudsmand Jonas Bering Liisberg, der anbefaler, at ledelsen undgår begreberne "loyalitet" og "loyalitetspligt". Han havde medbragt reglerne fra Justitsministeriet lige til at hænge op på alle offentligt arbejdspladser, især direktionsgangen og chefkontoret:

Også blandt de ansatte er der stor usikkerhed om reglerne. Hele 53 procent af de ansatte har dårligt eller intet kendskab til reglerne for deres ytringsfrihed. Det viser en undersøgelse fra hovedorganisationen FTF, der før sommer lancerede en ny FTF-guide til offentligt ansatte om deres ytringsfrihed.
Justitsministeriet har netop opdateret Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, som suppleres af et nyt e-læringsforløb i foråret 2017 til bl.a. ledere og arbejdsgivere, der ikke altid kender reglerne for de ansattes ytringsfrihed.
”Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at offentligt ansatte deler deres viden i den offentlige debat”, skriver justitsminister Søren Pind (V) i forordet til vejledningen, der kort og klart redegør for de vigtigste hovedregler, når du vil ytre dig offentligt, som FTF her opsummerer i 5 punkter:

  • Udtal dig som privatperson om dine arbejdsforhold: Skriv og sig det klart og tydeligt, at du udtaler dig på egne vegne – og ikke på arbejdspladsens vegne. Når du ytrer dig på egne vegne, kan ledelsen ikke kræve, at du først skal indhente tilladelse til at fremføre en ytring. Ledelsen kan heller ikke kræve, at man skal orientere ledelsen først.
  • Overhold tavshedspligten overfor den enkelte borger, barn, patient mv. Du må ikke videregive fortrolige oplysninger. Hvis du refererer til en konkret sag eller hændelse, må andre ikke kunne genkende de involverede personer. De tavshedsbelagte oplysninger skal være effektivt anonymiseret.
  • Hold det fagligt og sagligt: Kom ikke med grove, ærekrænkende udtalelser om fx leder/arbejdsplads. Du må gerne ytre dig kritisk om dine arbejdsforhold, men lad være med at svine chefen og arbejdspladsen til, for så kan det være et brud på loyalitetspligten. Du har selv ansvaret for ikke at blive misforstået: Derfor: Understreg, at du udtaler dig som privat person.
  • Din chef må ikke true dig til tavshed ved at henvise til ”loyalitetspligten”: Ledelsen må ikke pålægge offentligt ansatte andre begrænsninger i deres ytringsfrihed end dem, der er beskrevet i Justitsministeriets vejledning. Der kan således f.eks. ikke under henvisning til en loyalitetsforpligtelse mellem en ansat og dennes arbejdsplads pålægges den ansatte yderligere begrænsninger i ytringsfriheden.
  • Hvis du er eller har været centralt placeret i myndighedens interne beslutningsproces, kan du være underlagt begrænsninger i at ytre dig om dit eget arbejdsområde. Ansatte med funktioner der ligger langt fra de politiske og administrative beslutningstagere, og som derfor heller ikke er eller har været aktivt medvirkende i beslutningsprocessen, fx tillidsrepræsentanter, vil dog sjældent være omfattet af denne begrænsning.

Bland dig i debatten!
FTF arbejder hele tiden på at udbrede kendskabet til reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed via kurser, artikler og information om bl.a. den nye vejledning fra Justitsministeriet. I den nye vejledning og i denne artikel kan du læse mere om reglerne, når du som offentligt ansat ønsker at blande dig i debatten på nettet, sociale medier og via blogs og debatindlæg i aviserne: Rigtig mange medarbejdere i den offentlige sektor er nemlig i tvivl om, hvor vidt de overhovedet må kritisere deres arbejdsplads offentligt, og mange tør ikke nævne kritiske forhold offentligt af frygt for repressalier. FOA har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at 42 procent frygter repressalier, hvis de udtaler sig kritisk om forholdene på deres arbejde.
Dansk Sygeplejeråds undersøgelse om ytringsfrihed fra oktober viser, at 28 procent af de adspurgte sygeplejersker har valgt at tie om kritisable forhold i sundhedsvæsenet, selv om de mener, at offentligheden burde kende til dem. 
Det er et stort samfundsproblem, mener FTF, for det er afgørende for vores demokrati og velfærdssamfund, at offentligt ansatte tør ytre sig og påpege problemer og uholdbare forhold.
Man må gerne kritisere sin arbejdsplads uden at skulle frygte fyring eller andre negative ledelsesreaktioner, så længe man holder det fagligt og sagligt.
”Du må gerne udtale dig kritisk på egne vegne. Men hvis du ytrer dig kritisk om forhold vedrørende arbejdspladsen eller dit eget arbejdsområde, må du fx ikke ytre dig i en urimelig grov form eller fremsætte nedladende udtalelser. Undlad fx at ytre dig om specifikke personer. Hold dine ytringer i en saglig og ordentlig tone, og gå efter bolden i stedet for manden”, lyder anbefalingen fra advokat i FTF, Helle Hjorth Bentz.

Skal jeg nævne navnet på min arbejdsplads?
Det er altid en god ide at tale med sin fagforening, når man er i tvivl om, hvad man må skrive offentligt. Skal man fx skrive i sit offentlige opslag, blog eller debatindlæg, hvor man præcist er ansat? Fx ”Institutionen Skovly” eller ”Sygehus Xxxxxx”? Eller skal man blot skrive, at man ansat i en ”institution i Københavns Kommune”?
Det at nævne navnet på sin arbejdsplads eller blot skrive en ”institution i XX kommune”, kan være en god ide, fordi det er med til at validere ens oplysninger og giver vægt, tyngde og faglighed, forklarer Helle Hjorth Bentz:
”Men det er afgørende, at man ikke overtræder sin tavshedspligt i forhold til den enkelte borger, barn, patient eller bruger. Du må gerne fortælle om en konkret sag eller hændelse, men andre må ikke kunne genkende de involverede personer”.

Hvad anbefaler FTF?
En Ombudsmands-afgørelse fra 2009 har understreget, at offentligt ansatte ikke bryder tavshedspligten, selvom de fortæller om en sag på en måde, hvor den pågældende borger eller familie kan genkende sig selv.
FTF’s advokat Helle Hjort Bentz forklarer:
”Det afgørende er, at ingen udenforstående kan genkende de personer, der refereres til. Tavshedspligten gælder i forhold til dem, der i forvejen kender de involverede personer og de konkrete omstændigheder, som ville kunne identificere disse personer. Jeg vil dog opfordre til, at man altid har respekten for borgeren i højsædet, når man fortæller om kritisable forhold,” siger Helle Hjorth Bentz
Tavshedspligten for offentligt ansatte omfatter også, at man ikke må videregive fortrolige oplysninger. Derudover gælder kun få begrænsninger i ytringsfriheden, eksempelvis at man ikke må fremsætte ærekrænkende eller usande oplysninger, og at man altid gør det klart, at man som offentligt ansat ytrer sig på egne vegne, altså som privatperson.
”Jeg plejer at sige ”hold det sagligt og fagligt,” når jeg taler med offentligt ansatte om at ytre kritik af sin arbejdsplads. For overholder man reglerne, må man altså gerne kritisere sin arbejdsplads uden at skulle frygte fyring eller andre negative ledelsesreaktioner,” fortæller Helle Hjorth Bentz.