Den aftale om næste års økonomi, som regeringen netop har indgået med danske regioner, betyder bland andet, at de ansatte i sundhedssektoren endnu en gang skal øge produktiviteten med to procent. Lige siden starten af nullerne har de ansatte opfyldt et årligt gentaget produktivitetskrav på to procent.
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, advarer kraftigt mod de fortsatte krav om at de ansatte på landets sygehuse og hospitaler skal løbe hurtigere. FTF er hovedorganisation for en række faggrupper i sundhedssektoren som fx sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre, bioanalytikere og radiografer.

"De ansatte i regionerne har allerede gennem en årrække præsteret en stadigt stigende produktivitet. Hvis det eneste de ansatte får ud af deres anstrengelser, er et gentaget krav om at presse citronen endnu mere, så vil patienterne møde et nedslidt demotiveret personale – til skade for hele sundhedsvæsenet. Man kan ikke bare blive ved med at presse de ansatte, uden at det går ud over kvaliteten og dermed patienterne ", siger Bente Sorgenfrey.
Presser helbred og arbejdsmiljø
Hun frygter, at de fortsat opskruede produktivitetskrav, vil gå ud over medarbejdernes helbred og arbejdsmiljø. Hun peger på, at produktiviteten skal skrues op samtidig med, at flere regioner skal indføre nye it-systemer.
En tidligere omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som FTF foretog blandt 24.000 af sine medlemmer i 2012, viste, at de ansatte allerede på det tidspunkt var pressede på jobbet. Tre ud af fire FTF’ere ansat i regionerne oplevede øget arbejdsmængde inden for de seneste to år. To tredjedele oplevede, at der var blevet færre medarbejdere pga. fyringer, ansættelsestop, naturlig afgang og frivillig fratræden. Undersøgelsen viste også, at hver tiende var plaget af stress. Og der er intet, der tyder på, at den situation har forbedret sig siden, snarere tværtimod.
"Et øget krav til produktivitetsstigninger må absolut følges op af, at der for alvor tages hånd om udfordringerne i det psykiske arbejdsmiljø. FTF har bl.a. i trepartsforhandlingerne peget på, at der er behov for at uddanne lederne i, hvordan dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress bedst kan undgås. Det behov bliver absolut ikke mindre med de nye produktivitetskrav i regionerne", siger Bente Sorgenfrey.
Effektiviserings-gevinster
Aftalen indebærer blandt andet også forskellige effektiviserings-tiltag, som skal give økonomiske gevinster, som regionerne selv beholder. Blandt andet skal de gevinster, som følger af de nye super-sygehuse, bruges til at imødegå det stigende pres på sygehusene. De første gevinster frigøres i 2017 og stiger løbende til 2,3 mia. fra 2025. Parterne er samtidig enige om, at regionerne kan effektivisere indkøb for ca. 1,5 mia. kr. om året i 2020 i forhold til 2015. Pengene kan regionerne bruge til forbedringer på sundhedsområdet.