"Hold op, hvor ramte du det oplæg lige i øjet!"
Rosen er velment. Din ansatte har lige udført et godt stykke arbejde, men det kan være, at du som leder netop har sagt de helt forkerte ord. Det er en af konklusionerne fra en ph.d.-afhandling af Pernille Steen Pedersen, der bryder med fx den meget moderne ledelsesform anerkendelsesledelse.

Mange både smerte- og omkostningsfulde sygemeldinger kunne være undgået, hvis ledere forstod, hvad der ligger bag medarbejderens stressfølelse. Men hvis du kender de to typer af skam, der ligger bag, er du godt på vej til at forstå, hvorfor medarbejdere reagerer, som de gør.
Angst for at fejle
Nøgleordene er præstations- og relationsskam. De er nogle af grundene til, at folk håndterer forandringer og højt arbejdspres meget forskelligt.

"Jeg fik øje på, hvordan skammen fylder stressramte med en invaliderende angst for at blive afsløret i ikke at være gode nok," siger Pernille Steen Pedersen til PersonaleWeb.
Den ene type af skam, præstationsskammen, er angsten for ikke at præstere godt nok. Netop hvis en person har problemer med præstationsskam kan ovenstående ros have været helt fejlslagen. For den medarbejder vil bemærkningen udløse en umiddelbar følelse af at være anerkendt. Men på lang sigt er det vigtigt for medarbejderen at forstå, at man ikke altid kan præstere til et 12-tal.
Den andet type af skam, relationsskammen, handler om frygten for ikke at være en del af fællesskabet. Her skal lederen
One size does NOT fit all
Men må man så aldrig rose? Selvfølgelig må man det. Man må bare ikke sætte for meget fokus på medarbejderens præstation:

Løsningen på sygefravær er ikke at styrke medarbejderens tanker om eget værd og gøre medarbejderen stærk og uafhængig, skriver Pernille Steen Larsen i afhandlingen.
Man skal derimod udnytte en leders og en medarbejders afhængighed af hinanden til at få anerkendelsesprocessen i gang. Der skal være en kultur og tillid mellem leder og medarbejder, hvor det er ok at fejle, og der er rum til begge typer af skam.
FTF-undersøgelse: God ledelse gør en forskel
Senest har en undersøgelse fra FTF vist, hvor vigtig god ledelse af forandringer er. Svarene fra 6.200 ansatte dokumenterer, at når ledelsen er dårlig til at håndtere organisatoriske ændringer på jobbet, omlægning af arbejdsgange, sammenlægninger, flytninger og afskedigelser, har de ansatte dobbelt så mange sygefraværsdage og er desuden mere stressede:

FTF’ere, der oplever god ledelsesmæssig håndtering af forandringer, har kun cirka fem årlige sygefraværsdage.
FTF’ere, der oplever meget ringe ledelsesmæssig håndtering af forandringer, har derimod cirka 10 årlige sygefraværsdage.