Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er et samarbejde mellem stat, kommune og regioner, og har til formål at sætte retning for digitaliseringen af de tre sektorer.
Strategien har fokus på tre områder: Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet, Offentlig digitalisering skal give gode vilkår for vækst og Tryghed og tillid skal i centrum. FTF finder det positivt, at der sættes en fælles retning på den offentlige digitalisering, men savner, at strategien har fokus på kvalitet og innovation i det offentlige.  
Torsdag den 12. maj udkom regeringen, KL og Danske Regioners fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Den er den femte i rækken af strategier, hvor den første udkom i 2001. Digital post, NemID er nogle af de mest kendte initiativer fra de tidligere strategier.
Visionen for strategien er: Offentlig digitalisering skaber værdi, vækst og effektivisering og fastholder danskernes tillid til det digitale samfund. Digitalisering kan både give mere kvalitet i den offentlige service og en mere sammenhængende og effektiv offentlig sektor, der skaber værdi for borgere og virksomheder.
FTF mener:
Det er positivt, at visionen understreger, at digitalisering kan give mere kvalitet i det offentlige, men det er ærgerligt, at visionen ikke fremhæver innovation og udvikling som succesparametre. Digitaliseringsstrategien har fokus på tre områder: Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet, Offentlig digitalisering skal give gode vilkår for vækst og Tryghed og tillid skal i centrum. Hvor hvert område har sine nedslagspunkter.
For FTF er det særligt relevant at fremhæve: Velfærdsteknologi: Ved udgangen af 2016 vil der være igangsat eller færdiggjort 16 projekter, der afprøver digitale velfærdsløsninger i stor skala. Erfaringerne herfra skal bruges som afsæt for, at Danmark tager de næste skridt og frem mod 2020 træffer beslutning om at udbrede yderligere digitale velfærdsløsninger med dokumenteret effekt, der giver værdi for borgerne.
Digitale lærermidler:
Børn og unge skal have glæde af digitale læremidler og redskaber, der styrker undervisningen. Inden udgangen af 2018 gennemføres en effektmåling af indsatsen for anvendelsen af it i undervisningen i folkeskolen. Der gennemføres en indsats, der understøtter implementeringen af aftalen om, at alle elever, forældre, lærere og pædagoger får en fælles brugerportal som digital indgang til folkeskolen. I 2019 gennemføres alle relevante gymnasiale skriftlige prøver digitalt, og i 2020 afvikles relevante skriftlige prøver i folkeskolernes 9./10. klasser digitalt.
Offentlige data som vækstdriver:
For at fremme udbredelsen og den erhvervsmæssige udnyttelse af åbne offentlige data etableres et fællesoffentligt partnerskab bestående af Open Data DK, KL, Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen, som i dialog med virksomheder og eksperter skal skabe et bedre overblik over åbne data og fremme, at flere data stilles åbent til rådighed.
Styr på informationssikkerhed i alle myndigheder: 
Der skal bedre styr på informationssikkerheden i både stat, kommuner og regioner. Alle offentlige myndigheder skal derfor følge principperne i den internationale standard for informationssikkerhed ISO27001. Indsatsen mod hackerangreb skal skærpes. Og informationssikkerhed tænkes ind i design og udvikling af offentlige it-løsninger ud fra principperne om ’data protection by design’ og ’data protection by default’.
FTF vurdering:
Digitalisering fylder mere og mere i samfundet, og de nye digitale muligheder vil i de kommende år ændre vores samfund radikalt. Det er derfor afgørende, at der er en ambitiøs fælles digitaliseringsstrategi for det offentlige. Det er positivt, at strategien har fokus på, at udviklingen er radikal, og det nævnes derfor specifikt, at strategien hele tiden vil følge udviklingen, så den ikke bliver forældet.
Der er tale om en meget hands on strategi med nogle helt konkrete fokusområder såsom velfærdsteknologi. Men strategien bakkes ikke op af tanker om, hvordan fx Danmark kan ruste sig med en stærk forskningsindsats på området. Der er ingen tvivl om, at der bliver behov for en meget solid forskningsopbakning ift. den digitale omstilling, og det kunne være naturligt at have denne del med i en fællesoffentlig strategi.
FTF savner generelt, at der i strategien er fokus på offentlig udvikling og innovation. Det er vigtigt, at digitaliseringen skaber vækst i det private, men det er også vigtigt, at den skaber kvalitet, udvikling og innovation i det offentlige for både borgere og medarbejdere, og særligt det sidste savnes i strategien.
FTF vurderinger af konkrete forslag:
Det er positivt, at regeringen har fokus på at sikre stor skala i velfærdsteknologien. Der er alt for mange og for små projekter på området, og det betyder, at projekterne aldrig bliver attraktive for hverken det offentlige eller det private.
Forslaget om storskala ligger helt i tråd med LO/FTF’s forslag om en national OP-enhed. Det er tiltrængt med en evaluering af anvendelsen af it i undervisningen.
Det er afgørende, at evalueringen ikke kun måler en enkelt effekt, men fokuserer på at måle på flere forskelige og meningsfyldte indikatorer, sådan at evalueringen reelt kan anvendes til at forbedre indsatsen.  
Feltets aktører bør inddrages tæt i formuleringen af evalueringen og de anvendte indikatorer, for at sikre en forankring og ejerskab til resultaterne. Det er forudsætningen for den bedst mulige udnyttelse af teknologiens muligheder. Det er positivt, at strategien har fokus på offentlige data som vækstdriver.
FTF har sammen med 26 andre organisationer fremlagt strategien ’Danmark – verdens mest digitale land’, som netop har et forslag om dette. Desværre har strategien kun fokus på privat vækst, og ikke tilsvarende udvikling i det offentlige, hvilket står centralt for FTF.
Det er positivt, at strategien har fokus på sikkerhed og borgernes privatliv. FTF vedtog på kongressen i 2015, at den øgede digitalisering skal tage udgangspunkt i borgernes og medarbejdernes behov, og det er derfor afgørende, at borgenes sikkerhed i strategierne og løsningerne sikres.