Anden etape af trepartsforhandlingerne om kvalificeret arbejdskraft er netop skudt i gang. På forhånd var de tre parter enige om at arbejde på at få løftet flere ufaglærte op på faglært niveau. Men som optakt til det første reelle forhandlingsmøde, der finder sted den 3. maj, understreger én af parterne, FTF, at opkvalificering er noget, som alle lønmodtagere løbende bør have i løbet af deres arbejdsliv – uanset uddannelsesbaggrund.

FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentlig og privat ansatte bærer et forslag med til forhandlingerne om bedre efter- og videreuddannelse til ansatte med en mellemlang, videregående uddannelse.
”Også lønmodtagere med lidt længere uddannelser har brug for at holde deres grunduddannelse ved lige for at kunne være kvalificeret arbejdskraft.  Uanset om de arbejder i private virksomheder eller i det offentlige.  Arbejdsmarkedet ændrer sig, opgaverne skifter karakter, og nye teknologier kommer til. Der er brug for efter- og videreuddannelse, hvis vi ønsker kvalitet i velfærden og nye produkter og ydelser i både den offentlige og private sektor”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Politikerne skal sikre økonomi til efteruddannelse
Lønmodtagere selv mener det samme – uanset uddannelsesbaggrund. Ca. 70 procent af lønmodtagerne jævnt fordelt på alle uddannelsesniveauer erklærer sig helt eller overvejende enige i, at man i dag ikke kan klare et helt arbejdsliv, hvis man ikke løbende efteruddanner sig med henblik på at få ny viden for at kunne løse sine opgaver. I en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for FTF den 7.-14. april blandt 1.018 danskere i arbejde.

Virkeligheden er dog en anden på det danske arbejdsmarked. Kun 30 procent har i løbet af de seneste år deltaget i efter- eller videreuddannelse, viser undersøgelsen.
Det skal politikerne gøre noget ved, mener et stort flertal af lønmodtagerne: 72 procent svarer, at de er helt eller delvist enige i, at politikerne skal arbejde for at sikre tilstrækkelige økonomiske betingelser.
Konsekvenser for borgerne
Når FTF ved trepartsforhandlingerne foreslår bedre muligheder for efteruddannelse for lønmodtagere med en videregående uddannelse, skal det især ses på baggrund af et markant fald i efteruddannelse for netop denne gruppe de senere år. Det viser nye tal fra både Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik:

Faldet i efteruddannelse for ansatte med en videregående uddannelse har konsekvenser, påpeger Bente Sorgenfrey:
”Det kan gå ud over patienter med komplekse sygdomme, når sygeplejersker ikke får den nyeste viden. Det kan gå ud over undervisningen i grundskolen, hvis læreren ikke er uddannet i inklusion. IT-professionelle kan ikke udnytte IT-systemer optimalt uden at være opdateret med seneste viden.  Det kan tage tid fra børnene i daginstitutionen, hvis pædagogen ikke lærer at integrere IT i hverdagen med fx tablets”, siger hun.
Invester i fremtidens arbejdskraft
Bente Sorgenfrey understreger, at man ikke længere kan satse på, at en uddannelse holder til et helt arbejdsliv.
”Digitalisering og krav om mere effektivitet for skattekronerne øger hele tiden forventningerne til offentligt og privat ansattes kompetencer inden for eksempelvis undervisning, sundhed, service, byggeri og finans. Derfor er vi gået til forhandlingerne med en ambition om bedre muligheder for efter- og videreuddannelse til ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Det handler om at investere i fremtidens arbejdskraft.”
Konkret foreslår FTF, at arbejdsmarkedets parter sammen kortlægger og analyserer deres forventninger til denne medarbejdergruppes kompetencer. På den baggrund kan man arbejde med at sikre økonomien til at tilpasse og justere uddannelsesudbud og uddannelsesformer. 
12 treparts-forslag fra FTF
Med til trepartsforhandlingerne har FTF i alt 12 forslag, der alle sammen på forskellige måder handler om at kvalificere arbejdskraften. Bl.a. et forslag om bedre kvalitet i praktikken i professionsuddannelser gennem uddannelse af 1000 ekstra praktikvejledere årligt i de kommende tre år. FTF foreslår blandt andet også efteruddannelse for ledere: alle nye ledere inden for det første år skal gennemføre en kort efteruddannelse i psykisk arbejdsmiljø.