‘Kompetencer, kompetencer, kompetencer – det er det, vi hele tiden efterspørger hos de ansatte. At få det ud af skattekronerne, vi skal, kræver at medarbejderne bliver dygtigere og dygtigere. Digitalisering, nye arbejdsgange og kravet om effektivitet for skattekronerne betyder, at kravene til medarbejderne hele tiden bliver skubbet opad. Det stiller igen krav til kvalitet i både grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelse af vores medarbejdere’.
Sådan lyder det fra formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, der sammen med FTF og de øvrige parter på arbejdsmarkedet sætter sig til forhandlingsbordet i næste uge sammen med regeringen til en ny runde af trepartsforhandlingerne.
Kvalificeret arbejdskraft er det overordnede emne denne gang. Her spiller efter- og videreuddannelse en central rolle. FTF går til forhandlingerne med en ambition om, at flere ansatte med en mellemlang videregående uddannelse skal efter- og videreuddannes.

Antallet af ansatte, der får en diplom- eller akademiuddannelse, er nemlig faldet støt gennem de senere år. Det viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Senest har tal fra Danmarks Statistik bekræftet tendensen.
Kompetenceudvikling en forudsætning 
Efter- og videreuddannelse er efter FTF’s vurdering en nødvendig forudsætning for, at medarbejderne på alle niveauer kan følge med i forhold til de øgede krav til kompetencer og kvalifikationer i både den offentlige og private sektor.
‘Kompetenceudvikling er helt afgørende – også for ansatte med en videregående uddannelse. Det er en forudsætning for, at medarbejderne kan udnytte nye teknologier og nye arbejdsmetoder til at løse deres arbejdsopgaver med kvalitet og værdi for borgerne og kunderne i den private sektor. Og for at medarbejderne kan bevare deres værdi på arbejdsmarkedet’, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
‘Derfor er vi også nødt til at se på, om de økonomiske rammebetingelser for deltagelse i efter- og videreuddannelse er gode nok. Der er ingen tvivl om, at afskaffelsen af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) har haft en negativ effekt på mulighederne for at få den nødvendige opkvalificering’, siger Bente Sorgenfrey.
Hun ser ud til at få følgeskab ved trepartsbordet af Bent Hansen i det spørgsmål:
‘Vi kan jo lige så godt være ærlige og sige, at det er finansieringen, der styrer, hvor mange medarbejdere, der får efter- og videreuddannelse. Når nogle statslige finansieringer falder væk, så kan vi ikke bare gå ind og finde lokale og regionale finansieringskilder, der erstatter dem 1 til 1’ siger Bent Hansen.
Bedre praktik i uddannelserne
Bedre praktikvejledning er et andet punkt, som regionerne og FTF enige om at lægge på bordet ved de kommende trepartsforhandlinger. FTF foreslår, at der etableres 1.000 ekstra uddannelsespladser til praktikvejledere om året de næste tre år.
Desuden foreslår FTF, at der skal udvikles modeller for, hvordan man kvalitetssikrer praktikken i uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervsakademier
‘Praktik er helt afgørende uanset om det er sygeplejersker, lærere eller pædagoger. Praktiklærerne ude på praktikstederne skal have særlige kompetencer – de skal både at være faglige ledestjerner for de unge mennesker, men de skal også have en fornemmelse for, hvor de studerende er henne, for hvilken kanal, de skal sende på. Det skal være nogle af vores bedste folk. Derfor er skal nogle af de efteruddannelsespenge, vi har, bruges på at uddanne praktikvejledere. Det er jo fremtidens arbejdsstyrke, vi investerer i på den måde’, siger Bent Hansen.