Regeringen og KL er nu efter mere end en måneds forhandlinger blevet enige om økonomien bag den aftale, der skal forbedre integrationen af de tusindvis af flygtninge.
Aftalen, som i alt giver kommunerne omkring en mia. kr. mere i år, indeholder bl.a. en pulje på ca. 640 mio. kr., som kommunerne kan søge, hvis de vil have hjælp til bl.a. at finansiere nye almene boliger. Aftalen betyder bl.a. også, at de kommunale jobcentre får ca. 25 mio. ekstra i år og 50 mio. kr. til næste år.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, der har siddet med ved forhandlingerne om trepartsaftalen om integration på vegne af 450.000 offentligt og privat ansatte, ser overordnet aftalen om økonomien som bedre end ingen aftale.
Men hun peger samtidig på, at det fortsat er usikkert hvordan kommunernes udgifter til integration vil presse den øvrige kommunale velfærd, herunder bl.a. om ressourcerne til jobcentre slår til.
"Det er godt, at staten træder til med støtte til de store opgaver med integration, som kommunerne står overfor. Men er vigtigt at de afgørende velfærdsområder i kommunerne ikke bliver presset yderligere af den ekstraordinære flygtningesituation. Den kommunale velfærd har jo allerede i en årrække været under hårdt pres. Derfor er det vigtigt, at kommunernes udgifter til integration kommer på dagsordenen til økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne senere på foråret", siger Bente Sorgenfrey.
Bekymrende med større modtageklasser
FTF’s formand er bekymret for konsekvenserne af, at loftet for modtageklasser for flygtningebørn i folkeskolen hæves, så der fremover kan være op til 15 elever mod i dag 12. Hvis mange i klassen taler samme sprog, skal der oven i købet kunne være helt op til 18 elever.
"Vi er meget bekymrede for kvaliteten af undervisningen, når der skal presses flere elever ind i modtageklasserne, så det område vil vi følge nøje. Desuden mangler der ressourcer til de nye integrationsopgaver på mange af de øvrige velfærdsopgaver, fx tandpleje og daginstitutioner", siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at der ligeledes grund til at holde særligt øje med de regelforenklinger, der er lagt op til i aftalen (se boks).
"Overordnet bakker vi op om regelforenklingerne. Men der skal klart følges op på, hvordan de virker", siger hun.