Bedre integration af flygtninge på danske arbejdspladser står øverst på den dagsorden, som regeringen har fastlagt forud for trepartsforhandlingerne, der begynder torsdag.
8 ud af 10 danske lønmodtagere mener, at det i høj grad eller nogen grad vil være nemmere for flygtninge at blive integreret i det danske samfund, hvis de hurtigt kommer i arbejde. 
Det viser ny undersøgelse fra Epinion, som i perioden 29/1 til 8/2 har spurgt et repræsentativt udsnit af de danske lønmodtagere om deres holdning til flygtninge på det danske arbejdsmarked. Af de 1.017 lønmodtagere, der har svaret, arbejder 55 pct. af dem på arbejdspladser, hvor også personer med ikke-vestlig baggrund er ansat.
”Flere virksomheder må tage et samfundsmæssigt medansvar og ansætte flygtninge. Vilkårene skal være bedre, kommunerne skal være mere opsøgende, men først og sidst er det arbejdsgivernes ansvar med deres mulighed for at ansætte. Lønmodtagerne kan ikke ansætte sig selv, men de ved, hvad der virker i praksis. Det viser de nye tal,” siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.

Eksperter peger entydigt på, at det er afgørende, at flygtninge fra ikke-vestlige lande kommer hurtigt i arbejde, fx i løntilskud, hvis de skal integreres succesfuldt. Jo længere, der går, efter de er kommet til landet, jo sværere bliver det at komme i job.
”Flygtningene skal have virksomhedskontakt, så de kan få erfaringer, netværk og lære kulturen,” siger Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight, som beskæftiger sig med integration. 
At flygtninge hurtigt kommer i arbejde er samtidig en gevinst for den enkelte og samfundet rent økonomisk, hvilket er veldokumenteret af blandt andet KORA, Rockwoll-fonden og senest Beskæftigelsesministeriet, der har regnet sig frem til, at hver gang en flygtning kommer i arbejde, betyder det en nettogevinst for samfundet på ca. 230.000 kr. 
Privat løntilskud virker bedst
KORA har målet effekten af forskellige indsatser, fx virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering og uddannelse. Konklusionen er bl.a., at privat løntilskud bringer ledige ikke-vestlige indvandrere hurtigere i beskæftigelse.
Effekten af anden virksomhedsrettet aktivering er mindre, men ofte positiv, mens uddannelse har blandede effekter. Læs KORA’s undersøgelse her   
En lignende undersøgelse fra konsulentfirmaet LG Insight viser, at der er en klar tendens til, at de kommuner, der er gode til at få flygtninge i job, sætter intensivt ind fra start med parallelle tilbud – både sprogundervisning, virksomhedstilbud og i forhold til familiens livssituation.
”Jo mere tværfagligt og jo mere intensivt, man sætter ind, jo hurtigere får man tilsyneladende flygtninge i arbejde,” forklarer Lars Larsen til Ugebrevet A4.
Blandt flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 2007, er der i gennemsnit kun 41 pct., der kommer i job eller uddannelse inden for tre år. Dette er gruppen med det største forbedringspotentiale: Når der er taget højde for kommunernes rammevilkår, er forskellen mellem den mest succesfulde og den mindst succesfulde femtedel af kommunerne 22,4 procentpoint, konkluderer KORA her.
Udover integration af flygtninge vil FTF i trepartsforhandlingerne finde fælles løsninger på de stigende problemer med dårligt arbejdsmiljø samt diskutere bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder.