Lavere indkomstskat er regeringens redskab til få den enkelte til at arbejde mere og dermed øge arbejdsudbuddet. Teorien er, at jo mere man har tilbage til sig selv efter skat, når man arbejder ekstra – jo mere attraktivt er det at arbejde ekstra. Denne ”gulerodseffekt” er grundlaget bag regeringens ønsker om en skattereform, som der skal skabes rum til i en 2025-plan der lanceres i efteråret. Skattelettelserne skal betales af besparelser på velfærden, som kommunerne og staten er blevet pålagt de næste fire år via omprioriteringsbidraget.
Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Rockwoolfonden er det imidlertid usikkert, om regeringens skattenedsættelser vil få flere til at arbejde mere. ”Der er ingen klar sammenhæng mellem skattens størrelse og arbejdstidens længde”, konkluderer undersøgelsen.
Sammenhængen mellem mænds arbejdstid og marginalskat er ganske vist positiv – lavere skat, mere arbejde. Til gengæld er den negativ for kvinder – lavere skat, mindre arbejde De to effekter udligner stort set hinanden, så virkningen samlet set bliver marginal. Forskerne bag rapporten konkluderer: ”Hvis en ændret skat kun marginalt flytter på, hvor meget vi reelt arbejder, så vil den potentielle effekt af en skattereform – virkningen på arbejdsudbuddet – formentlig være overvurderet”.
Velfærdsydelser understøtter arbejdsudbud
FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, mener ikke, at tiden er inde til en skattereform, finansieret af besparelser på velfærden, sådan som regeringen lægger op til.
Netop fordi skattelettelserne finansieres af nedskæringer i velfærden, vil effekten af en skattereform være tvivlsom, mener FTF.
”Når man beregner effekten af skattelettelser, ser man helt bort fra effekten af dårligere offentlig velfærd. Ved at skære i velfærdsydelser som fx børnepasning og ældrepleje skærer man jo også i nogle funktioner, som er centrale for at understøtte netop arbejdsudbuddet”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Hun mener, at indkomstskatten har fået en alt for stor plads i diskussionen om arbejdsudbud.
”Det er kortsigtet at tillægge indkomstskatten så central vægt i diskussionen om arbejdsudbud. Der er andet, der kan øge arbejdsudbuddet, investering i uddannelse for eksempel, der også øger produktiviteten. Længere uddannelse holder folk længere på arbejdsmarkedet. Investeringer i arbejdsmiljø vil også trække i den rigtige retning i form af at få mindsket antallet af sygedage”, siger Bente Sorgenfrey.