En række lande i Østeuropa oplever betydelige fald i indbyggertallet, siden de blev medlem af EU. Størst tilbagegang er der i Litauen, hvor indbyggertallet er faldet med 13,4 procent. Men også lettere søger i stort omfang til andre lande. Indbyggertallet er siden 2004 faldet med 12,1 procent, viser en rapport fra EU-Kommissionen.
I 11 EU-lande er indbyggertallet faldet siden 2004. I seks af dem skyldes det først og fremmest, at borgere har forladt landene. Det gælder for ud over de tre de tre baltiske lande også for Rumænien, Polen og også Grækenland. For Bulgarien og Portugal er en del af forklaringen, at der fødes færre end der dør, mens det er hovedforklaringen på, at der bliver færre tyskere, ungarere og kroater.
For 12 EU-lande er situationen en anden. Her er der blevet flere indbyggere, fordi folk er flyttet til landene. Det gælder blandt andet for Danmark, Sverige, Storbritannien og Østrig, men også for Tjekkiet.
Folk flytter især for at søge arbejde, og indvandrerne fra andre EU-lande har da også i gennemsnit en højere beskæftigelsesgrad end landenes egne borgere.
At de tjener penge viser sig også ved, at de sender penge hjem til dem, der er blevet tilbage. I hvert fald sendte det samlede antal indvandrere sidste år hele 29,3 milliarder euro (knap 220 milliarder kroner) ud af de lande, de havde slået sig ned i. Og det er ikke småpenge, de enkelte lande henter hjem på den måde.
Portugisere i udlandet sendte hele 4,8 milliarder euro (35 milliarder kroner) hjem, mens polakkerne fulgte efter med 2,8 milliarder euro (20 milliarder kroner). 54 procent af portugiserne sendte pengene fra et EU-land mod hele 88 procent af polakkerne.
Den britiske regering brokker sig over, at udlændinge kommer til landet. Siden 2006 er befolkningen da også øget med knap syv procent, og det mærkes økonomisk. Men indvandrerne i Storbritannien sender langt færre penge ud af landet end dem, der er flyttet til Frankrig, der hidtil har ført en mere imødekommende politik over for indvandrere.
Udlændinge sendte således hele 9,4 milliarder euro (70 milliarder kroner) ud af Frankrig i 2014, mens Storbritannien sagde farvel til 6,8 milliarder euro (50 milliarder kroner).
EU-landes forskellige historie skinner igennem
Frankrig nære forhold til lande i Nordafrika skinner igennem, når man ser på, hvor pengene gik hen. 68 procent røg til lande uden for EU, mens det kun var 9 procent af de penge, udlændinge i for eksempel Luxembourg sendte ud af landet. Storbritannien har ikke sammenlignet udbetalingerne.
De baltiske landes forskellige relationer til andre lande skinner også igennem. Estland, der har tætte relationer til Finland og også Sverige, får også flest penge fra estere i EU-lande – knap 75 procent. Men de slaviske lande Letland og Litauen modtager flere penge fra borgere i ikke-EU-lande end fra dem, der sender penge hjem fra EU-lande – for Letland er det 61 procent, der kommer fra ikke-EU-lande, og 56 procent af de penge, litauere sender hjem.
Tilsvarende skinner Hollands historie også igennem. Af de penge, der gik ud af landet, blev 525 millioner euro sendt til lande i EU, men hele 1,3 milliarder til lande uden for EU.
Udviklingen i indbyggertal og pengeoverførsler fra borgere

Land

Indbyggere 2006

Indbyggere 2014

Modtaget fra udl.

Sendt ud af landet

Frankrig

63,2 mio.

66,4 mio.

473 mio. euro

9,4 mia. euro

Italien

58,1 mio.

60,8 mio.

2,1 mia. euro

6,5 mia. euro

Storbritannien

60,6 mio.

64,8 mio.

2,4 mia. euro

6,8 mia. euro

Tyskland

82,4 mio.

81,2 mio.

20 mio. euro

3,5 mia. euro

Holland

16,3 mio.

16,9 mio.

210 mio. euro

1,9 mia. euro

Portugal

10,5 mio.

10,4 mio.

4,8 mia. euro

1,2 mia. euro

Polen

38,1mio.

38,0 mio.

2,8 mia. euro

167 mio. euro

Rumænien

21,3 mio.

19,9 mio.

2,0 mia. euro

421 mio. euro

Litauen

3,3 mio.

2,9 mio.

1,5 mia. euro

559 mio. euro

Bulgarien

7,6 mio.

7,2 mio.

825 mio. euro

4 mio. euro

Kroatien

4,3 mio.

4,2 mio.

870 mio. euro

191 mio. euro

Ungarn

10,0 mio.

9,8 mio.

532 mio. euro

99 mio. euro

 

Kilde: fagligt.eu