Mens EU-valget er ovre i Danmark, fortsætter diskussionen i Bruxelles om EU-samarbejde om politi, overvågning af borgere og samarbejdet om grænser i EU. Allerede i dag mødes EU-landenes justits- og indenrigsministre, hvor problemer med flygtningestrømme, åbne grænser i EU og manglende kontrol med de ydre grænser kommer op – og justitsminister Søren Pind ventes at orientere de øvrige ministre om den danske afstemning.
Endnu før mødet er i gang, gør bølgerne højt i den europæiske debat om det europæiske samarbejde om flygtninge og ydre og indre grænser. Formanden for Det Europæiske Råd, polakken Donald Tusk, lagde for tidligere på ugen og beklagede, at det var alt for let for migranter at krydse EU-landes ydre grænser. Han sagde til blandt andet det britiske dagblad The Guardian, at det ikke var betryggende for sikkerheden i EU – spørgsmålet om den indre sikkerhed i EU måtte derfor ikke nedtones.
Hvis du ønsker at tjekke migranter og flygtninge, så har du behov for mere end bare et minut til blot at få taget fingeraftryk, sagde Donald Tusk.
Derfor slog han til lyd for, at migranter og flygtninge kunne tilbageholdes i op til 18 måneder, mens deres forhold blev undersøgt. Han mente, at det måtte være muligt at tilbageholde dem, indtil deres forhold var undersøgt til bunds.
Donald Tusk så den manglende kontrol med EU’s ydre grænser som det største problem. Også det afgående EU-formandskab, Luxembourg, mener, at den manglende kontrol giver problemer og at EU-landenes interne åbne grænser dermed bliver et problem.
The Financial Times skriver som optakt til dagens møde mellem EU-landenes justitsministre, at formandskabet lægger op til en diskussion af behovet for at forlænge den mulighed, som landene har for at lukke grænserne i seks måneder.
Et lækket papir fra formandskabet åbner for, at EU-Kommissionen kan give lande ret til at lukke grænser i op til to år. Tyskland, Frankrig, Østrig og Sverige har fået tilladelse til at oprette grænsekontroller, og landene kan med det nuværende pres på grænserne få behov for kontrol i en længere periode.
Afviser et mini-Schengen
Formanden for euro-gruppen, hollænderen Jeroen Dijsselbloem, har talt om, at enkelte EU-lande kunne etablere et mini-Schengen med åbne grænser mellem dem, men lukkede grænser til de øvrige Schengen-lande. Den idé afvises imidlertid af de fire lande, der indgår i Vicegrad-samarbejdet, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Polen. De fire lande udgør en fast gruppe i EU-samarbejdet. De mødes med jævne mellemrum og har et roterende formandskab ligesom EU.
Den nuværende formand, Tjekkiets premierminister Bohuslav Sobotka, udtaler, at gruppen vil forsøge at overtale de øvrige EU-lande til at fastholde det nuværende Schengen og ikke etablere et mini-Schengen. Landenes ledere vil fastholde et pas-frit-EU.
Afviser kvoter
Donald Tusk finder imidlertid, at Schengen kun kan bestå, hvis de ydre grænser kontrolleres bedre. EU-formanden beklager samtidig, at nogle politiske ledere i EU ikke finder, at det er muligt at begrænse migranters flugt ind i EU. Han kalder samtidig den tyske kansler Merkels ”åbne-dørs-politik” for direkte farlig og mener, at hovedparten af migranter ikke er flygtninge, men migranter, der søger en bedre fremtid i EU.
Nogle europæiske ledere siger, at denne bølge af migranter er for stor til, at den kan stoppes. Jeg er helt sikker på, at vi er nødt til at sige, at denne bølge af migranter er for stor til, at det ikke er nødvendigt at stoppe den, sagde Donald Tusk med blandt andet The Guardien.
Han afviste samtidig den ordning med en permanent fordeling af flygtninge via kvoter, som EU-landenes ministre også diskuterer i dag. Han forstod, at en række lande så med skepsis på en sådan ordning og mente ikke, at en sådan burde gennemtrumfes. Man skulle gå en anden vej.
Alle medlemslande vil være parate til at udvise større solidaritet, hvis de føler, at Europa samlet er parat til at beskytte de ydre grænser mere effektivt, sagde Tusk, som så antallet af flygtninge som det største problem i EU i dag.
Ungarn gik i går som det andet land til EU-Domstolen for at få den nuværende fordeling gennem kvoter erklæret lovstridig. Slovakiet har tidligere indsendt en klage. Slovakiets premierminister, Robert Fico, sagde onsdag, at ordningen ikke kun var uden fornuft, men også teknisk umulig at gennemføre.
Ønsker et europæisk CIA
Når Robert Fico mener, at det er teknisk umuligt med en kvoteordning, følger han andre politikere, der peger på, at flygtningene næppe bliver i de lande, de bliver henvist til. Migranter og flygtninge er især strømmet til ganske få lande som Tyskland og Sverige.
Det er imidlertid ikke debatten om migranternes og flygtningenes antal, men om, hvem de er, der optager flere og flere i EU-systemet – og om der mellem dem er terrorister eller vordende terrorister.
Europol, som regeringen efter afstemningen i går nu skal forsøge at forhandle en fortsat dansk tilknytning til, spiller her en afgørende rolle. Det anslås, at over 4000 borgere i EU-landene er taget til Syrien og Irak og har meldt sig som fremmede krigere.
Europol lancerede sidste år et projekt, der skulle samle oplysninger om personer, der var under mistanke om at krydse grænser og være mulige terrorister – og herunder islamiske fremmede krigere.
Medlemmerne af Europol skal indsamle oplysninger, foretage analyser og dele informationer. Problemet er blot, at det er få lande, der bidrager. Europol har kun modtaget 2.000 informationer. Kun halvdelen af EU’s 28 medlemslande har sendt oplysninger om fremmede krigere til Europols informationssystem ifølge en rapport, som Politico har set. Halvdelen af oplysningerne kommer fra bare seks lande.
Der er et sort hul i informationerne, siger Europols direktør, Rob Wainwright.
Mens den danske regering nu forsøger at få en særaftale om fortsat dansk medlemskab af Europol efter EU-afstemningen i går, og dermed blive et af de 14 lande, Europol har operationelle aftaler med som både Norge, Island og Monaco, tager diskussionen om politiarbejdet en ny drejning.
EU-kommissær Dimitris Avramopoulos, der deltager i justitsministrenes møde i dag, sagde allerede på ministrenes møde den 20. november, at det var på tide at tænke i nye baner. Belgiens premierminister, Carlos Michel, talte om behovet for et ”Europæisk CIA”, efter Belgien blev bebrejdet, at det ikke havde styr egne terrorister, da islamister fra Bruxelles den 13. november udførte den værste terroraktion i Paris, der var set i årevis.
I Europa-Parlamentet udtalte en tidligere premierminister i Belgien Guy Verhofstadt, at terrorisme er grænseløs; efterretningstjenester burde være det samme. De seneste begivenheder i Paris og senere i Bruxelles havde ifølge lederen af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet vist, at der var behov for et europæisk efterretningsvæsen. De nuværende systemer med samarbejde mellem de nationale sikkerhedssystemer havde fejlet, mente Verhofstadt.
Idéen er dog allerede afvist af Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière, der efter et møde i Bruxelles sagde, at han ikke kunne forestille sig, at man ville opgive den nationale suverænitet på det område.
Kilde: fagligt.eu