Det økonomiske opsving går trægt fremad i EU, og i stedet for at nærme sig hinanden økonomisk og socialt, udvikler landene sig mere forskelligt. Den udvikling er stik imod hensigten med det europæiske samarbejde og den økonomiske og monetære union, konstaterer EU-Kommissionen i sin årlige vækstundersøgelse, som den offentliggjorde i dag. I hele 18 EU-lande og heriblandt 12 eurolande er udviklingen så bekymrende, at de er på den liste af lande, som EU-Kommissionen vil holde særligt opsyn med.
Alle de største lande i EU og dermed også Tyskland og Frankrig er på listen – men ikke Danmark. EU-kommissær Pierre Moscovici sagde på et pressemøde i Bruxelles, at det er nødvendigt med særlige opfølgning i de fleste af landene, fordi de også tidligere havde problemer. Det var derfor nødvendigt at se, om ubalancerne var blevet større eller mindre.
Vi vil holde nøje øje med den politik, som myndighederne fører i de lande i forhold til de identificerede ubalancer, sagde Pierre Moscovici.
Den årlige vækstanalyse indleder det såkaldte økonomiske semester, der er den afgørende del af den ny økonomiske styring i EU. Semesteret fastsætter EU’s overordnede økonomiske og sociale prioriteringer med retningslinjer for den politik, som EU-landene skal føre. Det gælder både den overordnede politik med fælles retningslinjer for de politiske satsninger og henstillinger til den politik, som hvert land bør føre i forhold til landenes forskellige problemer.
De overordnede temaer bygger på tre søjler, der skal fremme investeringer, ansvarlige offentlige finanser og endelig sikre strukturreformer på især andet arbejdsmarkederne. Næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis sagde på pressemødet, at den fælles indsats skal sætte skub i en udvikling, så landene kommer til at ligne hinanden mere.
Vi er fast besluttet på at mindske de økonomiske og sociale forskelle i Europa og sikre et niveau, der ligger tæt på niveauet i de lande, der har de bedste resultater, sagde kommissæren.
EU-Kommissionen lagde allerede ved sin tiltræden vægt på, at EU øgede investeringerne for at få gang i væksten og få skabt flere job. Den såkaldte Juncker-plan ville samle 315 milliarder euro over tre år og gennem dem støtte investeringer i projekter, der skabte bæredygtig vækst og nye job af kvalitet. Kommissionen håber, at bankunionen samtidig bliver klar og bidrager til at normalisere den finansielle sektor, så det igen bliver muligt for ikke mindst flere små og mellemstore virksomheder at låne til nye investeringer.
Større fleksibilitet på arbejdsmarkederne
Kommissionen holder fast i kravet om ansvarlige offentlige finanser med budgetdisciplin og glæder sig over, at færre lande er på listen over dem, der har uforholdsmæssigt store underskud.  Både den offentlige og den private gæld er imidlertid betydelig – med store forskelle på udviklingen i de enkelte lande.
Det tredje, overordnede tema, strukturreformer, har fokus på arbejdsmarkedet. Kommissionen finder, at arbejdsmarkederne skal være fleksible og samtidig give de ansatte en vis sikkerhed i ansættelsen.
Vækstanalysen bygger blandt andet på en oversigt over landenes udviklinger på en række områder som betalingsbalance, investeringer, lønomkostninger for arbejdsgiverne, offentlig og privat gæld og arbejdsløshed. I år har Kommissionen medtaget udviklingen i beskæftigelsen gennem de seneste tre år, udviklingen i langtidsarbejdsløsheden og udviklingen i de unges arbejdsløshed.
EU-kommissær Marianne Thyssen med ansvaret for arbejdsmarkedet og det sociale område sagde på pressemødet, at Kommissionen vægter arbejdsmarkedet og socialpolitikken højere, og at de tre indikatorer understreger det.
Den pakke, der præsenteres i dag, giver social retfærdighed en central placering i vores økonomiske genopretning, sagde Marianne Thyssen.
Også hun talte om behovet for større fleksibilitet på arbejdsmarkederne og beklagede, at der var over to millioner ubesatte job i EU-landene samtidig med, at der var høj arbejdsløshed.
Medlemslandene skal løse problemerne med flaskehalse inden for jobskabelse, forbedre den måde, hvorpå arbejdsmarkederne fungerer, og sikre, at alle i Europa har et anstændigt niveau for social beskyttelse, hvis vi ønsker at opnå større konvergens, sagde Marianne Thyssen.
Ingen garanti for politisk succes
I den kommende tid vil Europa-Parlamentet, en række forskellige Råd for de forskellige ministre i medlemslandene og også stats- og regeringslederne i Det Europæiske Råd diskutere vækstundersøgelsen. Det Europæiske Råd vil senere vedtage politiske retningslinjer for de enkelte lande, og de bliver en del af nationale reformprogrammer for den økonomiske og sociale politik i landene, som EU-Kommissionen udarbejder til foråret, efter landene har indsendt deres programmer for reformer.
Det økonomiske semester slutter først i juni, hvor Det Europæiske Råd vedtager henstillingerne til landene, som efter planen derefter skal med i landenes politiske planer og indarbejdes i budgetterne.
Pierre Moscovici påpegede på pressemødet, at EU-landene står over for nye udfordringer, der rækker langt videre end de nationale grænser.
Det er årsagen til, at EU-Kommissionen vejleder medlemsstaterne om deres nationale politikker. En tættere økonomisk koordinering kan være gunstig for både euroområdet og EU som helhed, sagde Pierre Moscovici.
Et problem for det europæiske semester har hidtil været, at EU-landene ikke retter sig efter henstillingerne og ikke indarbejder de politiske anbefalinger i deres politik. Valdis Dombrovskis erkendte problemet på pressemødet, idet han sagde, at en analyse ikke foregreb, hvad der endeligt kom ud af den.
Kilde: fagligt.eu