38,4 procent af de danskere, der var arbejdsløse i første kvartal, havde fundet et job i andet kvartal. Det er dermed klart flere danskere end arbejdsløse i andre lande i EU, der hurtigt finder et job. I Sverige kom 29,6 procent ud af arbejdsløsheden i andet kvartal, mens det kun var 8,6 procent i Grækenland.
Eurostat offentliggør for første gang en opgørelse over, hvordan det går med at finde job i EU. Den månedlige opgørelse over arbejdsløsheden viser kun, hvor mange registrerede arbejdsløse der er i EU-landene. Den ny statistik viser, hvilket flow der er blandt de arbejdsløse – om de får job, fortsat er arbejdsløse eller ryger over i gruppen af inaktive.
Af dem, der var arbejdsløse i EU i første kvartal, havde 18,2 procent således fundet et job i andet kvartal, 64,6 procent var fortsat arbejdsløse, mens 16,8 procent var røget ud af arbejdsmarkedet og var nu inaktive.
Der er dermed en betydeligt strøm ind og ud af arbejdsmarkedet, men det er vidt forskelligt i de 28 lande og også flere lande uden for EU. Mens flest danske arbejdsløse fandt et job, var det blot 44,3 procent, der fortsatte med at være registreret som arbejdsløshed i andet kvartal. Hele 17,3 procent af de arbejdsløse danskere røg helt ud af arbejdsmarkedssystemet og blev inaktive.
I Slovakiet havde kun 13,4 procent fundet et job i andet kvartal, mens 84,0 procent fortsat var registreret som arbejdsløs. I Grækenland var kun 8,6 procent af ledige så heldige, at de fandt et arbejde, men arbejdsmarkedssystemet holdt fast i de ledige. Hele 90,8 procent var fortsat registreret som arbejdsløs, mens blot 0,6 procent var røget ud af arbejdsmarkedet og ind i gruppen af inaktive.
Inaktivitet betyder dog ikke, at man er tabt af arbejdsmarkedet. Der var også et flow af aktive i første kvartal, der fandt et job i andet kvartal eller var kommet over i gruppen af registrerede arbejdsløse. Men hovedparten – 93,3 procent – af dem i EU, der var inaktive i første kvartal, var det stadig i andet kvartal, tre procent havde fundet et arbejde, mens 3,7 procent var kommet over i gruppen af registrerede arbejdsløse.
Bevægelser i beskæftigelsen fra 1. kvartal 2015 til 2. kvartal – pct.

Land

Kommet i arbejde

ud i arbejdsløshed

blevet inaktivitet

Danmark

38,4

44,3

17,3

Sverige

29,6

57,0

13,4

Estland

29,2

59,2

11,6

Østrig

26,3

54,4

19,3

Finland

25,6

53,3

21,0

Grækenland

8,6

90,8

0,6

Bulgarien

10,7

82,3

7,1

Slovakiet

13,4

84,0

2,5

Polen

15,8

65,0

19,2

Italien

16,1

48,3

35,7

Island

49,0

36,0

15,0

Norge

26,6

40,8

32,6

Makedonien

15,6

81,2

3,2

Tyrkiet

40,0

36,7

23,2

Kilde: fagligt.eu