Fattigdommen blandt de unge i verden er så omfattende, at 169 millioner unge lever for under to dollar om dagen. Ikke færre end 286 millioner unge må klare sig for under fire dollar (26,50 kroner). FN’s arbejdsorganisation ILO fastslår i en ny rapport, at næsten 43 procent af verdens unge enten er arbejdsløse eller lever i fattigdom, selv om de har et arbejde.
De unge i hele verden er dermed de store ofre for den økonomiske krise, som ikke kun har ramt den vestlige verden, men nu også fører til lavere vækst i andre dele af verden. FN’s arbejdsorganisation ILO venter, at arbejdsløsheden blandt de unge i hele verden stiger i år til 13,1 procent. Dermed stopper den forbedring, der er set i de senere år, hvor flere unge er kommet i arbejde.
Før krisen var 11,7 procent af de unge uden job, men arbejdsløsheden steg drastisk i 2008 og nåede sit toppunkt i 2009, hvor 76,6 millioner unge var uden arbejde. Siden er arbejdsløsheden faldet i store dele af verden. Sidste år var 73,3 millioner unge uden et arbejde.
Landene med udviklede økonomier og ikke mindst EU har haft størst held med at få arbejdsløsheden blandt de unge brag ned. Her er den faldet med 1,4 procentpoint siden 2012. I lande uden for EU i Central- og Sydøsteuropa er den gået ned med 0,5 procentpoint ligesom i Latinamerika, Caribien og landene syd for Sahara. I resten af verden og herunder Nordamerika er der ikke sket nogen forandring, eller arbejdsløsheden er steget som i Sydasien.
Det er stadig ikke let at være ung og begynde på dagens arbejdsmarked, siger Sara Elder, der er rapportens redaktør.
Opdelt verden
De unge deltager i mindre omfang end tidligere i arbejdslivet. Det skyldes ikke kun, at de ikke kan finde et job, men også, at de er under uddannelse. Igen er der imidlertid forskel på situationen i de forskellige dele af verden. I lande med udviklede økonomier tager de unge en uddannelse. I lande med svage økonomier er det langt færre, der får den mulighed.
Det er således kun to procent af de unge i lande med udviklede økonomier, der ikke har nogen som helst uddannelse. I mellemgruppen af lande med mindre udviklede økonomier er det seks procent af de unge, der ikke får en uddannelse, mens det i landene med svage økonomier er hele 31 procent af de unge, der er uden nogen som helst kvalifikationer.
Det giver de unge i landene med udviklede økonomier en langt støre chance for at få et job. Men rapporten konkluderer også, at alt for mange af de unge er arbejdsløse eller har job, der ikke svarer til de kvalifikationer, de har. Og 33 procent af de unge i EU har søgt efter et arbejde i over et år.
Mens piger i den vestlige verden er godt med på uddannelsesfronten, og de unge kvinder gennemgående snupper flere pladser på de højere læreanstalter end de unge mænd, kniber det i andre dele af verden. Rapporten konkluderer da også, at færre unge kvinder gennemgående kommer ud på arbejdsmarkedet og har en højere arbejdsløshedsprocent.
Behov for investeringer i de unge
ILO påpeger, at det ikke bliver lettere for de unge at få job i fremtiden og især ikke for dem, der ikke har nogen uddannelse. Teknologier ændrer sig hurtigere og hurtigere, og der er hele tiden behov for forandringer på arbejdsmarkederne. Vejen frem er dermed flere investeringer i de unges uddannelse og overgange til arbejdsmarkedet.
Direktør i ILO’s beskæftigelsesdepartement, Azita Berar Award, finder, at den økonomiske afmatning i verden gør det endnu mere nødvendigt at investere i de unges beskæftigelse.
Det er på tide at forøge støtten til de unges beskæftigelse, siger Azita Berer Award, der mener, at der skal målrettede aktiviteter til, hvis færre unge skal blive ramt af arbejdsløshed i fremtiden. 
Kilde: fagligt.eu