Selvom arbejdsløsheden i EU daler, er de europæiske arbejdsmarkedsstatistikker fortsat nedslående læsning.
Bedringen er tilmed ikke sikret fremover, for i kulissen truer store problemer med langtidsledighed. Værst er det i Grækenland, hvor 75 procent af de arbejdsløse har været uden arbejde i over et år. Udover Grækenland, er problemerne også massive i en række andre sydeuropæiske lande samt i Irland.
Langtidsledighed er en ond spiral, der skaber både sociale og økonomiske problemer. For den enkelte bliver det sværere at komme i arbejde, desto længere tid man står uden for arbejdsmarkedet. Økonomisk er langtidsledige en byrde for offentlige finanser, hvilket gør det svært for EU-landene at skabe sunde budgetter med stigende udgifter og manglende indkomster fra skatteindtægter.
Derfor er Kommissionens forslag, som beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen lancerede i går, et tiltrængt initiativ på EU-plan.
Thyssens forslag
Forslaget består overordnet set af tre punkter, hvoraf to ligger tæt op ad tiltag vi kender fra den danske beskæftigelsesreform fra 2014.
For det første opfordres medlemslandene til at forbedre deres registreringer af langtidsledige hos arbejdsformidlinger. Det er en selvfølgelighed i lande som Danmark, Tyskland og Finland hvor lediges jobsituation registreres af forskellige myndigheder, men det er langt fra udbredt praksis i alle EU-lande. F.eks. er blot 30 procent af de langtidsledige registreret i Storbritannien.
Kommissionen foreslår desuden, at langtidslediges behov og potentialer vurderes individuelt senest efter halvandet års ledighed. Endelig skal langtidsledige, som ikke er omfattet af Ungdomsgarantien, tilbydes en såkaldt jobintegrationsaftale, der består af en skræddersyet løsning til den ledige indeholdende bl.a. uddannelse og hjælp til jobsøgning.
Tiltrængt EU-initiativ
FTF vurderer, at Kommissionens forslag kan have en gavnlig effekt i kampen mod langtidsledighed i de EU-lande, som er hårdest ramt.
Langtidsledighed hæmmer vækst i de EU-landes økonomier, som vi i Danmark er tættest forbundne med gennem det indre marked. Derfor er det i høj grad også i Danmarks interesse at komme de massive problemer med langtidsledighed i EU til livs.
Forslagets indvirkning på det danske arbejdsmarked er imidlertid begrænset, i og med at vi i vid udstrækning allerede registrerer langtidsledige og med Beskæftigelsesreformen i 2014 har styrket indsatsen over for ledige, som er på vej ud af dagpengesystemet.
Kommissionens forslag er nu videresendt til Rådet og Europaparlamentet, og Thyssen håber at forslaget kan blive vedtaget inden årets udgang.