EU får 1,06 procent flere penge i det forslag til budget for 2016, som EU-Kommissionen lagde frem i går. I forslaget, som Kommissionen kalder et lille budget med stor slagkraft, når de samlede betalinger op på 143,5 milliarder euro, mens de såkaldte forpligtelser runder 153,5 milliarder euro – et fald på 5,2 procent i forhold til i år.
Kommissionen lægger op til at skære betalingerne til smart og inkluderende vækst med 0,4 procent, men det er pengene til de fattigere landes økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, at pengene bliver taget fra. Beløbet bliver skåret med 4,0 procent, men når stadig op på 49,1 milliarder euro af det samlede beløb til vækst og beskæftigelse på 66,6 milliarder euro.
Beløbet til bæredygtig vækst og herunder landbrugspolitikken får skåret forpligtelserne med 0,2 procent, men er oppe på samlet 55,9 milliarder euro. Derimod bliver der flere penge til sikkerhed og herunder asylpolitikken, der får øget budgettet med 17,1 procent.
Også punktet ”globalt Europa”, der blandt andet dækker den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, naboskabspolitikken og den humanitære hjælp, får mere at rutte med. Budgettet stiger med hele 28,5 procent til 9,5 milliarder euro.
Penge til lande, der modtager asylansøgere
EU-Kommissionen holder sit budgetforslag på omkring en procent af det samlede EU’s nationalprodukt og følger dermed den linje, som EU-landene holdt fast i, da de forhandlede om budgetrammen for 2014-20. EU-kommissær for budgettet, næstformand Kristalina Georgieva, sagde da også på et pressemøde i Bruxelles, at Kommissionen forsøgte at satse på de områder, hvor der var mest presserende behov og de bedste muligheder for gode resultater.

På asylområdet lægger Kommissionen blandt andet op til, at hvert EU-land kan modtage 6.000 euro i støtte for hver asylansøger, landet modtager. Der bliver også afsat flere penge til patruljeringen i Middelhavet.
Omkring 94 procent af EU’s budget går til de forskellige projekter i EU-landene inden for de forskellige områder. 80 procent af budgettet bliver administreret i medlemslandene, der står for projekterne.
Uddannelsesprogrammet Erasmus plus, der har manglet penge til at støtte unges uddannelser i andre lande og skabe en såkaldt ”europæisk identitet” blandt de unge, får et kraftigt løft på 30 procent.
Det er meget forskelligt, hvor meget de 28 EU-lande får direkte ud af bidragene til EU i forhold til støtten fra EU.  
Kraftig støtte til fattigere dele af EU
Danmark modtog i 2013 i alt 10,4 milliarder kroner i støtte fra EU og havde dermed et såkaldt driftsunderskud (forskellen mellem det, som et land indbetaler til og modtager fra EU i forhold til landets nationalprodukt) på 0,5 procent. Hovedparten af pengene fra EU – 73 procent – går til landbruget og støtte til udvikling af landbrugsdistrikter, mens 18 procent går til projekter inden for vækst og beskæftigelse og 5 procent til regionalpolitik.
Tyskland er den store betaler til EU og har også et driftsunderskud på 0,5 procent. Tyskland modtog i 2013 knap 100 milliarder kroner i støtte. Landbruget og udviklingen af landdistrikter tegner sig for 51 procent af pengene, mens regionalpolitikken og her især udviklingen af delstaterne i det tidligere Østtyskland får 35 procent og vækst- og jobpolitikken 12 procent.
Det største ”driftsoverskud” på EU-medlemskabet har Ungarn. Det er på hele 5,3 procent af landets BNP. Ungarnt modtager dermed langt mere fra EU, end landet betaler ind til fællesskabet. Beløbet er på 44,2 milliarder kroner, hvoraf 66 procent går til regionalpolitikken 30 procent til landbrugspolitikken og udviklingen af landdistrikter og kun 3 procent til vækst og job.
EU’s fattigste land, Bulgarien, har et driftsoverskud over for EU på 3,9 procent i forhold til det bulgarske nationalprodukt. Landet modtog i 2013 i alt 12,8 milliarder kroner i støtte fra EU, hvoraf 47 procent gik til landbruget, 45 procent til regionalpolitikken og 5 procent til vækst og beskæftigelse.
De mere velstående EU-lande bruger dermed støtten fra EU til projekter inden for vækst og beskæftigelse i langt højere grad end de fattigere lande i EU, der er i gang med strukturpolitik inden for regionerne.
Kilde: fagligt.eu