EU-Kommissionen slår de optimistiske toner an i sin forårsprognose, der venter øget vækst, øget beskæftigelse og faldende arbejdsløshed i EU både i år og til næste år. Også landenes underskud på budgetterne bliver mindre år for år, og det samme gør landenes samlede gæld.
EU-kommissær Pierre Moscovici mente da også, at Europa oplevede det økonomisk set lyseste forår i mange år, og at både ændringer i andre dele af verden og egne politiske tiltag begyndte at bære frugt. Men kommissæren med ansvar for den økonomiske politik havde dog også advarsler med, da han præsenterede forårsprognosen i Bruxelles.

Vi skal gøre mere for at sikre, at opsvinget ikke blot bliver et sæsonpræget fænomen, sagde Moscovici.
Næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis delte optimismen, men advarede også imod at slække på politikken. Der var fortsat brug for strukturreformer, investeringer og finanspolitik ansvarlighed. Han understregede også, at problemerne ikke var de samme i alle landene. Netop det forhold fremgår af prognosen. Den viser, at udviklingen ikke går i samme retning og i samme tempo overalt i EU. Især de gældsplagede lande har svært ved at få nedbragt beløbene, som de skylder, og hænger også fast i andre problemer.
Flere af de mest gældsplagede lande ventes således at øge gælden i år. Den græske gæld ventes at gå fra 177,1 procent af landets GDP i år til hele 180,2 procent til næste år og først falde herefter. Også Italien øger gælden i år til 133,1 procent af sit nationalprodukt, mens det spanske går op fra 97,7 procent til 100,4 procent. Belgien hænger fast i en gæld på106,5 procent, mens Frankrig ventes at øge sin til 96,4 procent.
Til gengæld ventes flere lande som Portugal, Irland og Cypern at få nedbragt deres betydelige gæld.
Kroatien fortsat i problemer
Væksten udvikler sig også forskelligt i landene. Irland og Malta ventes at fastholde den højeste vækst i EU, der i år ventes at blive på 3,6 procent og 3,5 procent til næste år, mens den kun er på 0,6 procent i Italien i år, og Cypern stadig vil kæmpe med minusvækst, og Kroatiens kun komme op på 0,3 procent.
Hele væksten i EU ventes i år at blive på 1,8 procent, mens den i eurozonen vil være på 1,5 procent.
Beskæftigelsen ventes at stige med 2,7 procent i Spanien i år og 2,5 procent til næste år, men kun med 0,6 procent i Italien i år og 0,8 procent til næste år. På Cypern ventes den at falde med 0,4 procent i år.
Arbejdsløsheden ventes at blive på 11,0 procent i eurozonen i år og 9,6 procent i hele EU.
En oversigt over den forventede udvikling i udvalgte lande på forskellige områder kan ses her:

EU-Kommissionens forårsprognose

Land

Vækst 2015

Vækst 2016

Arbejdsløshed i procent 2015

Arbejdsløshed i procent 2016

Beskæftigelse 2015 ændr  %

Gæld i % 2015

Budgetba-lance 2015

Tyskland

1,9

2,0

4,6

4,4

0,7

71,5

0,6

Frankrig

1,1

1,7

10,3

10,0

0,5

96,4

-3,8

Spanien

2,8

2,6

22,4

20,5

2,7

100,4

-4,5

Italien

0,6

1,4

12,4

12,4

0,6

133,1

-2,6

Holland

1,6

1,7

7,1

6,9

0,9

69,9

-1,7

Sverige

2,5

2,8

7,7

7,6

1,2

44,2

-1,5

Danmark

1,8

2,1

6,2

5,9

0,8

39,5

-1,5

Belgien

1,1

1,5

8,4

8,1

0,4

106,5

-2,6

Polen

3,3

3,4

8,4

7,9

0,7

50,9

-2,8

Ungarn

2,8

2,2

6,8

6,0

1,9

75,0

-2,5

Rumænien

2,8

3,3

6,6

6,4

1,2

40,1

-1,6

Kroatien

0,3

1,2

17,0

16,6

0,0

90,5

-5,6

Bulgarien

1,0

1,3

10,4

9,8

0,2

29,8

-2,9

EU

1,8

2,1

9,6

9,2

0,9

68,0

-2,0

Eurozonen

1,5

1,9

11,0

10,5

0,9

94,0

-1,7

Kilde: fagligt.eu