Arbejdsløsheden i EU falder måned for måned. Fra marts 2014 til marts i år kom over 1,5 millioner ledige i de 28 lande ud af rækken af arbejdsløse. Også blandt de unge var der i marts færre, der ikke kunne finde et arbejde. Stadig var der over 4,8 millioner arbejdsløse unge, men det var 11.000 færre end i februar og 520.000 færre end året før.
Faldet i arbejdsløsheden er imidlertid vidt forskellig i EU-landene, hvor arbejdsløsheden i marts var på 11,3 procent i eurozonen og 9,8 procent i hele EU. Den spændte fra 4,7 procent i Tyskland og 5,6 procent i Østrig til 23,0 procent i Spanien, mens de seneste tal i Eurostats opgørelse for Grækenland var fra januar, hvor arbejdsløsheden var på hele 25,7 procent.
Mens arbejdsløsheden faldt betydeligt i flere lande fra marts 2014 til i år som i Irland, hvor den faldt fra 12,0 procent til 9,8 procent, og også lande som Bulgarien og endog Grækenland, steg den i flere lande som Italien, Frankrig og også det seneste nye EU-land, Kroatien, hvor den kom op på hele 18,2 procent mod 17,3 procent et å tidligere.
I Frankrig var arbejdsløsheden oppe på 10,6 procent i marts mod 10,1 procent året før, og i Italien steg den fra 12,4 procent til 13,0 procent. Flere end 3,1 millioner franskmænd var uden arbejde i marts og over 3,3 millioner italienere. Spanien topper med over 5,2 millioner ledige, men det var over en halv million færre end året før.
Arbejdsløsheden er stadig større i eurolandene end i EU-landene uden for møntunionen, men klart lavest i de tilsluttede EØS-lande i EU’s indre marked som Norge, Island og Schweiz. I Norge er de seneste tal fra januar, hvor arbejdsløsheden var på 3,9 procent. På Island var den på 4,2 procent i marts – et fald på 1 procentpoint fra året før.
Arbejdsløsheden blandt de unge er stadig over dobbelt så høj som blandt befolkningen som helhed. Igen er der dog betydelige forskelle i landene. I Tyskland, hvor den generelle arbejdsløshed i marts var på 4,7 procent, var de unges på 7,2 procent. I Østrig var de unges arbejdsløshed på 10,5 procent og dermed heller ikke dobbelt så høj som befolkningens generelt. Men i Spanien var de unges arbejdsløshed i marts på hele 50,1 procent mod en generel arbejdsløshed på 23,0 procent og dermed klart over det dobbelte.
Og i Italien, hvor den generelle arbejdsløshed var på 13,0 procent, var de unges helt oppe på 43,1 procent.
En oversigt over arbejdsløsheden i procent i de forskellige grupper i udvalgte lande kan ses her:
Land |
Unge marts 2014 |
Unge marts 2015 |
Generel marts 2014 |
Generel marts 2015 |
Tyskland |
7,9 |
7,2 |
5,0 |
4,7 |
Luxembourg |
18,7 |
20,9 |
6,0 |
5,7 |
Østrig |
10,5 |
10,5 |
5,6 |
5,6 |
Danmark |
6,5 |
6,4 |
12,9 |
10,8 |
Polen |
9,8 |
7,7 |
25,1 |
20,5 |
Storbritannien |
6,9 |
5,5 (januar 2015) |
18,3 |
15,6 Jan.2015) |
Grækenland |
27,2 |
25,7 (jan.2015) |
56,4 |
50,1 (jan. 2015) |
Spanien |
25,1 |
23,0 |
53,7 |
50,1 |
Kroatien |
17,3 |
18,2 |
44,7 |
45,5 |
Cypern |
16,2 |
16,0 |
37,6 |
33,2 |
Portugal |
14,7 |
13,5 |
36,0 |
33,8 |
Italien |
12,4 |
13,0 |
43,5 |
43,1 |
Slovakiet |
13,6 |
12,2 |
31,6 |
24,8 |
Kilde: fagligt.eu