De tidligere statsøkonomier i Østeuropa har efter murens fald i den grad afskaffet den offentlige sektor, så den i fem af landene tegner sig for under 40 procent af landenes BNP og i to andre er tæt på 40 procent, mens indtægterne er under.
Østlandene adskiller sig dermed afgørende for lande i Vesteuropa, hvor udgifterne i otte EU-lande er på over 50 procent, og i Finland sidste år var oppe på 58,7 procent af landets BNP, mens udgifterne tegnede sig for 57,2 procent i Frankrig og Danmark.

Den offentlige sektor har været under angreb i en årrække. EU presser liberaliseringer igennem på en række områder, så opgaver, der tidligere var offentlige, ryger over i privat konkurrence. Østlandene er dem, der er gået længst med privatiseringer. De indledte allerede liberaliseringerne, da muren faldt, så der blev åbnet for fri konkurrence. Den offentlige sektor er siden sat på skrump i landene.
I Litauen var de offentlige udgifter sidste år på blot 34,9 procent af landets BNP, i Letland på 36,9 procent, mens de i Estland, der har et tæt forhold til Finland, var kommet op på 39,4 procent. I Bulgarien var de nede på 36,4 procent og i Rumænien på 34,9, men indtægterne på blot 33,4 procent af det rumænske BNP.
De vesteuropæiske velfærdsøkonomier har imidlertid opretholdt en betydelig offentlig sektor. Kun Irlands offentlige sektor tegner sig for en lige så lille del af økonomien som de østeuropæiske landes. Indtægterne svarede sidste år til 34,9 procent af landets BNP, mens udgifterne var oppe på 39,0 procent. Af de øvrige vesteuropæiske lande er det kun Storbritannien og Spanien, der nærmer sig de østeuropæiske forhold. I begge lande var de offentlige indtægter på lige under 40 procent af landenes BNP, mens udgifterne var over.
Storbritannien har betydeligt underskud
Den britiske konservative finansminister, George Osborne, der ellers hører til en økonomisk strammer, har år efter år styret den britiske økonomi med et betydeligt underskud, så indtægterne sidste år var på blot 38,7 procent af landets BNP, mens udgifterne var på 44,4 procent. I Spanien var indtægterne på 37,8 procent, mens udgifterne var på 43,6 procent. Anderledes i Danmark, hvor der var overskuddet på budgettet, så indtægterne var på 58,5 procent af det danske BNP, men udgifterne på 57,2 procent.
Forskellen på økonomierne i Øst- og Vesteuropa ses den måde, de forholder sig til det at stifte gæld. Af de østeuropæiske lande er det kun det seneste medlemsland, Kroatien, Ungarn og også Slovenien, der ikke opfylder ikke eurozonens krav om, at gælden ikke må være på mere end 60 procent af landets BNP. Kroatiens var oppe på 85,0 procent i 4. kvartal 2014, mens den slovenske gæld var på 80,9 procent og Ungarns på 76,9.
Tyskland overholder ikke kriteriet for euro-medlemskab
Estland har til gengæld en gæld, der kun er på 10,6 procent af landets samlede produktion, mens Letlands er på 40,0 procent og Litauens på 40,9 procent. EU’s fattigste land, Bulgarien, har en gæld, der blot er på 27,6 procent af nationalproduktet.
I Vesteuropa har otte lande en gæld, der er på over 90 procent af landenes samlede produktioner. I top er Grækenland, der skylder 177,1 procent mere, end landet producerer, mens den italienske gæld er oppe på 132,1 procent, Portugals på 130,2 procent, Irlands på 109,7 procent og den belgiske på 106,5 procent.
Tyskland har den største gæld i EU. Den er på hele 16.275 milliarder kroner eller næsten ni gange hele den danske produktion. Gælden svarer til 74,7 procent af det tyske BNP. Tyskland er dermed langt fra at overholde kriteriet for at være medlem af eurozonen i modsætning til Danmark, hvis gæld er på 45,2 procent af de danske BNP.
Kilde: fagligt.eu