DA mener, at Danmark er en tabernation, hvor økonomien er ved at blive ødelagt fuldstændig. Arbejdsgivernes hovedorganisation har derfor fremlagt en række reformforslag, der ikke mindst betyder store sænkelser af førtidspension og kontanthjælp. Jeg kan slet ikke genkende billedet. Danmark er lige blevet kåret som landet med verdens bedste erhvervsklima, vi er verdens lykkeligste folk, og vi får igen og igen ros for vores fleksible arbejdsmarked.
Det var ikke de små ord, der skulle med på vejen, da DA’s nye forslag skulle lanceres. Man må forstå, at forslagene er nødvendige, hvis vi som nation overhovedet skal hænge sammen frem over. Når man kigger på Danmark, kan jeg slet ikke forstå, hvorfor det er nødvendigt at frembringe så voldsomme billeder. Jo krisen har været hård, og vi har en række ting, der kan gøres bedre, men på bundlinjen står stadig en nation med en række forcer, som er i absolut verdensklasse. Ud over at være lykkelige, så er vi også enormt tillidsfulde, vi har lav ulighed, vi har stort set ingen korruption, og vi har en fantastisk tilpasningsevne, der gør, at vi laver reformer langt hurtigere end i andre lande. Jeg kunne blive ved. På stort set alle væsentlige parametre er vi en vindernation. Når jeg hører dommedagsretorikken fra arbejdsgiverne, kommer jeg unægtelig til at tænke ordsproget om de tomme tønder. 
Følger vi DA’s logik og sænker ydelserne til kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, gør vi op med mange af de ting, der gør Danmark til en vindernation. Det er nemlig ikke alene dem uden for arbejdsmarkedet, der kommer til at mærke de lavere ydelser. Kontanthjælp og mindsteløn er tæt forbundne. Når DA siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, glemmer de at fortælle, at lavere kontanthjælp på sigt også betyder lavere mindsteløn. Det er ikke kun dem, der er uden for arbejdsmarkedet, der skal føle sig truet. Det er i høj grad også helt almindelige danskere i lavtlønsjob. Det her er ikke et skæmmebillede, som det DA fremmaner. Vi kan bare se på Tyskland, hvor begrebet working poor er blevet en integreret del af samfundet. Man kan i vores naboland langt fra være sikker på at kunne forsørge sig selv og sin familie, bare fordi man har et arbejde. De lave tyske lønninger skal i høj grad ses i sammenhæng med, at de op gennem 0’erne sænkede deres kontanthjælp.
Det er helt forståeligt, at en arbejdsgiverorganisation ønsker at sænke lønningerne, men jeg mener, at DA med deres forslag helt overser de kvaliteter, der sammen med lønningerne vil synke ned i dyndet. Vores fleksible arbejdsmarked, lave magthierarki, høje tillid og lave korruption kommer jo netop af vores høje lighed og sociale sikkerhedsnet. Man kan ikke have flexicurity uden security. DA’s forslag vil øge uligheden markant. Ud over fattige arbejdere, vil vi også få en forarmet underklasse af arbejdsløse, der kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Det vil sænke tilliden og øge incitamentet til korruption – begge ting vil gå hårdt ud over virksomhederne i Danmark.

Kort sagt gør vores velfærdssamfund os ikke til en tabernation. Velfærdssamfundet og den lighed, den har sikret, gør os til en lykkelig vindernation. Vi har klare udfordringer, men vi vinder ikke ved at gøre Danmark til et mini-USA. Vi vinder ved at fokusere på vores styrker, og lave reformer der bygger ovenpå de ting, vi igen og igen har vist virker.