Frankrig kan se frem til et politisk varmt forår, hvor regeringer ventes at komme med nye forslag til dereguleringer på arbejdsmarkedet og ny debat om minimumslønnen. Lederen af den franske centralbank, Christian Noyer, kritiserer regeringen for ikke at være gået langt nok med de reformer, den kun fik igennem parlamentet gennem en særlig procedure, og vil have ændringer i reglerne for minimumslønnen.
Den fælles mindste betaling er for høj for grupper, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, mener Christian Noyer. Han lægger også op til en diskussion af, hvorvidt minimumslønnen skal være den samme i alle dele af Frankrig. Der er betydelig forskel på den økonomiske udvikling og arbejdsløsheden i de forskellige departementer i landet.

–     Vi må finde måder at få mere fleksibilitet i minimumslønnen. Den kunne fastsættes på regionalt niveau, siger Christian Noyer til Financial Times.

Han finder, at minimumslønnen også kunne sættes ned midlertidig for at gøre det lettere for visse grupper som unge og ufaglærte at få job. Den socialistisk-dominerede regering har efter centralbankens leders opfattelse været meget forsigtig med reformer og med at simplificere regler og bryde med gamle normer. Han peger på, at både EU-kommissionen og Berlin har udtrykt stigende bekymring over udviklingen i Frankrig.
Den franske EU-kommissær, Pierre Moscovici, sagde da også i sidste uge, at Frankrig måtte gøre mere for at få styr på økonomien. Det skete, efter regeringen havde fået to ekstra år til at få bragt underskuddet på budgettet ned under tre procent. Moscovici, der er tidligere fransk finansminister og var med til at hæve minimumslønnen efter socialisternes valgsejr, anbefalede, at Frankrig fik en vis fleksibilitet, så regeringen ikke med det samme skulle stramme budgettet til skade for vækst og beskæftigelse. Men yderligere reformer også på arbejdsmarkedet måtte gennemføres.
Mere fleksibilitet
Regeringen fik i sidste måned en række forslag til reformer igennem parlamentet, men kun ved at benytte en særlig regel, der siger, at regeringen en gang om året kan gennemføre lovgivning, selv om den ikke har et flertal for den i parlamentet. Reformpakken var udformet af den omdiskuterede økonomiminister Emanuel Macron og lagde blandt andet op til mere fleksibilitet i forhold til åbningstider i forretninger og øget arbejde om søndagen.
Det bliver med pakken lettere for arbejdsgiverne at forhandle ændringer af arbejdstider, og også reglerne for medarbejderrepræsentanter bliver ændret i arbejdsgivernes favør.
Emmanuel Macron bliver angrebet af venstrefløjen i socialistpartiet og var kontroversiel allerede, da han blev udpeget. Ingen stiller spørgsmålstegn ved den blot 37-årige økonomiministers begavelse. Han blev årets nummer fem, da han afsluttede studierne på det franske eliteuniversitet ENA, hvor hovedparten af franske ministre og topembedsmænd har studeret – minus Sarkozy – efter forinden at have afsluttet sine studier i statskundskab på Science Po i Paris.
Men inden Macron blev minister og før da vicegeneralsekretær i præsident Francois Mitterrands stab, havde han en toppost i den omdiskuterede bank Rothschild, og det så også ledende folk i partiet med skepsis på – især efter, at Macron efterfulgte den venstreorienterede Montebourg som økonomimister i forbindelse med, at tre venstreorienterede ministre blev skiftet ud.
Christian Noyer er imidlertid tilfreds med Macron. Det ventes da også, at Emmanuel Macron kommer med en ny pakke med forslag til dereguleringer, når de franske regionale valg sidst på måneden er overstået.
Kilde: fagligt.eu