Regeringen har lanceret et gymnasieudspil, som udgangspunkt for forhandlinger i forligskredsen, der skal resultere i en justering af gymnasiet.
Overordnet fokuserer udspillet på at højne fagligheden, bl.a. ved mere undervisning ikke mindst i naturvidenskabelige fag. En forenklet studieretningsstruktur skal også bidrage til dette.
Omverdenen skal fylde mere i gymnasiet, og både undervisning og prøveformer skal afspejle de krav, som de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet stiller.
Derudover indføres mere vejledning, feedback og undervisning.
Finansieringen af udspillet er uklar. Der tales om mindre omprioriteringer indenfor rammen, og om at højere faglighed mindsker behovet for gymnasiale suppleringskurser. Ligeledes tales om en målretning af tilsynet, som måske vil rumme besparelser. Derudover nævnes, at lærerne kan arbejde mere – hvilket må formodes at være indenfor rammerne af OK13. 
Udspillet indeholder flere undervisningstimer, hvilket vil kræve en finansiering, der ligger udover det, som kan rummes indenfor rammen.
FTF bakker samlet set op om udspillet. Det vil samlet set styrke gymnasiet fagligt, og sikre mere anvendelsesorientering samt bedre feedback og vejledning af eleverne.
Færre studieretninger
Udspillet lægger op til, at antallet af studieretninger reduceres fra over 200 til ca. 90. De inddeles i fire hovedområder på stx: naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst. På hhx: internationalt orienteret og markeds- og økonomisk orienteret. I htx: naturvidenskab, teknologi, og kommunikationsteknik.
De nye studieretninger indeholder højere niveauer: De indeholder normalt to fag på A-niveau og ét på B eller C-niveau. Det betyder, at der kommer mere fokus på studieretningens indhold og færre valgmuligheder udenfor studieretningen.
Ændringerne sker for at sikre en bedre adgang til de videregående uddannelser
FTF vurdering
FTF ser positivt på en forenkling af studieretningsstrukturen. Det vil bidrage til at skabe bedre overblik, og fjerne de mest uhensigtsmæssige kombinationer: fx engelsk A, samfundsfag B og psykologi C, der hverken giver adgang til samfundsfag eller psykologi, fordi der kræves matematik på B niveau.
Det vil lette elevernes valg af studieretning, og måske mindske behovet for suppleringskurser.
Samtidig vil opstramningen betyde, at skolernes muligheder for at opfinde kombinationer begrænses, sådan at der er større sikkerhed for, at de enkelte kombinationer fører til et bredt felt af videregående uddannelæser.
En øget vægt til studieretningsfagene betyder, at der principielt er bedre mulighed for at udfolde det tværfaglige samarbejde mellem fagene. FTF betragter dette som et meget positivt element, fordi kompetencer til samarbejde og tværfaglighed er afgørende både på arbejdsmarkedet og i de videregående uddannelser.
Højere fagligt niveau – særligt i naturvidenskab
Regeringen foreslår, at der stilles krav om højere faglighed indenfor naturvidenskab. Matematik på B-niveau gøres obligatorisk på stx og hhx, medmindre man tager en studieretning med kunstnerisk profil eller har tre fremmedsprog. Hovedparten af eleverne skal have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Og alle skal have kemi på mindst C-niveau.
Bioteknologi gøres, efter en forsøgsperiode, til et permanent fag.
FTF vurdering
FTF støtter forslaget om at matematik B gøres obligatorisk, med de nævnte undtagelser. Det vil bl.a. sikre det faglige niveau på professionsuddannelser på sundhedsområdet, hvor der bygges ovenpå den matematiske faglighed fra gymnasiet. Samtidig er matematisk forståelse også en del af den almene dannelse, som gymnasiet sigter til.
Derudover vil det sikre bred adgang til videregående uddannelser for flere elever.
Mere vejledning og feedback
Regeringen foreslår med udspillet, at det skriftlige arbejde omlægges. I stedet for at lave skriftligt arbejde på egen hånd udenfor skolen, skal eleven arbejde på skolen med vejledning fra en lærer. Eleverne får årligt skemalagt 100-130 timer med skriftligt arbejde. 
Læreren giver feedback undervejs i skriveprocessen frem for, som det er tilfældet i dag, at give feedback på det færdige produkt.
Udover denne feedback i det skriftlige arbejde foreslås én times vejledende samtale årligt pr. elev. Samtalen skal være en målrettet feedback og evaluering af faglige resultater, læring og trivsel.
Samtalerne er obligatoriske og fordeles over hele året. En del af baggrunden for forslaget om samtaler, er at eleverne skal klædes på til at træffe det rigtige studievalg.
FTF vurdering
FTF ser den omlagte skriftlighed som et positivt tiltag, der vil bidrage til mere moderne læringsformer i gymnasiet, hvor der er mere fokus på løbende feedback end endelig evaluering.
Ligeledes er det en stor fordel for eleverne, hvis der indføres individuelle samtaler. Det kan bidrage til at styrke trivslen, der ofte er et problem. Ikke mindst på grund af det hårde forventningspres, der møder gymnasieeleverne. Derudover er det vigtigt, at samtalerne peger videre end det rent faglige, og ser på hvordan elevens motivation, interesser, sociale og faglige kompetencer bedst bringes i spil i forhold til studie- og karrierevalg. Det er ønskeligt, at denne del af vejledningen får større vægt evt. i samarbejde med Studievalg, der i forvejen foretager vejledning af gymnasieeleverne.
Karakterkrav på 02
Regeringen vil supplere de nuværende adgangskrav til gymnasiet med krav om et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik.
Elever, som ikke opfylder adgangskravene, vil kunne optages efter en helhedsvurdering baseret på en adgangsprøve og en personlig samtale. Elever kan kun optages i ”meget begrænset omfang”, hvis de ikke har bestået prøven.
For erhvervsuddannelserne er der indført et lignende karakterkrav i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen.
FTF vurdering
FTF støtter, at adgangskravet skal være det samme, som er indført på erhvervsuddannelserne, men mener i øvrigt ikke, at adgangskrav kan stå alene. Det er derfor positivt, at unge, der ikke opfylder kravet, kan få tilbud om en helhedsvurdering baseret på elevens motivation. Det er vigtigt, ikke atl udelukke motiverede og reelt kvalificerede unge fra en gymnasial uddannelse. Uddannelsesparathed kan ikke måles ved en karakter alene.
Åbenhed overfor omverdenen (anvendelsesorientering)
Regeringen ønsker, at gymnasiet åbner sig mere imod omverdenen. Fagenes læreplaner skal gennemgås og opdateres. Fagene skal være mere virkelighedsnære, anvendelsesorienterede og omverdenen skal inddrages i undervisningen. Dertil skal de afpasses bedre med de krav, som stilles i de videregående uddannelser.
Også prøveformernes foreslås tilpasset. Der skal udvikles nye virkelighedsnære og anvendelsesorienterede mundtlige og skriftlige prøver, herunder projekt- og produktorienterede prøver.
FTF vurdering
FTF mener, at det er vigtigt, at eleverne lærer at omsætte fagenes teorier til praktiske løsninger på virkelige problemer.  Fremtidens videregående uddannelser vil kræve langt mere af de studerende. De skal ikke kun mestre fagets kernefaglighed, de skal også kunne bringe den i spil i samarbejde med andre personer og andre fag. Samtidig skal de kunne bruge fagligheden til at udvikle og forbedre de løsninger som findes.  Det kræver en stærk faglighed og stærke generiske kompetencer, som fx samarbejde og innovation.
Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, har i rapporten Høje Mål, netop anbefalet øget fokus på disse kompetencer i de videregående uddannelser. Derfor mener FTF, at det er helt oplagt, at også gymnasiet arbejder i denne retning – både hvad angår undervisningens indhold og prøveformerne. Kvalitet og relevans i de videregående uddannelser starter i gymnasiet – og kernefagligheden er ikke tilstrækkelig i sig selv.
Nye målsætninger
Udspillet indeholder forslag til et sæt af nye målsætninger for de gymnasiale uddannelser. Det er en fortsættelse af den implementeringsstyring, der er indført i forbindelse med folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen.
Der foreslås 4 mål:

  1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.
  2. En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse. 
  3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes. 
  4. Gymnasieskolerne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater.

Til hvert mål skal tilknyttes flere resultatmål, der skal kunne følges både på nationalt niveau og på den enkelte skole.
FTF vurdering
FTF bifalder, at styringen af institutionerne sker i gennem overordnede pejlemærker – frem for ved deltaljerede proceskrav. Det giver institutionerne og deres medarbejdere frihed til at finde de mest hensigtsmæssige og effektive løsninger på gymnasiernes udfordringer.
Indholdsmæssigt er de overordnede mål passende og afbalancerer hinanden. Det er fx meget vigtigt, at trivsel og social mobilitet indgår i målsætningerne. Det er en oplagt fare, at højere faglige ambitioner kan bidrage til øget social skævhed eller dårligere elevtrivsel. I dag er skævheden alt for stor, og der er åbenlyse udfordringer med gymnasieelevernes trivsel.
Fremtidssikring af HF
I udspillet foreslår Regeringen, at der på HF skal gælde de samme adgangskrav som på de øvrige gymnasiale uddannelser. Ligeledes foreslås de samme initiativer vedrørende feedback, samtaler, mere interaktiv skriftlig opgaveløsning mv. indført.
Regeringen ønsker også at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, der i løbet af foråret 2015, kommer med anbefalinger til en fremtidssikring af HF.
Udvalget skal tage stilling til en struktur med spor imod akademisk bachelor, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
Derudover skal det tage stilling til: Justering af fag og niveauer, standpunktskarakterer, opdeling i unge- hhv. voksenmiljøer, vinteroptag
FTF vurdering
FTF finder et udvalgsarbejde om HF tiltrængt under forudsætning af, at præmissen er at styrke HF.
HF er et vigtigt element i det samlede ungdomsuddannelsesbillede. Det er en uddannelse, der sikrer mange en ny chance i uddannelsessystemet – både unge og voksne. Den funktion må ikke svækkes.
FTF er betænkelig ved forslaget om at indføre spor rettet imod bestemte uddannelsesområder i HF. I det mindste når det angår de unge. Der er gode erfaringer med, at afklarede og motiverede voksne kan tage pakker af HF-enkeltfag målrettet specifikke professionsbacheloruddannelser. Måske kunne de positive erfaringer overføres til 2-årigt HF for de voksne målgrupper. For unge, der typisk er mindre afklarede, er det centralt, at der tilbydes en bred uddannelse, der åbner et bredt felt af muliggeder i de videregående uddannelser.
FTF noterer med tilfredshed, at Regeringen vil inddrage centrale interessenter på HF-området i det foreslåede udvalgsarbejde. FTF ser frem til at bidrage til en fremtidssikring af HF.