Genoptjeningskravet til dagpenge skal lempes fra de nuværende 52 uger til 26 uger allerede i forbindelse med finansloven. Det vil øge incitamentet for de arbejdsløse til at finde arbejde af kortere varighed og øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det synspunkt har hovedorganisationen FTF fremført igen og igen i dagpengedebatten.
I dag får FTF opbakning fra uventet kant, nemlig vismændene i Det økonomiske Råd. I deres nye halvårsrapport, som blev offentliggjort i dag, vurderer vismændene, at omkostningerne ved at lempe genoptjeningskravet til 26 uger er forholdsvis begrænsede og kan holdes indenfor det råderum, som der er afsat i regeringens finanslovsforslag.
"Virkningen af et mere lempeligt genoptjeningskrav er stor for den enkelte – uden at det belaster fællesskabet økonomisk i noget særligt omfang. Det vurderer vismændene nu, og deres udmelding bør få regeringen til at lytte. Der er al mulig grund til at genindføre de 26 uger", siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Behov for akutte løsninger
Bente Sorgenfrey, der er medlem af regeringens dagpengekommission, mener, at den samlede reform af dagpengesystemet må vente til efter kommissionens analyser og samlede anbefalinger.
FTF har imidlertid påpeget, at man allerede i forbindelse med finanslovsforhandlingerne bliver nødt til at finde en bedre løsning, der kan holde, indtil kommissionen er færdig, og politikerne har besluttet et nyt system.
FTF foreslår fem ting, man kan gøre allerede nu: Ud over en kortere genoptjeningsperiode foreslår FTF bl.a. også, at man forlænge den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, indtil en ny reform træder i kraft, og at arbejdsløse kan tjene penge op til niveauet for fulde dagpenge, uden at blive modregnet i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse – for at øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet og undgå flere langtidsledige.

Selvpåført spændetrøje
Det økonomiske Råd (DØR) lægger i sin analyse af dagpengesystemet vægt på, at en reform let risikerer at gøre systemet dyrere. DØR pointerer samtidig, at dagpengekommissionen har fået et stramt mandat om, at deres forslag ikke må gøre systemet dyrere. Det kalder Bente Sorgenfrey for en selvpåført spændetrøje.
"Ja, kommissionen har fået et stramt mandat om, at det ikke må blive dyrere, men det er jo en selvpåført spændetrøje for politikerne. De kan gøre, hvad de vil. Hvis det rigtige dagpengesystem, der styrker det danske arbejdsmarked, koster lidt mere, så skal politikerne ikke holde sig tilbage fra det", siger hun.
Mindre risiko for EU-smæk 
Bente Sorgenfrey henleder også opmærksomheden på en anden nyhed i DØR’s rapport, nemlig at regeringen ifølge vismændene ikke vil få en henstilling fra EU, selv om man på grund af vækstinitiativer fik et offentligt underskud et enkelt år, der er lidt større end EU’s grænse på 3 procent.

"Argumentet om de 3 procent bliver hele tiden brugt i debatten, og det er da interessant, at DØR mener, at man faktisk kan stimulere et opsving endnu mere uden at skulle slås med EU. Jeg synes, at regeringen burde kæmpe i EU for, at de rige lande, der ikke har større økonomiske problemer, kan gøre mere for at stimulere væksten og være med til at trække hele Europa i den rigtige retning".