Reglerne for udstationerede skal håndteres bedre i EU-landene. Det snyd med udstationering, som efter de flestes opfattelse finder sted, skal mindskes i fremtiden, fastslog et stort flertal i Europa-Parlamentet, da det stemte om et forlig, der er indgået med ministrene i Rådet om forholdene for udstationerede. Ikke alle var dog tilfredse med forliget, kom det frem under en ophidset debat i Parlamentet, hvor den socialistiske og demokratiske S&D-gruppe og den venstreorienterede GUE-gruppe lagde op til ændringsforslag og dermed en afvisning af forliget.
Socialdemokraternes Ole Christensen var imod forslagene fra markante medlemmer af sin gruppe, der også mødte modstand fra andre medlemmer af gruppen, der lod medlemmerne stå frit ved dagens afstemning.
Jeg erkender da, at der er punkter, hvor jeg også gerne så forbedringer, men så blev der ikke noget forlig med medlemslandene, selvhvis vi fik flertal i Europa-Parlamentet. Det ville være en skam, for der er helt afgørende forbedringer i forliget, så vi virkelig gør noget for at få ordnede forhold og taget kampen mod social dumping op, siger Ole Christensen.
Han peger på, at der nu bliver indført et såkaldt kædeansvar i byggebranchen, så en hovedentreprenør er ansvarlig for forholdene blandt underleverandører i første led. S&D-gruppens talsmand i sagen, briten Stephen Hughes, sagde i går under debatten, at det ikke var nok, og at der burde være kædeansvar generelt. S&D-gruppens koordinater i arbejdsmarkedsforhold, spanieren Alejandro Cercas, afviste helt forslaget og ønskede, at der kom et helt nyt direktiv, der for alvor strammede op på forholdene. Begge holdt fast ved, at den europæiske faglige EFS og også europæiske faglige for byggeriet ønskede et nyt direktiv.
Ole Christensen finder, at det ville være umuligt at få et sådant på plads. Han siger samtidig, at han netop har fuldt den danske fagbevægelses holdninger i spørgsmålet.
Vi har lyttet til fagforeningerne og myndighederne derhjemme. Det er samtidig sådan, at Danmark selv kan udvide regler for kædeansvar til andre brancher. Vi har selv muligheder for at stramme op, som de allerede har gjort i flere lande. Alt behøver ikke at komme fra EU, siger Ole Christensen.
Åben eller lukket liste med nationale krav
I Rådet var der endda klar modstand mod overhovedet at indføre kædeansvar. Derfor var det en sejr for Europa-Parlamentets forhandlere i forligsprocessen, at de fik indført den inden for byggeriet.
Forliget sikrer også, at det bliver nemmere for myndigheder og fagforeninger at finde ud af, hvem der er udstationerede. Informationspligten bliver udvidet. De udstationerede skal samtidig have klar besked om forholdene og rettighederne i de lande, de arbejder i.
Stephen Hughes ironiserede imidlertid i går over den ret, som de enkelte kalde har til at stille yderligere krav om oplysninger, som er indeholdt i forliget. Debatten har gået på, om det var en åben liste, som medlemslandene selv kunne udfylde, eller en lukket liste med begrænsede krav. Der er nu en liste, som medlemslandene kan tilføje punkter til, hvis de meddeler Kommissionen, hvilke tilføjelser det drejer sig om.
Nogle siger, at forliget nu har en lukket liste og andre, at det er en åben liste. Det er ikke klart, sagde Stephen Hughes.
Ole Christensen ser ikke større problemer ved, at et lands myndigheder skal sende tilføjelser til EU-Kommissionen.
Vi kom også langt på det punkt. Østlande var imod åbne lister. Det gjaldt både i Europa-Parlamentet og blandt ministre. I kompromiset ligget blot, at EU-Kommissionen kan gribe ind, hvis det er helt urimelige krav, lande begynder at stille. Vi kan i Danmark stille krav ved udstationering, siger Ole Christensen.
Kilde: fagligt.eu