Regeringens kvalitetsudvalg kom i dag med anbefalinger til forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet, relevans og sammenhæng. Udvalget vil begrænse optaget på især universitetsuddannelser med svage jobmuligheder – og gøre bacheloruddannelsen fireårig uden ret til kandidatdelen. Samtidig skal der være bedre muligheder for efter- og videreuddannelse, foreslår udvalget.
Hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 privat og offentligt ansatte med især korte og mellemlange videregående, tager positivt imod anbefalingerne.
”Udvalget vil sikre, at der er mulighed for at læse videre fra alle videregående uddannelser. FTF er enig i det mål. Udvalgets konkrete model risikerer imidlertid at skabe nye barrierer ved at genindføre brugerbetaling på suppleringskurser – og ved ikke at tilbyde forsørgelse til dem, der vil læse videre efter et par år på arbejdsmarkedet”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Regeringen nedlagde i 2013 Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), der ellers sikrede forsørgelse under efter- og videreuddannelse. 
"Det er afgørende igen at sikre forsørgelse til de bachelorer, der vil læse videre efter nogle år i arbejdslivet", siger Bente Sorgenfrey.

Nej tak til brugerbetaling
Kvalitetsudvalget lægger også op til, at professionsbacheloruddannelserne skal tilbyde valgfag, der gør det muligt at læse direkte videre på en kandidatuddannelse. FTF påpeger, at det imidlertid også skal være muligt at tage disse fag som en del af kandidatuddannelser for dem, der vil læse videre efter nogle år i arbejde og måske ikke fik de rigtige valgfag i deres grunduddannelse.
FTF advarer på det punkt mod at lytte til udvalgets forslag om at genindføre brugerbetalte suppleringsfag under åben uddannelse – et system, der forlænger uddannelsestiden og bremser mange – og som tidligere uddannelsesminister Morten Østergaard netop har afskaffet.
Bente Sorgenfrey roser, at regeringen vil gøre mere for at skabe sammenhæng mellem uddannelserne og erhvervslivet:
”Mere end halvdelen af de unge, der får en videregående uddannelse, tager den på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, og det er afgørende, at regeringen sikrer kvaliteten af disse uddannelser bedre end i dag. Det vil være helt i tråd med både regeringens og udvalgets mål om at støtte de uddannelser, der fører til job i både den offentlige og private sektor”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun foreslår også – i enighed med LO – at regeringen nedsætter et nyt uddannelsesråd med arbejdsmarkedets parter, der kan rådgive regeringen om, hvordan man bedst kan tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov både i den private og offentlige sektor.