Tiden har overhalet den traditionelle tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanter er ikke hurtige nok til at træffe beslutninger, de har for kort snor fra deres bagland. De markerer sig for lidt i de uformelle rum, hvor en stor del af indflydelsen reelt ligger i dag – dvs. uden for de velkendte, formelle græsgange som samarbejdsudvalg, MED-udvalg osv. Tillidsfolkene mangler med andre ord kompetencer til at håndtere nutidige udfordringer. I øvrigt er de rare mennesker.
Sådan ser verden i hvert fald ud med arbejdsgivernes briller. Et stort europæisk forskningsprojekt, NEIRE II, som netop er afsluttet, har undersøgt samarbejde og forhandlingsklima mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i 11 europæiske lande.
Forskningen har haft forskellige synsvinkler – bl.a. arbejdsgivernes; den seneste del af undersøgelsen er således baseret på svar fra over 600 ledere og HR-chefer fra tre sektorer: Finans, produktion og videregående uddannelsesinstitutioner (se også faktaboks nederst).

”Arbejdsgiverne oplever, at samarbejdsudvalg og andre formelle strukturer er et tungt system, som reagerer for langsomt. Lederne har så travlt i dag, at de hele tiden skal kigge frem. De har slet ikke tid til at skue bagud, hvor det tidligere var vigtigt fx at kigge dybt i regnskaber og evalueringer. Arbejdsgiverne værdsætter at arbejde sammen med nogen, der spiller med på opgaven med at kigge frem og forme noget nyt”, siger Søren Viemose, forhandlingsrådgiver, der er en af initiativtagerne til NEIRE II-projektet, der i Danmark også involverer TeamArbejdsliv.
Nye udfordringer i en ny verden
De nye udfordringer, som arbejdsgiverne efterlyser mere kompetent modspil til, handler især om, at virksomhederne skal operere i en globaliseret verden med benhård international konkurrence og ny international lovgivning. Desuden er virksomhederne pressede af den langstrakte økonomiske krise, og har behov for konstant at tilpasse sig. På den anden side af bordet er medarbejdernes repræsentanter pressede af, at fagforeningerne mister medlemmer, som det sker overalt i Europa lige nu. Desuden stiller det nye krav til tillidsfolkene, at flere og flere aftaler i dag forhandles lokalt på virksomhederne i stedet for centralt.

Som arbejdsgiverne oplever det, mangler tillidsrepræsentanterne kvalifikationer til at udfylde deres rolle; de er nødt til at professionalisere den.
Arbejdsgiverne oplever, at de tillidsvalgte kun i ringe omfang påvirker beslutninger. Og de aftaler, som indgås med tillidsfolkene opleves hverken som særligt gode eller specielt ringe – nærmest som middelmådige. Der er med andre ord rum for forbedring. For arbejdsgiverne i undersøgelsen siger nemlig, at de gerne vil have tillidsrepræsentanterne mere i spil som aftalepart. Hvis de altså får opdateret deres kompetencer og nytænker deres rolle.
TR skal kigge fremad og handle hurtigt
Først og fremmest efterspørger arbejdsgiverne hurtighed. De savner, at tillidsfolkene kan træffe hurtigere beslutninger end i dag, hvor de ofte må tilbage og handle af med baglandet eller simpelthen insisterer på, at spørgsmål skal behandles i langsomt tempo i utidssvarende formelle indflydelsessystemer.
Arbejdsgivernes ønske om hurtighed støder ifølge Søren Viemose sammen med, at mange tillidsrepræsentanter har en oplevelse af, at deres kerneopgave ligger i netop det tilbageskuende.
”Den klassiske tillidsmandsrolle handler typisk om at fremføre medarbejdernes kritik af noget, der ER sket. Fx at fokusere på ting, der er gået galt i forhold til fastlagte rettigheder”, siger han.
Søren Viemoses budskab til tillidsrepræsentanter er, at hvis de vil have indflydelse, må de nødvendigvis ind og spille med i det rum, hvor indflydelsen er: Nemlig sammen med arbejdsgiverne som en attraktiv partner – attraktiv som i hurtig og fremadskuende.
Som han siger:
”Den herskende kodeks hos fagforeninger er, at det er odiøst at gå ind på den arena, hvor det handler om virkelig oprigtigt samarbejde med arbejdsgiveren. Men vælger man at blive stående på den klassiske kamp-arena, skal man bare vide, at kun få efterhånden kigger forbi dér. Der bliver ret stille i længden derinde… At blive stående derinde er efter min mening mere odiøst, fordi man så sætter sig mere og mere uden for indflydelse”.

En der former fremtiden
Søren Viemose mener, at opgaven for den moderne tillidsrepræsentant er at begynde at se sig selv som én der former fremtiden – én der byder ind med idéer, engagement og hurtighed. Og som har evner og mod til at tage beslutninger.
”Mod skal ikke forstås som et spørgsmål om personlighed – det handler om det mod, som udspringer af, at man er overbevist om, at man handler indenfor medarbejdernes forventninger og håb. Og dét er en udfordring af det gamle demokratibegreb! For i dag anses du for udemokratisk, hvis du som tillidsvalgt ikke jævnligt vender dig om og spørger kollegerne, som du repræsenterer”, siger Søren Viemose.

Ind i det uformelle rum
Indflydelsen findes især i de uformelle rum, dvs. når de to parter mødes uden for de formaliserede møder – fx på gangen, i kantinen eller til receptionen. Her opbygges de mest effektive relationer med de tillidsvalgte. Det vurderer en stor del af arbejdsgiverne i den europæiske undersøgelse. Især i Danmark, Tyskland og Belgien dyrker arbejdsgiverne den uformelle kommunikation frem for at forhandle i formelle fora. Det gør de for at komme uden om de tungere, lidt rituelle strukturer og dermed få mulighed for at diskutere mulige løsninger på forhånd. Rapporten anbefaler denne vej som good practise for et bedre partnerskab mellem de to parter.
Betydningen af at færdes uformelt som tillidsrepræsentant er vokset, pointerer Søren Viemose.
”Den daglige snak, den intuitive fornemmelse og handlingsviljen har ganske vist altid været vigtig. Men nu er det meget mere afgørende, at tillidsmanden er dygtig og tydelig i det uformelle rum. Langt flere beslutninger tages på arbejdspladserne på denne måde i dag. Man skal stille op, være til stede, byde ind…”, siger han.
”Husk, som tillidsrepræsentant eller som arbejdsmiljørepræsentant er man en velkommen gæst og en skattet hjælp, hvis man forstår præmisserne i ledelses-rummet. Også selv om man har sine klare holdninger og andre præferencer i valget af løsninger”, understreger han.
Farvel til rigide holdninger
Mange af arbejdsgiverne i den europæiske undersøgelse mener, at fagforeningerne i højere grad bliver nødt til at tilpasse sig den økonomiske udvikling og prøve at se på deres opgave i et nyt perspektiv – inklusive at tone ned for den ideologiske bagage, som arbejdsgiverne oplever som en barriere. Fagforeningerne kunne øge deres indflydelse på beslutninger, hvis de var mindre konservative og mindre ideologisk orienterede, konkluderer forskerne.
En central opfattelse blandt arbejdsgiverne er, at tillidsrepræsentanternes kamp for medarbejdernes interesser ikke nødvendigvis behøver at stå i modsætning til virksomhedens interesser. Arbejdsgiverne efterspørger, at fagforeningerne prøver at anlægge det perspektiv på tillidsfolkenes opgave og uddanner dem i den ånd.
I mange europæiske lande, fx Spanien, har TR-rollen en ideologisk profil kendetegnet af klassekamp og konfrontation med ledelsen, konkluderer undersøgelsen. I forlængelse heraf giver mange arbejdsgivere udtryk for, at det er vigtigt at gøre TR-rollen attraktiv også for yngre mennesker med en ”mere fleksibel attitude”.

Danmark scorer højt på godt samarbejde
Fagforeningers og tillidsvalgtes roller varierer en del blandt de 11 lande i undersøgelsen. Når det gælder et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og tillidsvalgte, ligger Danmark endda meget højt i europæisk sammenhæng.
I Danmark har medarbejdere og arbejdsgivere allerfærrest konflikter i selve samarbejdsrelationen – om værdier eller personkonflikt. Når det gælder opgaveorienterede konflikter (aftaler om ressourcer, politikker eller procedurer osv.) befinder vi også langt nede af konfliktskalaen. Kun Holland og Estland har angiveligt færre af denne type konflikter.
Danmark fører også overbevisende med god luft til nærmeste konkurrent (Estland), når det gælder en aggressiv tilgang til konflikter hos de tillidsvalgte – aggression er bare noget, de færreste danske tillidsfolk bruger i konflikter. Værst ser det ud i Storbritannien.
Når det gælder en samarbejdende tilgang til konflikter mellem ledelse og tillidsrepræsentant er vi også godt med – men dog ikke nummer ét, som vi måske selv tror: Danmark ligger nummer tre tæt efter Estland og Tyskland. Frankrig befinder sig i bunden her.
I Danmark – og i Tyskland – er der sammenlignet med andre lande også stærke bånd mellem store virksomheder og fagforeninger og parterne en opmærksomhed på, at man deler interesser.
Danmarks gode position skal bruges, mener Søren Viemose. For selv om vi på nogle områder er duksen i klassen, skal vi ikke lade os narre: Også i Danmark er der brug for at tillidsrepræsentanten fornyr sin rolle, får nye kompetencer og tager nyt ansvar, understreger han.
”Danmark er blandt de lande, hvor tillidsforholdet er bedst mellem de to parter. Vores udgangspunkt er godt, bedre end de fleste landes. I Storbritannien og Spanien gider arbejdsgiverne fx dårligt have tillidsfolkene inden for døren. Vi skal bruge vores gode udgangspunkt til at få tillidsrepræsentanterne derind, hvor de kan få indflydelse”, siger Søren Viemose.